Archive for oktober, 2008

Rettigheder i Islam

lørdag, oktober 25th, 2008

RETTEN TIL AT FØRE ET RETSKAFFENT LIV

“De, som beskylder kyske, ærefulde kvinder(for illegitime seksuelle forhold), men ikke kan frembringe fire mandlige vidner(som vil bevidne at de personligt så handlingen blive begået): pisk dem med 80 piskeslag og tag aldrig mere mod vidnesbyrd fra dem. De er virkelige forbrydere, bortset fra dem, der bagefter angrer og forbedrer sig. For i sandhed. Gud er Mest Tilgivende, Mest Barmhjertig”. (An-Nur, 24:4-5)

Retten til et retskaffent liv drejer sig ikke bare om utugt eller løgnagtige beskyldninger om utugt. Islam lærer os desuden, at man bør arbejde og tjene sit udkomme på en respektabel måde, hævder at mennesker har ret til at eje et hus og at blive betalt for deres slid. Islam etablerer sociale mekanismer såsom zakat (almisse) eller sadaqa (frivillig velgørenhed) for at beskytte dem, der ikke kan arbejde, enkerne, de forældreløse børn og de fattige, idet man sikrer at ly og arbejdsløsheds-understøttelse gøres tilgængelige af statens kasse til de uheldigt stillede mennesker.

Som en naturlig følge af retten til et retskaffent liv er bagvaskelse, sladder og mistanke forbudt. I et forsøg på at forhindre, at rygter om et individ blev spredt sagde Profeten Muhammad: “Hvis nogen spiser på bekostning af en muslims ære, vil Gud give ham en lignende mængde af Helvede at spise; hvis nogen klæder sig i en klædning på bekostning af en muslims ære, vil Gud klæde ham med en lignende mængde af Helvede”, og “Den værste form for riba (åger) er, at man uretfærdigt krænker en muslims ære”.

Et vigtigt aspekt, Islam indfører for at sikre retten til et retskaffent liv, er princippet om formodet uskyld, d.v.s. man formodes at være uskyldig indtil dette eventuelt bliver modbevist.

RETTEN TIL PRIVATLIV

“Oh I troende! Undgå megen mistænksomhed, for nogen mistænksomhed er en alvorlig synd (underlagt Guds straf); og spionér ikke (mod hinanden) og bagvask ikke (hinanden)”. (Al-Hujurat, 49:12)

Islam betragter ukrænkeligheden af privatlivet som den mest fundamentale og naturlige ret. Et af Guds navne er Sattar, d.v.s. den, som dækker over synder og fejl. I Islam er husstandens ukrænkelighed et vigtigt aspekt af retten til privatliv. Koranen og hadith påbyder muslimer ikke at gå ind i et hus uden at bede om tilladelse fra dets ejer. Det kræves, at selv børn og tjenestefolk banker på døren og beder om tilladelse, før de går ind på forældrenes værelse i sovetiden.

Profeten Muhammad råder muslimerne til at banke tre gange på døren til det hus, man vil besøge, og vende om, hvis døren ikke bliver åbnet. Dette fulgte han selv strengt og gik endda ikke ind i sin datter, Fatimas hus uden tilladelse. I en hadith sagde han: “Det er ikke tilladt for nogen at kigge ind i et menneskes hus uden tilladelse”. Denne hadith gør det klart, at selv det at kigge gennem åbne vinduer eller døre ind i huse er forbudt.

I Islam medfører privatlivets ukrænkelighed, at man bevarer kommunikationsfrihed og fortrolighed. Derfor er åbning af personlige breve eller læsning af privat korrespondance eller gennemsøge private sager som andre menneskers dagbøger eller fotoalbums eller aflytte private samtaler, alt sammen upassende adfærd. Profeten sagde faktisk i en hadith “Enhver, der aflytter en forsamlings tale, vil opleve at bly bliver hældt i hans ører på Dommens Dag”. Denne hadith viser med overordentlig tydelighed at en sådan udspionering er en stor synd.

Islam forbyder også mennesker såsom læger eller sagførere, som via deres profession får meget detaljeret viden om deres klienter, at afsløre deres identiteter eller hemmeligheder. Selv det enkelte menneske frarådes at afsløre detaljer om sit eget privatliv. I denne sammenhæng er det forbudt for et menneske at fortælle (andre) om de synder, man har begået.

RETTEN TIL FAIR REGERING

“Gud befaler jer at aflevere tillidsposter (indbefattet offentlige og professionelle tjenesteydelser) til dem, der har ret til dem, og når du dømmer mellem mennesker, at dømme med retfærdighed”. (An-Nisa, 4:58)

Islam foreskriver ikke nogen bestemt regeringsform. Det grundlæggende princip, Islam opretholder vedrørende administration, er at sikre bæredygtighed og retfærdighed. Ved at gøre således forsøger Islam at eliminere herskeres tilfældige handlinger, forfølgelser, uretfærdighed og ulovligheder, og giver almindelige mennesker magt til at checke og inspicere herskerne. Dette gennemsyn kan foretages gennem en uafhængig retsinstans eller ved at gøre oprør mod en tyrannisk hersker. Ved at huske på det, de lærte af Profetens perfekte model, fortalte Profetens Ledsagere Umar, da han blev valgt til kalif, at de ville korrigere ham med deres sværd, hvis han kom på afveje.

Guds Budbringer tilskyndede indtrængende herskerne til at være rimelige og retfærdige. Han sagde “Èn dags rimeligt styre af en retfærdig hersker er bedre overfor Gud end 60 år med heldags tilbedelse”. Desuden sagde han “De mennesker, der vil være mig nærmest på Dommens Dag, er retfærdige herskere”. I en anden hadith advarede han: “På Dommens Dag vil den, der nogensinde har hersket over ti mennesker, blive bragt frem med hænderne bundet til halsen, og hvis hans regime var fair, vil han blive løst op, og hvis ikke han var rimelig, vil han blive pint derfor”. Han tilføjede dertil “Retfærdighed er godt. Og hvis den findes hos herskerne, er det bedst”.

Profeten Muhammad var vel bekendt med at dommere spiller vigtige roller i etableringen og bevaringen af retfærdighed. Så han opmuntrede dem til at afsige deres domme med retfærdighed. Han sagde “Der er tre slags dommere, den ene slags kommer i Paradis, de to andre i Helvede. Den slags, der kommer i Paradis, er det menneske, der ved hvad der er ret og afsiger sin dom i henhold dertil. Men et menneske, der ved hvad der er rigtigt, men handler uretfærdigt i sine domme, vil komme i Helvede”.

RETSREGLER

“Enhver sjæl tjener kun til sig selv; og ingen (fuldt) lastet sjæl vil bære en andens byrde”. (Al-An’am, 6:164)

“At ingen lastet sjæl skal bære en andens byrde. Og at mennesket kun har det, han arbejder for”. (An-Najm, 53:38-39)

Disse vers af Koranen blev åbenbaret på et tidspunkt, da de fundamentale principper for lov blev overtrådt, personlige ønsker og indfald erstattede love og man idømte forskellige straffe til mennesker fra forskellige klasser for samme forbrydelse.

Disse og lignende vers såvel som praksis i Profetens moske, der kan betragtes som den første ret i Islam, har udformet de fundamentale principper i islamisk lov såsom redelig rettergang, personlig ansvar, rettens uafhængighed og upartiskhed, lighed for loven, antagelse af uskyld, bevisbyrde og juridisk gennemsyn, hvoraf det meste først for nylig er kommet til den moderne verdens kendskab.

Ved at sige “Hvis dommere fordelte retfærdighed til mennesker, baseret på ensidige påstande og erklæringer, ville de have afsagt fejlagtige og uretfærdige domme”, eller “Hvis to sider møder op hos dig, da afsig ikke nogen dom, før du har hørt begge sider. Det er den metode, du skal anvende ved administrering af retfærdighed”, befalede Profeten Muhammad, og fastlagde dermed reglerne for hvordan domstolene skulle fungere i Islam.

I den første tale, Abu Bakr holdt efter at være blevet valgt til kalif, sagde han: “De svage mellem jer skal være stærke med mig, indtil jeg har sikret deres rettigheder, hvis Gud vil; og den stærke blandt jer skal være svag med mig, indtil jeg har fravristet ham andres rettigheder, hvis Gud vil”. Disse ord viste værdien af lovregler.

Umar, Islams anden kalif, institutionaliserede det islamiske retssystem ved at kræve at dommerne først henviste til Koranen, dernæst til hadith og derpå til de regler, de lærde var blevet enige om og til sidst til sædvaner og personlig dømmekraft ved udøvelsen af retfærdighed.

