Tasawwuf

Salman Al-Farsi radiyallahu anhu(ra)

“..og hvis I vender ryggen til(Islam) vil Han(swt) erstatte jer med et andet folk(nation), som ikke vil være som jer” – (Surah Muhammad 47:38).

Da den ovenstående ayat blev åbenbaret, spurgte nogle Sahaba(venner) Profeten(saw) om fra hvilket folkefærd de personer skulle være. Denne ayat “hvis I vender ryggen”, idet Profeten(saw) lagde sin hånd på Salman al-Farsis(ra) skulder og sagde “Ham(ra) og hans folkekaste, Jeg sværger ved Ham(swt), som har mit liv i Hans(swt) almægtige hænder; hvis troen(deen) og ilm(viden) var ude på Sureyya-stjernen(Ath-Thuraiya den fjerne stjerne), vil nogle af de personer fra Persien tage det derfra“(Tirmidhi, Tafsir af Surah Muhammad, (3256, 3257).

Salman(ra) var oprindelig fra Iran og blev født i landsbyen Jayyan, som befinder sig i Isfahan. Hans tidligere navn før Islam var Mabah bin Buzahsan. Hans fader var en godsejer af en bondegård.

Hans far elskede ham mere end alt mellem jord og himmel. Med tiden blev hans kærlighed til Salman(ra) så stærkt og ukontrolleret, at han frygtede, der ville ske Salman(ra) noget. Af den årsag spærrede han Salman(ra) indendørs, akkurat som man indespærrede piger i hjemmet dengang.

Salmans(ra) familie var ekstreme tilhængere af Zarahustra(ild tilbeder-Zartush). Han(ra) havde til opgave at sørge for, at den brændende ild, som de tilbad ikke gik ud . Ilden måtte ikke engang slukke få minutter. Faderens hårde arbejdsvilkår forårsagde Salman(ra) til at arbejde i markerne.

Salmans(ra) isolation i hjemmet fik ham til at tænke på, hvor sand den religion Zarahustra han tilbad var. Da han ikke havde nogen kontakt med omverdenen, fik han egentlig ikke nogen mulighed for sammenligning af religionerne. Salman(ra) begyndte at undre sig omkring en Gud, som havde behov for beskyttelse fra tilbederen, for at den ikke skulle ende. En gud, som havde en ende, kunne ikke være en evig gud. Envidere undrede Salman(ra) tanken om, hvordan noget ild, som det afhængige menneske tænder, kan være tilbedelse. Ild, som i sig selv er afhængigt af begrænsede bestanddele. En evig Gud kunne ikke være begrænset, afhængig eller have en start eller ende.

På vej til markerne, gik han forbi en kirke, som tiltrak al hans opmærksomhed, da han havde hørt folk bede derind. Han vidste intet om Kristendommen. Han stoppede op og rettede sig mod kirken og gik efter lyden for at se, hvad de lavede. Han blev så imponeret af deres måde at tilbede på, at han tilbragte natten sammen med dem og viste en stor interesse for deres religon. Denne beundring fik ham i søgende tilstand og han spurgte, hvor han kunne få mere viden omkring religionen. Salman(ra) fandt her ud af, at Kristendommen oprindeligt var fra Syrien.

Salman(ra)s far var blevet så bekymret for sin søn, at han sendte nogle tjenere efter ham. Da Salman(ra) kom hjem om natten, spurgte hans far ham om, hvorfor han var så forsinket, og hvor han havde været. Salman(ra) begyndte at fortælle om kirken, kristendommen, måden de tilbad gud på og afsluttede snakken med at sige:

“At tilbede den Eneste Ene Gud var bedre end at tilbede ilden.”

Salmans(ra) far blev først  bekymret, og dernæst kom der en frygtelig følelse af angst i ham, og han sagde, “at der ik fandtes noget godt i deres religion. Din religion og dine forfædres religion er bedre”.