Gengivet af Cihan Baran

(Rettigheder i Islam 6/10)

Oversæt/Translate (Vær opmærksom på at oversættelsen IKKE kan garanteres at være korrekt). Translate to English Oversæt til norsk

Øjnene Bag Sløret!!

fredag, oktober 24th, 2008

Tørklædet er blevet negativ-gjort af medierne, og opfattet som et undertrykkelses monument af kvinder. Det er blevet fortolket til en primitiv tradition skabt i et mandsdomineret samfund. Men i virkeligheden er forståelsen af hijab i dag et komplet modstykke til, hvad den står for.

I Islam er alle som udgangspunkt født ligeværdige. Ingen form for religiøst betinget medfødt overlegenhed anerkendes blandt kvinder og mænd uanset social og økonomisk status. På dommedag vil vi stå side om side og blive bedømt ens udfra vores gerninger og hjerters hensigter, og ikke på baggrund af køn, udseende, race eller status.Fra gammel tid, levede kvinder i et mandsdomineret samfund, underlagt manden i næsten alle henseende og var derfor tvunget til at følge regler skabt udelukkende af mænd. Dengang såvel som i dag havde kvinden ifølge manden visse fortrin frem for andre, defineret fortrinsvis af deres skønhed og sociale status. Alle andre værdier såsom viden, kundskaber, gerninger var uden værdi, da det ikke indgik i det mandsskabte kvindeideal. Gennem tiden er idealet blevet modificeret og avanceret, men fælles med dengang er, at det stadig er tillagt af mænd, netop fordi dette ideal i materialistisk henseende sælger. Idealet dyrkes i en ekstrem grad i dag i forhold til dengang, på grund af den større mediedækning. Et ideal med fortsat fokus på udseende og det ræs der følger med, gør kvinden til et objekt i stedet for et selvstændigt individ, vurderet ud fra hendes personlighed og aktiv i samfundet. 

Profeten(saw) var en stor fortaler for kvindens rettigheder, og hovedbeklædningspåbuddet under Hans(saw) tid var et signal om ligeret og ligeværd for alle kvinder – begreber som ikke tidligere var kendt. For dem som bar det signalerede det respekt og urørlighed. Det kan betragtes som et historisk symbol på uafhængighed af mandens lyster og enorme skønhedskrav.

Tanken bag tørklædet har derfor aldrig været at undertrykke kvinden, kontrollere hendes drift og tvinge hende til at følge en mandsdomineret religion. Tværtimod fik kvinden glæde af den uafhængighed og respekt, da hun ikke længere var underlagt mænd men kun Allah.
 
Mange modstandere af islam såvel som muslimer selv, mener at  hovedbeklædningen er til, for at manden ikke skal lade sig friste, og at tørklædet derfor er påtvunget kvinden på grund af mandens svaghed. Det er ikke helt korrekt, da tørklædepåbuddet ikke er tildelt kvinden udelukkende for mandens bedste men overvejende for sit eget bedste. Det er et værn der tildeler kvinden en respekt og bevarer en afskærmning af de feminine træk som kan friste svage sjæle. Det bør ikke ses som en begrænsning men en udfoldelse for kvinden, der kan være aktuelt i et dynamisk samfund på baggrund af hendes kundskaber og personligheder, og ikke hendes udseende. 
 
Hijab må fundamentalt betragtes at være til bedste for begge parter. Dog først og fremmest til kvindens, da den symboliserer ærbarhed samt respekt og beskytter hende fra mandesamfundets sex-objektgørelse. Hvis man forstod essensen af denne beklædning, så ville man respektere den og værne om den.
 
En personlig beretning om hijab:

Hijab for mig er ikke bare et syntetisk fremstillet hovedbeklædning, en udsmykning, et symbol på min trosretning eller en del af min identitet. Den er et aktivt skridt mod Allah. Et aktivt symbol på min kærlighed og hengivenhed til Ham. En komplet forståelse og underkastelse af hans ord i den hellige koran. En lydighedsgerning for Hans åbenbarede ord. Et bevis på min gudsfrygt og troskab. Men også en gave, der tildeler mig respekt og ærbarhed og som beskytter mig.

Jeg tog den på i en alder på 11 år. Jeg husker min første dag som var det i går. Jeg gik i 4. Klasse og jeg mødte en intens undren, nysgerrighed og ensomhed, som mit barnlige og uskyldige sjæl ikke kunne bære eller sætte ord på. På vej hjem den dag trillede tårene ned af min kind og jeg tog det af bare 10 meter fra min hoveddør. Men da jeg trådte ind af døren, følte jeg en ubeskrivelig skam, som jeg betroede mine forældre. De stillede mig et frit valg mellem den sande vej og den urette vej. Det tog mig kort tid og min sjæl søgte den rigtig vej. Mit valg var ikke bygget på frygt eller tvang, men af blind tiltro til min kærlighed for mine forældre og deres ord, og mit indres hungren efter at finde mig selv i denne kultur, som var så fremmed for mig. Jeg erkendte allerede dengang meget tidligt, at for at jeg kunne finde mig selv, må jeg ikke fornægte mine rødder. De var en del af mig og min udvikling. Det var mit fundament og jeg ville ikke leve svagt men have et godt fundament at bygge på, så jeg ikke stod tom overfor de eksterne stimuli. Så jeg ernærede mig meget af mine forældres kærlighed og hentede styrke derfra til at stå imod hvad der senere skulle møde mig udenfor mit hjem som følge af denne beslutning. Jeg mødte meget modstand, men det styrkede mig endnu mere til at holde fast i mit valg. Men jeg gengældte omverdenen med flittighed og en kærlig opførsel, som rørte dem til en grad at de træk skyklapperne væk, for at acceptere mig for den jeg var. Jeg hentede ikke accept ved at ligne dem i opførsel og udseende, men gennem en hård kamp, som modnede mig mere end hvad min alder tilladte. Men jeg sejrede fordi jeg satte et minde i disse menneskers erindring og jeg rørte deres hjerter. Sådan lærte jeg at håndtere omverdenen, ved at yde en enorm indsats i tro tålmodighed og opførsel indtil de blødede op. Jeg troede stærkt på at vi alle mennesker skabt af den samme Gud, og formet af det  miljø vi var født ind i, havde mange fælles menneskelige værdier og behov. Med mit enorme psykiske overskud og tolerance kunne jeg nå ind i mennesket bag et forstenet blindt hjerte og det fascineret mig og styrkede mine tro. Så jeg blev ved sådan så længe jeg havde godt fat om islams reb og min forældres kærlighed og støtte. Men omstændighederne ændrede sig og blev hårdere, og lige pludselig stod jeg alene uden mine kilder til kærlighed, men Kun Allah foran mig. Jeg stod ved i lang tid i mange år, indtil det hele knækkede ved hjælp af uheldige valg og forkerte personer som førte mig bag lyset. Men jeg var blind af uskyldighed, og var glad for at jeg var blevet optaget på mit studie, for intet kunne gøre mere lykkelig nu. Jeg fik storheds vanvid, for jeg klarede mig igennem meget, før jeg kom så langt. Men jeg glemte at være ydmyg og taknemmelig. Jeg fortsatte med at tro at jeg kunne klare alt alene, men som månederne gik gjorde det indtryk på mig hvor meget afhængigt man var af sit netværk. Det var en vigtig aflastning for alle de problemer man stødte på undervejs i studiet, men det indre var der ingen der kunne nå ind til. Det var materialistiske relationer, hvor kun den stærke overlever og respekteres. Jeg lærte spillets regler, men ensomheden gnavede løs i mig og jeg prøvede ihærdigt at dulme smerten ved at knytte tættere og nye bånd, uden bevidsthed om at det kun forværrede min tilstand og kun træk mit fokus væk fra alt hvad mit indre stod for og levede for. Fra det fundament jeg havde startet. Fra ALLAH (swt). Det føltes ikke rigtigt. Det var frustrerende at erkende ensomheden i en verden fyldt med mennesker omkring mig, men stadig have en uudholdig følelse af at være alene. Jeg følte jeg havde mistet fodfæste. Hvem var jeg? Jeg levede et sted som ikke var mit. Jeg påførte mig en mærkat at være muslim uden at vide hvad det indebar. Hvad var mit mål her i livet? Var det målet at tilegne sig status som læge eller var målet at stifte familie? Eller var målet at pådrage sig accept fra omverdenen? Hvad var lykke? Det var udefinerbart, og jeg kunne ikke forholde mig til det. Mit indre skreg efter en større mening med livet, overdøvede  mine tanker. Hvorfor var jeg ikke glad, når jeg havde alt? Hvad var det jeg søgte efter? Alle disse spørgsmål ville jeg have svar på. 