Salman(ra) insisterede på, at kristendommen var bedre end deres egen, og begyndte at diskutere med sin far. Hans far var rædselsslagen og frygten om, at hans søn ville forlade sin forfædres religion, fik ham nu til sætte  lænke på Salmans(ra) fødder.

Hans forfædres religion havde lænket hans fødder, og gjort ham til en fange, mens hans hjerte begyndte at banke for den Eneste Ene Gud. Salman(ra) sendte en besked til kirken om at informere ham om en karavane til Syrien. Kirken kontaktede ham dernæst omkring de informationer, han havde bedt om. Han slog lænken i stykker, og sluttede sig til karavanen til Syrien.

Hans historie ligner Profeten Abraham-Ibrahims(as) situation, som står beskrevet i Quranen, hvor Hazrat Ibrahim(as) ikke ville dyrke de samme guder som hans far og forfædre og samtidigt benægtede, at menneskelavede guder ikke kan være Hans(as) skabere. Endvidere fastslås Hazrat Ibrahims(as) monoteistiske syn:

“Da Abraham sagde til sin fader og sit folk: Jeg gører mig fri af det, som I tjener,

bortset fra Ham, der skabte mig. Han vil retlede mig” – (Surah Zukhruf 43:26-27).

Han fandt en biskop, og gik under hans tjeneste, da han kom til Syrien. Der gik  ikke lang tid før han fandt ud af, at biskoppen var korrupt. Da biskoppen døde, samledes folk for at begrave ham, men Salman(ra) fortalte dem, at han var korrupt og havde snydt folk. Han fik folk til at give almisse, men gav det aldrig videre og skjulte det et sted. Salman(ra) viste dem stedet, hvor det gemte guld var gravet ned. Da folk så alt det guld, som var gemt, sagde de, at de ikke ville begrave ham, men korsfæstede og stenede hans lig og gjorde det af vrede og hævn for biskoppens dobbeltmoralskhed og kætteri.

Salman(ra) oplevede den nye asketiske biskop som værende dybt troende og blev oplært af ham, men stadig tørstede Salman(ra) efter viden og ved biskoppens dødsleje fik han anbefalet en biskop i Mosul(Irak). Salman(ra) bragte så sin tid med biskoppen i Mosul, indtil biskoppen lå i sin dødsleje. Salmans(ra) videnstørst slukkede stadig ikke og fik anbefalet en lærermester(alim) i Nusaybin. Da lærermesterens død nærmede sig, fik han anbefalet en præst i Ammurriyah i Rom. Præsten i Ammuriyah blev ikke sidste stop for Salman(ra), da han fik fortalt, at tiden for den sidste Profets(saw) kommen er nær:

“Han vil blive sendt efter Ibrahims(as) deen(religion), og vil udvandre fra sit folk og tage til en by, hvor der er daddel-træer. Han vil ikke tage imod mad som almisse, men han vil tage imod mad som gaver og mellem hans to skuldre under nakken vil der være seglet af Profetskab. Du vil genkende ham, hvis du kan nå til den by, så gør det, fordi du er meget tæt på hans tid.”

Præstens sidste ord ringede som en klokke i Salmans(ra) øre, det var hans inderste ønske at møde den nye og sidste Profet(saw). En embedsmand fra Kalb-stammen ville tage ham med til Hijaz, som var et land med daddel træer. På vejen snyder handelsmanden Salman(ra),  og sælger ham som en slave til en jøde i Wadi al-Qura(mellem Syrien og Medina). Derfra blev han igen solgt videre til  Bani Quraysh, som tog ham med til Madinah. Han fik ikke mulighed for at snakke med nogen, da han arbejdede  hårdt i daddel-gården som slave. Trods det indså han, at dette var de jorde hans lærermester snakkede om.

Salman(ra) troede på Allah, og mistede aldrig håbet også i disse svære tider som slave. Fordi han vidste, at Allah var sammen med ham(og slaverne).

Da Profeten(saw) nået til Quba(landsby mellem Mekka og Medina), gik rygterne rundt omkring hans profeti også til de andre stammer.

Mens Salman(ra) var i gang med sit arbejde på toppen af et træ, kom en jøde over til Salmans(ra) herre og begyndte at forbande aws og khazraj(2 stammer som støttede Profeten(saw) i at komme til Madinah), “må gud forbande dem. De er samlet rundt omkring en person, og tror på at han er Guds Profet(saw)”.

“Guds Profet”- samt “Nabi”- ordene kom flyvende ind igennem hans ører, og videre til hjertet, som fik rystet hele hans krop.

Salman al-Farsi sagde til sig selv: “det er sikkert ham” og gik ned af træet og spurgte sin Herre om, hvad han sagde, hvilket nyhed han kom med”. Han gav ham et slag i ansigtet , “hvad kommer det dig ved. Gå tilbage til dit arbejde” svarede han.

Salman(ra) ventede til mørket faldt. Og tog af sted til Profeten(saw) med lidt mad, som han sparede op og sagde til Profeten(saw):

“Jeg har hørt at Du(saw) er en salih person. Der er folk sammen med dig(saw), som har brug for noget. Jeg tænkte på at det ville være bedre, hvis jeg kom til dem med det her ” og lagde dem ved siden af Profeten(saw). “Spis” sagde Han til sine venner,  men spiste  ikke selv noget af det.” Det var et af de tegn som Salman(ra) ventede på”. Han skyndte sig hjem og kom igen med lidt mad næste dag og sagde “Det her er ikke almisse men tag det som en gave”. Denne her gang så Salman(ra), at Profeten(saw) og Hans(saw) venner spiste af det. Det var det andet tegn.

Salmans(ra) utålmodighed var ved at tage overhånd, derfor besluttede han sig til at tage til Rasullah(saw) uden at vide, hvordan Han(saw) skulle reagere.

Trods alle forhindringer og flere tusinde skridt var han nu sammen med Rasulallah(saw) i en fredfyldt skyfri nat. Fødderne fulgte hjertets rytme og cirkulerede rundt omkring Profeten(saw), idet hans søgen efter tegnet mellem hans skuldre, som skulle bekræfte hans profesi.

Da Profeten(saw) ligger mærke til dette, smider Han(saw) sin rida til side således, at Hans(saw) skuldre er bar. Dette øjeblik bliver svaret på alt, hvad Salman(ra) havde kæmpet for, han falder ud i tårer. Rasulallah(saw) beder ham om at sidde ved siden af Ham(saw). Lykkeligere kunne Salman(ra) ikke være, dette øjeblik var alt for ham.

Efter denne fabelagtige nat sagde Rasulallah(saw) at Salman skulle tilbage til sin herre og aftale en frigørelse fra slaveri. De blev enige om at plante 300 daddel træer og 40 awqiyya(mønter) guld. Og bad sahaba(Profetens(saw) venner) om at hjælpe Salman(ra). De samlede daddel frøer og gav dem til Salman(ra). Rasulallah bad Salman(ra) om at grave jorden, men ville selve plante daddel frøerne. Ingen af daddel frøerne var tørret.  Senere kaldt Profeten(saw) på Salman(ra) og gav ham en guld klump på størelsen med et æg. Salman(ra) kunne ikke lade være med at sig det var langt fra at være nok, Profeten(saw) svarede:

“Oh Salman(ra) Allah vil få det til at være tilstrækkeligt for din frigørelse”.

Salman al-Farsi(ra) tog til sin ejer og betalte og blev forundret over, at guldklumpen ikke blev mindre, hver gang han tog en del og gav det til sin ejer. Guldklumpen var intakt selv efter, at hans ejer var betalt.

Salman(ra) beretter efter sin frigørelse; “Jeg sværger ved Ham(swt),  som har mit liv i sine hænder, at guld klumpen ikke blev færdig fra min hånd, før end vægten viste hvad jeg skyldte.”