Min interesse for religion i al almindelighed begyndte langsom at tage en drejning. Jeg begyndte at diskutere Islam og fandt ud af, at min viden om islam var mindre end hvad der var acceptabelt. Jeg undrede mig over, hvordan jeg kunne gå ind for en livsanskuelse uden at kende ret meget til den. Det var hyklerisk. Jeg reflekterede længe over alt, over fortidig  hændelser i mit liv og prøvede at trække en rød tråd gennem det hele. Det er var en umulig søgen efter et sandt svar på det hele. Jeg blev kastet i uendelig rastløshed og depression over den puslebrik, som manglede for finde ro.  

Jeg satte mig et øjeblik i komplet ro og harmoni, og kiggede ud af mit vindue. Så tomt på omgivelserne gennem det store vindue i mit værelse. Jeg så så langt øjet rakte, og alt var det samme som altid. Menneske skabte bygninger, veje, passerende biler, en kvinde med sin barnevogn. Himlen fangede mig mest, og jeg kiggede længe på hvad denne rummede. Hvad lå bag alt det skaber værk. Hvad var meningen med alt det jeg ikke kunne rumme. Jeg fik øje på et fly der kastede en røg sky efter sig. Jeg fulgte den længe til den forsvandt ud af mit syn, kun efterladende en hvid snoet røgsky som snart fortabte sig i de spredte hvide skyer. Mine tanker distraheredes for et øjeblik før jeg kommer i tanke om flyet igen, som nu er helt væk. Røgskyen har nu spredt sig men også flyttet sig. Det satte en undren i gang i mig, før jeg inden for sekunder stivnede af betagethed og ydmyghed. Jeg så pludselig ALLAH i alt. Alt hvad jeg få minutter siden observerede tomt, faldt nu i en komplet sammenhæng med essensen af min eksistens.  Sandheden stod krystalklar foran mig. Med et slag så jeg Allahs storhed. Mit indre skælvede af glæde. Jeg kunne se Allahs tegn i alle træer, fugle og skyer – overalt. Fra det øjeblik var min søgen efter min Skaber umættelig. Jeg åbnede Koranen og følte mig beæret over at læste Den Almægtiges ord, som talte til mig og gennem mig. Hans ord rummede alt hvad mit ordforråd aldrig vil kunne beskrive. Islam var ikke længere en religion som jeg var født ind i, men en livsform, som førte til den elskede af alle. Alle mine bekymringer og angst var taget væk fra mine skuldre og min puls var til at føle på igen. Jeg havde tabt min sjæl et ukendt sted i dette verdslige virvar af menneskeskabte nydelser og idealer. Før min erkendelse kæmpede jeg med at rumme hele verden i mit hjerte. Men mit hjerte kunne ikke rumme denne verden. Det reagerede kraftigt på det, og jeg følte det kraftigt som en smerte der gav genlyd i mit tomme indre. Det var denne smerte og usikkerhed, som havde givet mig al den indre uro.  Mit hjerte var for lille til at forstå og rumme alt det kaos verden var blevet til og meningen med den indædte jagt efter verdslig lykke og indre destruktion og selvstraf. Mit indre fandt endelig endelig fred, for det var nu ALLAHs noor som fyldte og rensede mit hjerte og undertrykte sjæl. Mit liv havde fået betydning og spørgsmål besvaret. Det skulle tage mig mange år før jeg forstod hvorfor jeg valgte den sande vej. Det var nu ikke længere vigtigt at bevise noget for omverdenen og forklare sin hijab, for alt blegner når man husker, at vi er født ind i denne verden for derefter at vende tilbage til vores Skaber. Må vi alle inshaAllah følges ad af denne vej.  

Smerten

Jeg omgives med mennesker, men stadig føler jeg mig ensom og alene med min smerte. En smerte skjult bag en indre jern mur, som jeg selv har opbygget gennem årene. En jeg ikke kan nedbryde af angst for at være alene med min sjæl og erkende hvilke skader jeg har forvoldt den, hvilken skrøbelighed og svaghed jeg rummer.  Jeg bliver ved med at undertrykke sjælen, benægte dens betydning, og pine den til den krymper sammen til en uværdig størrelse, der sætter sig fast i min strube til jeg ikke kan trække vejret længere. Først der, mærker jeg mig selv. Det må høre op, hører jeg en stemme i mit indre, og jeg ser alvoren i det mord jeg begår mod mig selv. Stemmen  runger i mit indre og sætter vibrationer igennem hele mit system; “Hvor meget mere kan du bære før du knækker? Kan du ikke se at du er blevet narret af Shaitans skumle spil? Kan du ikke se, at dit nedsunkede kropssprog, dit blik har røbet dig? Øjnene afslører en dyb bedrøvelse, som enhver med lidt medmenneskelighed vil ane, men ikke bekræfte, for du skjuler det godt. Men nok er nok! Denne flugt for ingen ting må høre op, da det kun vil slukke det sidste lys i dit hjerte, som herefter bliver kold og dyster. Det er ikke sådan du skal forlade livet, syg i hjertet og pint af anger i din grav. Søg lyset og du finder den rigtige sti. Du vil aldrig skuffes”. Jeg må starte et sted for måske Allah (swt) vil tilgive mig for det jeg ikke kan glemme og tilgive mig selv for. Bag lukkede rum, slår jeg mit bede tæppe op i retning mod Mekka og dumper træt ned på mine knæ. Ya Allah hvad har jeg dog gjort mod mig selv. Jeg ser med et alle mine sår med hjerte og sind, og tårene kan ikke holde trit med betændelsen i mit indre. Smerten. Sandheden, som jeg ikke kan klare at se længere. Mit hoved er nedbøjet og hjertet knust i uendelige stykker. Jeg er ydmyg og følt med skam over at mærke Allah med mig i dette øjeblik. Hans kærlighed giver min sjæl næring og vækst til at folde sig ud på ny efter sit fangenskab i min krop. Jeg mærker dens udretning som en intens smerte, stikkende og pinefuld. Den tiltager i styrke til jeg tror jeg ikke kan klare det længere, men når tærsklen er nået, afslappes jeg, for nu fylder den min krop på ny. Jeg lever igen. Men den er svag og ujævn, og har brug for pleje og næring til at stå imod mit destruktive ego. Jeg overgiver mig nu fuldstændig til min skaber. Med Ham, har jeg ikke brug for at bevise at jeg er stærk. Han den storslået barmhjertige, kærlige og tilgivne Gud, vil våge over mig og aldrig forlade mig. For jeg hører til Ham og ender hos Ham.

Hvad banker mit hjerte for?

Jeg ved jeg lever endnu, men jeg føler mig ikke levende. Jeg lægger hånden forsigtigt på mit hjerte og mærker hjertet slå endnu. Jeg lukker øjnene og drages væk af mine sanser gennem bevægelserne af min brystkasse som cyklisk hæver og sænker sig under hver respiration, og hører de karakteristiske hjertelyde blive højere og højere fra mit indre. “Lub” “Dup”. Hjertet slår i en koordineret rytme og med regelmæssig puls. Hvorfor føler jeg mig så tom og død indeni, når jeg fysisk stadig eksisterer. Hvad banker mit hjerte for? For denne fortabte verden? For meningsløs prestige? For rigdom?  For fremtidige mand og børn? For at søge lykke?

Hvorfor lever jeg som jeg gør? For at vokse i min nærmestes øjne? For at føle mig uovervindelig? For alle andres skyld, end min egen Skaber? Hvorfor praktiserer jeg min religion? Af frygt for Din straf? Af grådighed efter at fylde min konto i efterlivet med beløninger eller for at tilbede og elske Dig?
Ya Allah tilgiv mig og hør min bøn, idet jeg henvender mig til Dig nu. Jeg tror inderligt på at Du hører mig. Lad dette hjerte som jeg mærker banke – banke
for Dig. Lad det hjerte banke, så længe det bringer mig nærmere Dig. Lad det banke, så længe jeg lever for at tilbede dig.

Oversæt/Translate (Vær opmærksom på at oversættelsen IKKE kan garanteres at være korrekt). Translate to English Oversæt til norsk

Vogteren af Nationen!

fredag, oktober 24th, 2008

Abu Ubaydah ibn al-Jarrah radiyallahu anhu(ra)

Hans udseende var slående. Han var slank og høj. Hans ansigt var lys, og han havde et sparsomt skæg. Det var behagende at se på ham og forfriskende at møde ham. Han var ekstrem høflig, ydmyg og ret genert. Alligevel i vanskelige situationer ville han blive bemærkelsesværdig seriøs og livlig, i lighed med et lynende blad fra et sværd i hans hårdhed og hurtighed.Han var beskrevet som Amin eller Vogter af Profeten Muhammads(saw) nation. Hans fulde navn var Aamir ibn Abdullah ibn al-Jarrah. Han var kendt som Abu Ubaydah. Om ham sagde Abdullah ibn Umar(ra), en af Profetens(saw) ledsagere, disse ord:

“3 personer i Quraysh-stammen var mest fremtrædende, havde den bedste karakter og var de mest beskedne. Hvis de talte til dig, ville de ikke bedrage dig, og hvis man talte til dem, ville de ikke beskylde dig for at lyve: Abu Bakr as-Siddiq(ra), Uthman ibn Affan(ra) og Abu Ubaydah ibn al-Jarrah(ra)”.

Abu Ubaydah(ra) var en af de første til at acceptere Islam. Han blev Muslim 1 dag efter Abu Bakr(ra). Faktisk var det igennem Abu Bakr(ra) han blev Muslim. Abu Bakr(ra) tog ham, Abdur-Rahman ibn Awf(ra), Uthman ibn Mazun(ra) og al-Arqam ibn Abu al-Arqam(ra) hen til Profeten(saw), og sammen erklærede de deres accept af Sandheden. De var dermed de første søjler hvorpå det store bygningsværk Islam blev bygget.

Abu Ubaydah(ra) oplevede den skånselsløse behandling, som muslimerne gik igennem i Mekka, fra start til slut. Sammen med de tidlige muslimer, udholdt han forhånelserne og volden, smerten og sorgen af de oplevelser. I enhver prøve og test forblev han fast og konstant i hans tro til Allah og Hans Sendebud. En af de mest oprivende oplevelser han blev nød til gå igennem var ved Badr-Krigen.

Abu Ubaydah(ra) var i fortroppen af den muslimske styrke, kæmpede med al magt og alle kræfter og var slet ikke bange for døden. Quraysh kavaleriet var ekstremt varsom med ham og undgik at komme ansigt til ansigt med ham. Dog blev én bestemt mand ved med forfølge Abu Ubaydah(ra), hvorend han vendte sig og Abu Ubaydah(ra) prøvede sit bedste for undgå en konfrontation med ham.

Manden sprang til angreb. Abu Ubaydah(ra) anstrengede sig desperat for at undvige ham. Til sidst lykkedes det manden at blokere Abu Ubaydas(ra) sti og stod som en barriere mellem ham og Quraysh. De var nu ansigt til ansigt med hinanden. Abu Ubaydah(ra) kunne ikke længere beherske sig. Han slog med et slag på mandens hoved. Manden faldt ned til jorden og døde øjeblikkeligt.

Lad være med prøve at gætte hvem denne mand var. Det er som angivet tidligere, en af de mest oprivende oplevelser Abu Ubaydah(ra) blev nød til gå igennem, hvor forfærdelig en oplevelse det var, er næsten umulig at forestille sig. For manden var faktisk Abdullah ibn al-Jarrah, far til Abu Ubaydah!

Det var indlysende, at Abu Ubaydah(ra) ikke ville dræbe sin far, men i den aktuelle krig mellem troen i Allah og polyteisme, var valget åbent for ham dybt foruroligende men tydelig. På en måde kunne det siges, at han ikke dræbte sin far. Han dræbte kun polyteismen i personen af hans far.

Det er angående denne begivenhed, at Allah(swt) åbenbarede de følgende verser af Koranen:

“Du vil ikke finde, at folk, der tror på Allah og den Sidste Dag, elsker dem, der sætter sig op imod Allah og Hans Sendebud, ikke engang, hvis det skulle være deres fædre eller sønner eller brødre eller stammefolk. Han har prentet troen i deres hjerte og styrket dem med ånd fra sig. Han vil lade dem træde ind i haver med rindende floder, der skal de forblive til evig tid. Allah har behag i dem, og de har behag i Ham. De er Allahs tilhængere. Er Allahs tilhængere ikke de succesfulde?” - (Surah al-Mujadilah 58:22)

Abu Ubaydahs(ra) respons ved Badr, da han blev konfronteret med sin far var ikke uventet. Han havde opnået en styrke i troen på Allah, hengivenhed for Hans deen(religion) og et højt niveau af bekymring for Profeten Muhammads(saw) ummah(samfund), som mange stræbte efter.

Det er berettet af Muhammad ibn Ja’far(ra), en ledsager af Profeten(saw), at en Kristen delegation kom til Profeten(saw) og sagde, “Oh Abu-Qasim, send én ledsager sammen med os, en som du er veltilfreds med, til at dømme imellem os hvad angår tvivl om ejendele som vi er uenige om iblandt os selv. Vi har en stor anseelse for det muslimske folk”.

“Kom tilbage til mig i aften”, svarede Profeten(saw), “og jeg vil sende én med jer, som er sikker og pålidelig”.

Umar ibn al-Khattab(ra) hørte Profeten(saw) sige dette og fortalte senere:

“Jeg tog til Zuhr(eftermiddag) bønnen tidligt i håb om at være den, der ville passe beskrivelsen fremsagt af Profeten(saw). Efter Profeten(saw) færdiggjorde sin bøn, kiggede Han(saw) til højre og venstre, og jeg rejste mig op så Han(saw) kunne se mig. Men Han(saw) fortsatte med at kigge iblandt os til Han(saw) fik øje på Abu Ubaydah ibn al-Jarrah(ra). Han(saw) kaldte på ham og sagde, “Gå med dem og døm sandfærdigt iblandt dem, angående hvad de er uenige om”. Dermed fik Abu Ubaydah(ra) opgaven”.

Abu Ubaydah(ra) var ikke kun pålidelig. Han udviste en stor styrke, når han gav tilbage for den tillid. Denne styrke blev vist ved forskellige lejligheder.

En dag udsendte Profeten(saw) en gruppe af Sahaba(ledsagere) for møde en Quraysh karavane. Han udnævnte Abu Ubaydah(ra) som amir(leder) af gruppen og gav dem en pose dadler og intet andet som forsyninger. Abu Ubaydah(ra) gav hver mand under hans kommando 1 dadel for hele dagen. Han ville suge på dadlen som et barn ville die af sin mors bryster. Han ville derefter drikke lidt vand, og det ville være tilstrækkeligt for ham for hele dagen.

I Uhud Krigen, da muslimerne blev jaget på flugt, begyndte en mushrik at råbe, “Vis mig Muhammad, vis mig Muhammad”. Abu Ubaydah(ra) var den ene af en gruppe på 10 muslimer, som havde omringet Profeten(saw) for at beskytte ham mod spydene fra mushrikeen.

Når krigen var ovre, fandt de frem til, at Profetens(saw) ene kindtand var knækket, Hans(saw) pande havde fået en flænge og 2 skiver fra Hans(saw) skjold havde gennemtrængt Hans(saw) kind. Abu Bakr(ra) gik fremad med hensigt om at fjerne disse skiver, men Abu Ubaydah(ra) sagde, “Vær venlig at efterlade det til mig”.

Abu Ubaydah(ra) var bange for han ville volde Profeten(saw) smerte ved at tage dem ud med hænderne. Så han bed hårdt på den ene skive. Han trak den ud men mistede en fortand i processen. Med den anden fortand tog han den anden skive ud, men mistede også den tand. Abu Bakr(ra) gjorde en bemærkning, “Abu Ubaydah er den bedste blandt mænd til at knække fortænder”.

Abu Ubaydah(ra) fortsatte med at være fuldt involveret i alle de bemærkelsesværdige begivenheder i Profetens(saw) levetid. Efter vores elskede Profet(saw) gik bort, samledes ledsagerne for at vælge en efterfølger ved Saqifah eller møde stedet af Banu Sa’aadah. Dagen er kendt i historien som Saqifah Dagen. På denne dag, sagde Umar ibn al-Khattab(ra) til Abu Ubaydah(ra), “Ræk din hånd ud så jeg kan aflægge ed til dig for jeg hørte Profeten(saw) sige, “Enhver ummah har en amin(vogter) og du er amin af denne ummah’ “.

“Jeg vil ikke”, erklærede Abu Ubaydah(ra), “anbringe mig selv foran i tilstedeværelsen af en mand som Profeten(saw) har beordret til at lede os i bøn og som har ledt os helt frem til Profetens(saw) bortgang”. Han gav derefter bay’ah(ed/troskab) til Abu Bakr as-Siddiq(ra). Han fortsatte med være en loyal og tæt rådgiver for Abu Bakr(ra) og hans stærke supporter i hans sag for sandhed og godhed. Så kom Hazrat Umars(ra) kalif tid og Abu Ubaydah(ra) gav osse ham sin support og lydighed. Han var ikke ulydig mod ham i nogen som helst sager, undtagen én.

Episoden skete da Abu Ubaydah(ra) var i Syrien for at lede de muslimske styrker fra en sejr til den anden, indtil hele Syrien var under muslimernes kontrol. Floden Euphrates lå til hans højre og Lilleasien til hans venstre.

Det var så der en plage ramte Syriens land, en plage som folk aldrig havde oplevet lignende før. Den sønderknuste befolkningen. Hazrat Umar(ra) sendte en budbringer til Abu Ubaydah(ra) med et brev, hvormed der stod:

“Jeg har hastigt brug for dig. Hvis mit brev når dig om aftenen, anmoder jeg dig kraftigt at du rejser før daggry. Hvis brevet når dig i løbet af dagen, anmoder jeg dig kraftigt at rejse før aften og skynde dig til mig”.

Da Abu Ubaydah(ra) modtog Umars(ra) brev sagde han, “Jeg ved hvorfor Amir al-Mu’mineen har brug for mig. Han vil sikre overlevelsen af en, der dog ikke er evig”. Så han skrev til Umar(ra):

“Jeg ved du har brug for mig. Men jeg er i en hær af muslimer, og jeg har intet ønske om at redde mig selv fra det, som rammer dem. Jeg vil ikke separere mig fra dem, indtil Allah vil det. Så når dette brev når til dig, frigiv mig fra din ordre, og tillad mig at blive her”.

Når Umar(ra) læste brevet fyldtes hans øjne med tårer, og dem der var ved siden af ham spurgte, “Er Abu Ubaydah død, Oh Amir al-Mu’mineen?”

“Nej”, sagde han, “men døden er ham nær”.

Hazrat Umars(ra) intuition var ikke forkert. Inden længe blev Abu Ubaydah(ra) ramt af plagen. Idet døden hang over ham, henvendte han sig til sin hær:

“Lad mig give jer nogle råd, som vil sørge for i forbliver på godhedens sti for altid”.

“Etablere Salah(bøn). Faste i Ramadan måneden. Giv Sadaqah. Udfør Hajj og Umrah. Forbliv forenet og støt hinanden. Vær oprigtig overfor jeres hærførere(ledere) og skjul intet overfor dem. Lad ikke verden ødelægge jer, for selv hvis mennesket levede 1000 år, ville han stadig ende i samme skæbne som i ser mig i”.

“Fred være med jer og Allahs Barmhjertighed”.

Abu Ubaydah(ra) vendte sig imod Muadh ibn Jabal(ra) og sagde, “Oh Muadh, udfør bønnen med folket(vær deres leder)”. Efter det gik hans rene sjæl bort. Og Islam havde dermed mistet en af deres mest storslået og pragtfulde Mumin.

Muadh(ra) kom op og sagde: “Oh folk, i er ramt af en mands død. Ved Allah, jeg ved ikke om jeg har set en mand, der havde et mere retfærdig hjerte, der var længst væk fra ondskab og mest oprigtig overfor folk end ham. Bed Allah om at overvælde ham med Hans Nåde, og Allah vil være Nådefuld overfor jer”.

Artiklen er skrevet af: Red-Δ7

Oversæt/Translate (Vær opmærksom på at oversættelsen IKKE kan garanteres at være korrekt). Translate to English Oversæt til norsk

Velsignelsen over alle velsignelser – Universets Lys!

fredag, oktober 24th, 2008

Det var i disse dage, at menneskeheden blev reddet fra mørket og ind til lyset(glæde-succes). En ubeskrivelig harmoni herskede i universerne, herunder vores første univers(galaxe). Alt var lyst, himlen var smuk og klar. Solen skinnede som aldrig før og månens reflekterende lys sendte bølger af energi til alle skabninger, mennesket, dyrene, jinnerne, træerne, buskene, bjergene, jorden og ikke mindst selv englene var jublende.

Det var dengang, i år 569, ved starten af den islamiske måned Rabi-ul-Awwal, at dette storslåede natur- og universfænomen skete.  I disse dage samledes alle de onde kræfter, herunder magi-udøverne, spåmændene og deres undersåtter, jinnerne(shaiyateen-de onde blandt dem). De samledes for at diskutere et problem, der lige var opstået, et uforklarligt problem. Deres onde kræfter var formindsket til langt under halvdelen. De kunne ikke længere spå fremtiden korrekt, jinnerne kunne ikke længere gå op til udkanten af 1. himmel, sort magi var i nedgang – det virkede ikke effektivt nok. Således blev alle de onde kræfter enige om at rådføre sig med deres leder, selveste Shaitan(Iblis).

Da problemet blev præsenteret for Iblis, bad han om jord fra alle 7 verdensdele, hvorefter han lugtede til alle og stoppede, da han duftede jord fra Den Arabiske Halvø. Han smed jorden fra sig af rædsel og sagde, at der ikke kan gøres noget, universet og jorden gør klar til fødslen af Den Sidste Profet – Rahmatulilalameen(en velsignelse for alle univers og skabninger), og at fødslen er meget nær, og at kræfterne herefter vil forblive formindskede(de onde kræfter).

Hvilken storslåen sejr for de troende, for de positive mennesker. Selv Shaitan(Iblis) kunne intet gøre mod den positive kraft, der var skabt af Allah, en kraft, et lys, en sjæl – til at blive transformet(født) i en menneskekrop – Muhammad(saw).

Profetens(saw) fødsel ændrede klimaet og miljøet og stadiet på jorden og alle universer. 

Han(saw) blev sendt som en velsignelse til alt, som var skabt af Allah. Den første Profet(saw), som ikke kun kom til et folk, en nation, en stamme – men til alt skabt, også naturen og jinnerne og englene.

Andre steder blev Den Sidste Profets(saw) kommen spået igennem astrologi, astronomi og spådomskunst, herunder navnlig i Det Antikke Grækenland, Persien, Indien m.fl. Profetens(saw) kommen var således bekendt hos andre folkeslag og nationer og religionssamfund. Den dag i dag findes Profetens(saw) kommen i de hinduistiske vedaer – Rigvedaen, Gospel(Injil-Bibelen), Toraen(Det Gamle Testamente), Persernes religiøse skrifter skrevet af Zartush(Profeten, der stoppede persernes tilbedelse af idoler og ild), Buddhisternes Hellige Skrifter m.fl. Derudover havde spåmændende i de mægtige riger som Byzantine, Egypten og Det Romerske Imperium spået en Mægtig Profets(saw) kommen, der ville revolutionere alt religion.

Allah havde således bestemt Profetens(saw) fødsel som noget specielt for alle skabninger, ikke kun menneskeheden.  I Quran beskriver Allah Profetens(saw) kommen således:

“og en der samler folk mod Allah, og som en lys-givende lampe”(Al-Ahzab 33:46)

Profeten(saw) var den, der kom med lys, håb og glæde for hele menneskeheden. Hvilken storslået status havde Profeten(saw), det kan ikke beskrives, idet Allah(swt) siger om Hans(saw) status:

“for visselig vil det kommende liv være bedre for Dem(saw) end Deres(saw) nuværende”(Ad-Duha 93:4)

I Starten af forkyndelsen af Islam, havde Profeten(saw) mange problemer, og Allah(swt) trøster Profeten(saw) gentagne gange i Quran, hvoraf en af eksemplerne er i ovennævnte surah.

Allahs kærlighed til Profeten(saw) beskrives således:

“visselig velsigner Gud og Hans(swt) engle Profeten(saw), oh I troende, velsign Profeten(saw) og følg Hans(saw) vej i overgivelse”(Al-Ahzab 33:56)

Hvilken storslået status, at selveste Skaberen Allah(swt) af alt priser og velsigner Profeten(saw). Det eneste, som Allah selv beskriver at gøre, er at læse velsignelser for Profeten(saw) og Allahs(swt) engle følger med i denne velsignelse.

Da Profeten(saw) blev spurgt, hvordan man skulle velsigne Profeten(saw), svarede Profeten(saw) med den velkendte salawat-Ibrahim, som læses i salah(namaaz) og er som følger:

“Allah-humma-salle-ala-Muhammadin-wa-ala-Ale-Muhammdin-kama-salaiyta-ala-Ibrahima-wa-ala-Ale-Ibrahima-innaka-hamidummajid,Allah-humma-barik-ala-Muhammadin-wa-ala-Ale-Muhammdin-kama-barakta-ala-Ibrahima-innaka-hamidummajid”=

Oh Allah, send fredhilsener til Muhammad(saw) og Hans(swt) slægt, som Du(swt) sendte fredhilsener til Ibrahim(as) og Hans(as) slægt, visselig er ingen mere lovprist end Dig(swt),

Oh Allah send velsignelser til Muhammad(saw) og Hans(saw) slægt, som Du(swt) sendte velsignelser til Ibrahim(as) og Hans(as) slægt, visselig er ingen mere lovprist end Dig(swt),

Dette er salawat(drood)-Ibrahim, det som Allah selv læser og engelene læser. Om denne salawat siges der i Hadis, at hver gang man læser det en gang, sender Allah 10 velsignelser og fjerner 10 synder fra den, der læser det. Endvidere fortælles der, at Allah kan nægte og tilgive store synder, men ikke, når man samtidigt læser salawat(drood). Allah tilgiver alt pga. salawat til Profeten(saw).

Der findes utallige steder i Quran, hvor Allah priser Profetens(saw) karakter, person og unikke tilstand, og beskrivelser om, at Profeten(saw) er den bedste af alle skabninger:

“Og visseligt, Deres(saw) status og belønning har ingen grænse”(Qalam 68:3)

Profetens(saw) status, rang og belønning fortsætter den dag i dag og til dommedag, visselig kan dommedagen heller ikke stoppe Profetens(saw) rang, og Allah ved bedst! Lad os alle læse ovennævte salawat(drood), således at vi alle bliver tilgivet og kommer tættere på Allah, for Allah elsker ikke den, der ikke elsker Profeten(saw).

Oh Allah, tilgiv os alle og giv os Jannah(Paradis) for Din(swt) storslåede og unikke Profets(saw) skyld. Amin. Milad-Mubarik(20. Marts/12.Rabi ul Awwal).

Allah-humma-sale-ala-Muhamadin-wa-ala-Ale-Muhamedin.

Artiklen er skrevet af: (Red-α99).

Oversæt/Translate (Vær opmærksom på at oversættelsen IKKE kan garanteres at være korrekt). Translate to English Oversæt til norsk

Uddrag af Bogen Det Tredje Øje

fredag, oktober 24th, 2008

(Uddrag fra side 2 ff fra Bogen Det Tredje Øje, der udkommer i slutningen af året, bogen er skrevet af Rizwan Tabassum)

Den Åndelige Verden og Menneskets Ego!

Ja både positive og negative erfaringer er der nok af med åndelige fænomener. Folk, der har haft nogen kontakt til åndelighed, spiritulisme, åndefordrivelse, hellige mennesker, satanister mm… alt sammen, der udspringer fra en verden, som ikke er umiddelbar synlig for det blotte øje…. Men hvad foregår der egentlig, når folk som clairvoyanter, vodoo-udøvere mm.. kan udføre og se noget andre ikke kan? Er de i en og samme kategori? Hvor får de hjælp fra? Er de overmenneskelige? Hjælper Gud dem eller Satan? Virker det også hvis man ikke tror på det? Hvorfor kræver de penge?

Hvorfor er nogle mennesker direkte hadske og fjendtlige mod disse? Hvorfor anerkender videnskaben ikke dem? Kan alle gøre det? Er der nogen, der har direkte kontakt med Skaberen? Er der flere skabere? Er der en anden form for ophøjethed eller agenter, der arbejder for en kraft, herunder engle? Hvad er ånder? Hvad er døde menneskers sjæle? Hvem er Satan? Hvem har egentlig patent på alt dette? Har det noget med religion og gøre? Hvorfor er der clairvoyanter, der slet ikke tror på noget? Findes der andre verdener?

Alle disse spørgsmål vil jeg forsøge og besvare i det følgende, idet jeg igennem de sidste 4-5 år har været ude for de fleste tilfælde og erfaret nogle af episoderne selv. Endvidere vil jeg berette om den indre rejse, dens forskellige stadier, dets betingelser, dets fordele og ulemper og endelig mine egne erfaringer med den… og mit indblik i de forskellige former af den… dog med udgangspunkt og rod i sufismen, der har lært mig denne rejse og ændret mit eget liv.

For at få indblik i alt dette er det meget vigtigt, at vi anerkender som mennesker, at vi er dødelige. At vi ikke selv er herre over alt. Ikke nødvendigvis eksistensen af en skaber eller en Gud, men det at intet er tilfældigt, heller ikke universets skabelse, som i dag er dokumenteret meget godt af videnskaben i form af DNA-molekylet, som indeholder data og information om alt i et menneske og dyr. Forleden så jeg en dokumentar på Discovery, hvor de fleste top-videnskabsfolk var enige om at forkaste Darwins teori om evolution på grundlag af DNA-molekylet, idet det er så systematisk komplekst indrettet med informationer at det umuligt kan være skabt af sig selv heller ikke via evolution. Man var således enige om at der var en velgennemtænkt plan og systematik, altså en form for intelligens, der havde skabt DNA-molekylet. Længere er man så ikke kommet med videnskaben.

Dette faktum fortæller os, at vi ikke er herre over vores DNA-molekylet. Vi kender det fra hverdagslivet, hvor vi har lagt en ting et bestemt sted, men på et andet tidspunkt kan vi slet ikke finde den og er rigtigt irriterede og til sidste bliver vi klar over, at vi faktisk ikke kan styre alt alene og er afhængig af en partner, der kan hjælpe til eller noget hjemmehjælp….  Ligeledes på arbejdet er vi afhængig af kollegaer ikke kun for udførelse af arbejdet men også for at vi som mennesker kan trives, idet isolerede mennesker alt for hyppigt kommer i depression… vi er således som mennesker afhængige af andre menneskers selskab og snak med andre mennesker, uden hvilket vores sindstilstand kommer i ubalance… *(afhængighed, sport, familie, krop, mad, drikke, vitaminer mm., kærlighed, venskab, læge, kommune, stat, verden)…..

Ubevidst anerkender vi altså alle, selvom mange af os ikke siger det, at vi ikke er herre over os selv og at andre faktorer som miljø mm. Spiller ind i vores dagligdag. Når man endelig har anerkendt dette kan man komme et skridt videre, idet ved anerkendelsen af at man er fejlbar, ligger der også noget dybt, nemlig viljen til at fejlsikre eller se på roden til fejlene, dvs. foretage en rejse til det sted, hvor fejlene opstår henne.

Vi kender det fra, når vi er sur på en person, som virkelig har trådt på vores tæer eller bare sur på en person, som vi virkelig elsker. Så har vi det ikke godt, selv folk, der ikke har gjort noget, reagerer vi kraftigt over for, faktisk bliver alt omkring en påvirket. Dog kun indtil, vi har rettet op på det ved at snakke med personen, evt. undskylde eller ved at hævne os. Efter at blive gode venner eller hævne os, så er vi normal igen. Hvad skyldes dette? Hvorfor kan vi ikke bare ignorere det?

En person, der gør en handling, der virkelig gør en anden person sur. Den sure persons ego tager ovre og forlanger hævn eller undskyldning. I mange tilfælde er en undskyldning ikke nok… der skal ske noget med personen eller også skal personen isoleres helt fra den sure persons omgangskreds…Hvorfor kan denne person ikke bare tage sin surhed i sig eller slet ikke blive sur? Et spørgsmål om egoets magt over denne person. En magt, som udfolder sig på mange måder og i enkelte tilfælde også viser sig at være til nytte for en eller begge parter men for det meste ender i noget dårligt…

(Uddrag fra side 4 ff.)

Voodoo og magi!

Voodoo kommer fortrinsvis fra det antikke Grækenland, idet det er ældgammel trolddomskunst, men selve betegnelsen er taget fra Afrika, hvor heksedoktore og de såkaldte medicin-mænd ved hjælp af nåle og dukker kunne gøre personer syge og raske, dvs. forhekse folk, sætte sygdomme på folk ved hjælp af onde ånder og tage dem væk igen. En form for voodoo har også fandtes i Asien i flere årtusinder, herunder Indien, Kina og specielt det nuværende Bangla Desh, der er berømt for sort magi. Denne sorte magi, den asiatiske betegnelse af voodoo blev brugt og bruges den dag i dag for at hævne sig over folk pga. jalousi eller andre tvister, også pengemæssige stridigheder blandt familiemedlemmer og andre forretningsfolk. Målet er således at igennem den sorte magi opnå det som man ønsker f.eks. at en person bliver så syg, at personen er ude i stand til at arbejde eller tage en uddannelse eller at et ægtepar går fra hinanden eller en persons død eller at en person bliver forelsket i en… mm… alle disse og mange andre former for ønsker, man ikke kan få realiseret prøver man at få realiseret gennem folk der udøver hemmelig sort magi mod betaling. Sort magi stammer dog fra oldtiden, hvor det helt i starten blev brugt fortrinsvis til at få folk fra hinanden, specielt ægtepar og er siden vokset mht. udførelsesemner ubegrænset. Den sorte magi, voodoo og andet magi betegnes som værende negativ som udgangspunkt, idet dette forhold skal tages pga. nogle faktorer, der senere skal tages i betragtning.

Sufierne!

Mens mange clairvoyantere beskæftiger sig med ånder, har nogle islamiske sufier specialiseret sig i nedbrydelse af den sorte magi. Disse sufier har forskellige rang afhængig af deres styrke og ophøjethed men ikke status. Deres status kommer af deres rang. Nogle af disse er i fortiden blevet så berømte for deres healing, åndefordrivelse, nedbrydelse af sort magi og åndelighed, at store kæmpemæssige gravpladser, de såkaldte “darbaars” er bygget efter deres død ved deres grave, hvor folk stadig tager hen for at bede til dem. Fælles for disse personer var, at de alle var muslimer og meget hellige, ikke imamer,, men sufier, der mediterede næsten 24 timer i døgnet, også når de sov, og kunne helbrede og bede for alt… De blev kaldt walier eller ven af Allah(Gud)… nogle sufier blev så ophøjede i rang, at de til sidste fik denne rang som ven af selveste Gud. De blev respekteret mest og kom forreste i rækken selv før imamer og teologer, muftier og mustahid… Altså forreste i præstestyret.. Men fælles for disse var, at de havde fået magt over deres eget ego og havde ikke nogen indre vilje andet end tilbedelse af Allah.

I Islamisk teologi er en muslim, der opfylder sharia, altså Quranens befalinger og dermed lov, en mumin, dvs. en person, der opfylder alle befalinger.. For at være sufi skal man være mumin, dvs minimum opfylde alle forpligtelser og afholde sig fra alt, hvad der er forbudt… Der findes som bekendt mange muslimer, og nogle af dem er således mumin og nogle af dem sufier. Det skal dog understreges, at ikke alle sekter af Islam tror på sufismen. Der er nogle, der mener, at sufismen slet ikke hører til Islam. Vi vil dog ikke tage denne diskussion op, idet vi går ud fra, at når de læser trosbekendelsen, er de muslimer. Ud af alle sufier i verden bliver 124.000 personer valgt af selveste Allah(Gud) til og være de såkaldte Walis,…. Og ud af disse 313 til at kommandere over de 124.000 til og være Avtaars el. Sultans. Dvs. de er stadig wali men udvalgt til at komme et trin højere op. Ud af disse 313 er der 40  Abdaal,  og ud af 40 Abdaal er der 4 Kutb og til sidst i pyramiden en 1 Ghous. Ghous er den der har direkte kontakt og formidler ethvert budskab fra Allah til Profeten(saw), Ishaba( …), Ahlul-Bait, Imamer….. om der findes andre i dette hierarki, ved kun Allah Må Allah tilgive mig, hvis jeg har glemt nogen og hvis jeg har remset noget forkert op. Det er dog meget komplekst og forstå og vil blive uddybet med eksempler senere, idet det er vigtigt at få remset dette hierarki op for at forstå åndeligheden i Islam.

Der er mange der mener, at sufismen ikke har noget at gøre med Islam. For at svare på dette spørgsmål går vi til dybden i Quranen, som lærer en at afholde sig, dvs. at lære disciplin og ikke kun følge sine lyster, minimere lysterne og få sig eget ego ned på jorden for at ophøje sin sjæl og give den sundhed og komme tættere på Allah. Quranen lærer en at foretage en indre rejse gennem tilbedelse af Allah via bøn(salah), recitering af Quran og gode gerninger. Sufierne reciterer Quranske ord i gentagelser og foretager eller prøver og foretage en indre rejse. Quranen lærer herved selv muslimerne om den indre rejse og sufismen, men betegnelsen er dog misvisende, idet findes også sufier nu om dage der ikke er muslimer. …..(uddybning)….

Vækningen

Han var fordybet i sit eget jeg, i nydelse, lyst og lykke, herunder penge og magt, det var hvad hele hans liv drejede sig om, som mange andre unge mennesker i Danmark og ældre…..

Indtil han en dag besøgte en ældre mand, en mand på 80 år, pensioneret og som boede med sin kone og søn. Det interessante ved ham var, at mange mennesker besøgte ham, mennesker, der havde problemer med sygdomme, depressioner, onde ånder, besatte huse mm.. Min kontakt med ham kom da et familiemedlem var syg og skulle under behandling. Derefter kunne jeg lide og tage hos ham, og han kunne vældigt godt lide mig, selvom jeg måske ikke ligefrem levede efter Islams regler. Det blev til et venskab, hvor jeg næsten var hos ham hver anden eller tredje dag.. specielt på tidspunkter, hvor han skulle åbne sin faste, idet han fastede hver dag fra solopgang til solnedgang hele årets 365 dage. Det mærkværdige skete en dag, hvor jeg var lidt ked af det pga. det kommende udfald af en sportskamp og kontaktede ham i min nedtur. Han endevendte udfaldet af denne kamp med nogle simple ord, idet han ønskede at jeg skulle være glad, og til min og alle mine venners store overraskelse vendte udfaldet af kampen således mirakuløst svarende til at et fodboldhold, der var bagude med 10-0 endte med at vinde 11-10 i det sidste kvarter.

Hele denne episode og nogle andre, herunder en dag, hvor jeg havde kraftigt hovedpine, og i stedet for at tage mine normale migrænepiller lod jeg ham heale mig med et pust, gjorde at jeg fik mere og mere tiltro til, at han besad overnaturlige evner. Jeg havde en indre ro hos ham, når jeg var sammen med ham, havde lyst til at være en rigtig muslim, havde lyst til at høre og se, hvordan han med ord fra Koranen faktisk healede folk ved at læse på dem, puste mm… og hvordan han nogle gange kunne fortælle mig, hvad jeg havde lavet…..

(Uddrag fra side 5 ff)

Koranen fortæller om denne deling af krop og sjæl, idet det er sjælen, som er et menneskes id, i denne verden og efter døden. Det er sjælen, der repræsenterer det enkelte menneske, kroppen er således kun et mekanisme, som er til brug i denne verden. Endvidere optræder sjælen også i Bibelen og Toraen samt i andre religiøse skrifter samt i almindeligt litteratur skrevet af folk, som ikke troede på Gud eller havde nogen religion.

Nogle amerikanere, der har været tæt på døden, har i nogle udsendelser fortalt om, hvad de oplevede, når de døde og genoplivede. Fælles for dem alle var, at de faktisk vandrede ud af deres kroppe og så kroppen og folk græde over deres krop. Disse udsendelser har været vist meget, men folk tager det mere som underholdning i stedet for at tænke over det. Også her bekræftes sjælens udødelighed.

Når Koranen reciteres føder det sjælen, dvs. at sjælen bliver stærkere og stærkere. Sjælens føde er således at tilbede Allah og at udføre de gerninger, som er positive og beordret. Når dårlige gerninger udføres, svækkes sjælen og vice versa. At recitere Koranen ophøjer sjælen og gør den stærkere. Dette berettes netop i surah Muzammil: “for visselig vil recitering af Koranen svække det dyriske instinkt og ophøje sjælen”.

Når sjælen bliver stærkere og stærkere, kan man på et tidspunkt blive i stand til at overføre denne positive energi fra sjælen til andre. Det kan være fysisk syge mennesker, mennesker i depression, mennesker med problemer og endelig mennesker med en svag sjæl og således hjælpe disse mennesker. Det er menneskelighed. At foruden at være i stand til at hjælpe de fattige med penge og mad, at hjælpe sin næste, naboen og familien, også at kunne være i stand til at hjælpe med noget andet, nemlig den positive energi, der udspringer fra sjælen.

Sufierne har specialiseret sig i denne viden, nemlig at gøre sjælen stærkere ved meditation. Det samme ses hos Buddhister, som mediterer for at opnå Nirvana* og Hinduer igennem Yoga*. Forskellen på de tre former er er dog, at sufierne i meget høj grad lægger vægt på foruden selv at opnå en positiv stærk sjæl, også at kunne være i stand til at overføre den til andre og således dele af den impulsivt og planlagt, også ved øjeblikkelig behov. Yoga-eksperterne har tilrettelagt et program for den enkeltes egen forbedring, således at vedkommende bedre kan være i balance med sig selv, og dette kan så bruges af alle. Buddhisterne sætter også fokus på individets egen balance. Nogle Buddhister og Hinduer spiser endda meget lidt mad, herunder undgår helt kød for at rense kroppen og dermed sjælen for dets dyriske instinkt, jf. ovenfor. De islamiske sufier lægger ikke meget vægt på mad-disciplin til og starte med, idet dette opnås naturligt sideløbende og efterfølgende, men i Islam er kød f.eks. ikke forbudt men overdrivelse og ustyrlighed af al form for mad er forbudt, idet egoet således får lov til at vokse og blive stærkere. Et ego, som faktisk er menneskets egen fjende. Grunden til at svinekød og alkohol er forbudt har også noget at gøre med sjælens svækkelse gennem kroppens svækkelse, som vil blive omtalt og forklaret senere i et selvstændigt kapitel.

Det Dyriske Instinkt!

Foruden egoet besidder menneksets nogle instinkter, f.eks. jægerinstinktet, samlerinstinktet mm.. , hvoraf nogle også udspringer fra eller har tilknytning til egoet. Det Dyriske Instinkt er menneskets tilbøjelig til, som ordet siger, at opføre sig i situationer, som dyr ville opføre sig. F.eks. en flok mænd, der er samlet i en bar og alle prøver og flirte med en eller flere piger og derved kommer i konflikt med hinanden. I starten af dette vil de være styret af egoet, idet de alle ønsker at score den pågældende pige((r, men hvis kommunikationen brister og alkoholen kommer til at svække deres ego(egoet er ikke kun negativt, men kan i situationer også være sund fornuft til fordel for en selv) kan det dyriske instinkt overtage i form af at en slagsmål startes. I dette slagsmål vil alle prøve og slå hinanden ned som dyr, herunder f.eks. løver eller tigre vil kæmpe om retten til at et område eller en hun. Dette uden at tænke sig om, idet hjernen i denne situation er i baglås på grund af alkoholen og vreden og situationen og heller ikke egoet kan nå at hindre, at man faktisk udsætter den kære krop for neddrivelse eller tilintetgørelse. En person, der ser det udefra, vil umiddelbart ikke kunne kende forskel på disse mænds adfærd i form af den hensynsløse, brutale og blodige samt absurde kamp med hvad dyr ville gøre i samme situation. Disse mænd har således i denne situation ladet deres dyriske instinkt overtage dem 100%.

Heller ikke pigen eller pigerne, det drejer sig om eller som slagsmålet vedrører, gør noget, som mennesker ville gøre, idet de selv stiller sig selv i en situation, hvor “hannerne” slås for dem, velvidende om risikoen for, at dette kunne ske taget atmosfæren, stedet og omgivelserne i betragtning(mange mænd, få kvinder, alkohol). Hunnen kan jo lide dette, at der kæmpes for hende, også i dyreriget, inderst inde. Ellers ville hunnen jo ikke gå ind i hannernes område. Hunnen, der ikke ønsker dette, holder sig langt væk fra hannernes område. Disse kvinder, hvis deres dyriske instinkt, som her er deres “jeg er den lækreste” – instinkt, overtager dem. Hvad forventer piger, der danser og udstiller sig selv foran mænd, som en hun, der er klar til at parre sig og som derfor foretager parringsdansen foran de sultne hanner? Kvinden, der danser på et diskotek eller en bar eller i det hele taget foran en flok fulde mænd, har efter min mening kun dette til formål, dog bevidst eller ubevidst. Og den med at kvinder bare kan lide og danse, holder ikke, idet de således bare kan danse derhjemme, også med højt musik og festlige omgivelser. Men disse kvinder har således behov for at danse, hvor der er mænd til stede, at kunne føle at mænd glor på dem, at kunne føle, at mænd synes de er lækre. At mænd gerne vil slå hinanden ihjel for deres skyld, at de kommer og flirter med kvinden, selvom kvinden måske er gift eller har kæreste på, alt dette styrker kvindens dyriske instinkt og egoet, som netop repræsenterer kvindens smukhed.

(Uddrag fra side 12 ff)

Det dyriske instinkt er også en drift, som kan styres ved hjælp af meditation. Det ses, at munkenes lyst til sex er minimal, idet de altid er i cølibat, altså skal holde sig væk fra kvinder og sex. Det ses at yoga-udøvere meget bedre kan styre deres sexlyster. Sufierne, hvoraf mange er gifte, har også kontrol over deres sexlyst, men modsat munkene og yoga-udøverne, er det ikke nødvendigt for dem at være i cølibat. Hvorfor mon det? Hvad får dem til at kunne styre sine dyriske instinkter, selvom de er gifte og er lige så meget sammen med deres koner, som de har lyst til? Svaret herpå er en indre ro, en indre balance, som bliver opnået gennem meditation af forskellige former. Ved meditationen koncentreres hele hjernemassen på et bestemt punkt, nemlig det indre, hvorved testosteron produktionen automatisk falder. Endvidere afholder man sig fra alt, hvad der kan få denne testosteron produktion og hormoner op og køre, herunder musik, dans, damer, fjernsyn, fornøjeligheder, fester m.m. Men hvad er det præcist, der gør, at de ved at foretage denne indre rejse kan hjælpe med at styre deres dyriske instinkt, lysterne, driften???

For at få svar herpå er det essentielt, at der foretages en systematisk analyse og vurdering af, hvad menneskets indre, foruden det fysiske(indvoldene m.m.) består af. Vi starter med at se på nogle negative elementer, nemlig had, jalousi, vrede, depression og angst.

Had

Had er den menneskelige reaktion på et andet menneskes adfærd over for den pågældende. En adfærd, som ikke umiddelbart har ført til noget godt, noget positivt, altså noget, der har forvoldt skade eller noget, som vedkommende føler, har forvoldt skade. Dette bevirker personen til at udvikle nogle af de samme elementer, som vedkommende er blevet udsat for, nemlig negative elementer kaldt for had. Had er således ikke alene en afstandtagen til en gerning eller en person eller begge, men afspejler denne persons fremtidige syn på den der forårsager hadet. Den forhadte er kommet til bevidst eller ubevidst at gøre noget, der har forårsaget, at en person har lidt skade enten fysisk eller psykisk eller materielt. Denne person er direkte årsag til, at et andet menneske udvikler et negativt element i sit indre og med til at gøre personen farlig for sig selv og sine omgivelser, idet hadet meget hurtigt kan udvikle sig til et ønske om hævn, dvs. gengæld. Men samtidigt sker der forandringer i denne persons indre, forandringer der forstyrrer roen og balancen i indret, hvis den da fandtes før gerningen.

(Uddrag fra side 17 ff)

Guds eksistens

Jeg kan ikke finde mine fest-bukser, hvor er det nu de er. Jeg leder alle vegne….er irriteret, føler mig magtesløs, prøver alt, kan bare ikke finde dem, fortvivlet tænker jeg på, der må være nogen, min kone, min mor en eller anden, der kan hjælpe mig med at finde dem. Prøver alle, ingen kan hjælpe, er fortvivlet. Hvad skal jeg gøre, kan det være rigtigt, at man kan føle sig så magtesløs??? Er der mon en Gud, der har styr over ALT? Dette ville jeg ønske i nuværende stund, så jeg kunne finde mine bukser, eller kunne blive beroliget, kunne være i en tilstand, hvor bukserne ikke betød så meget for mig, at jeg går hen og bliver så irriteret resten af dagen, og at min tilstand går ud over alle på mit arbejde uden at de er klar over, hvorfor jeg er sådan. Hvis de vidste det, ville de grine af mig, selvom de også selv har været i en lignende situation. Kunne jeg mon tænke på noget i bedre i denne verden? Jo, jeg skal til fest i weekenden, det er jeg op til. Men hvad så bagefter, fortvivlelsen kommer igen jo, det er en ond cirkel…..

Oversæt/Translate (Vær opmærksom på at oversættelsen IKKE kan garanteres at være korrekt). Translate to English Oversæt til norsk