Nu havde Salman(ra) sluttet sig til Sahabeen(Profetens(saw) tætteste venner), hvortil den første krig han deltog i var Khandaq. Dette var en af de vigtigste krige i den Islamiske Historie, hvor titusind mushriqeen(afgudsdyrkere) og munafiqeen(dobbeltmoralske) allierede sig mod muslimerne. Profeten(saw) og Hans(saw) hær valgte at blive i byen og forsvare sig mod dem, til trods for,  at der ikke var nogen ydre beskyttelse. Efter en lang rådførsel, rejser Salman(ra) sig op og siger: “Oh Rasulallah, når vi blev angrebet i Iran, plejede vi at grave en dyb grav rundt omkring byen”. Dette lød som en god idé for Rasulallah(saw) og hans venner, og så begyndte de at grave denne lange og dybe grav. Da Salman(ra) var effektiv og stærk som person, sagde de,  som lagde mærke til hans stærke personlighed, at han var en fra Ansar. Hertil havde nogle grupper fra Ansar slægten og Muhajireen slægten en uenighed. Da Profeten(saw)hører dette sætter han det sidste ord og siger:

“Salman(ra) er en af os. han er fra min Ahlul-Bayt”(Bukhari).

Dette sagde Profeten(saw) for at beskytte Salman al-Farsi, og samtidigt var det den største respekt, Salman(ra) kunne få.

Salmans(ra) idé med graven var genial og overraskede fjenden, som var nået til Madinah, det lykkedes dem ikke at komme forbi graven, og sejren var på muslimernes side.

Salman(ra) var kendt for sin tætte og nære selskab og forhold til Profeten(saw), at de sad sammen alene  i mange nætter. Han var en af Ashabu Suffa(de næreste venner), som tilbragte hele dagen med Rasulallah(saw).  Salman(ra) så Rasulallah(saw) være sammen med sin familie som værende  et social menneske, og hvorledes han tilbragte sin dyrebare tid sammen med dem. Salman(ra) så Profeten(saw) bede og  var sammen med Profeten(saw),  da han var fastende. Salman(ra) oplevede, hvorledes Rasulallah levede og undgik aldrig selv Sunnah. Han havde lært at leve som Profeten(saw), fordi han var oplært af selveste Profeten(saw), hvilket også tyder på, hvor meget viden han havde. Profeten(saw) var alene sammen med Salman(ra) i flere dage og nætter ad gangen uden at Profeten(saw) besøgte sine koner og familie. Dette foregik op til flere gange. 

Profeten(saw) lavede et broderskab mellem Salman(ra) og Abu Ad-Dardaa(ra). Salman(ra) aflagede et besøg hos Abu Ad-Dardaa og fandt Um Ad-Dardaa(konen til Abu Ad-Dardaa) klædt i lurvet tøj og spurgte hende, hvorfor hun var i den tilstand. “Din bror Abu Dardaa er ikke interesseret i frolighed af denne verden.”, svarede hun. I mellemtiden kom Abu Dardaa hjem og forberedte mad for Salman(ra). Salman(ra) bad Abu Dardaa om at spise sammen med ham.

“Jeg faster”, sagde Abu Dardaa. Salman(ra) svarede:

“Jeg kommer ikke igen for at spise, medmindre du spiser med.” Så spiste Abu Dardaa sammen med Salman(ra).

Da det blev nat, stod Abu Dardaa op for at bede natte bøn, men Salman(ra) sagde “sov” og Abu Dardaa sov. Efter et stykke tid stod Abu Dardaa op igen, men han bad ham at sove igen. Da sidste time af natten var faldet, stod Salman(ra) op og vækkede Abu Dardaa, og begge bad og Salman(ra) sagde til Abu Dardaa:

“Din Herre har rettighed over dig, din nafs(ego/selvet) har rettighed over dig og din familie har rettighed over dig, så du burde give rettigheder, af alle dem som har rettighed over for dig”.

Næste dag gik Abu Dardaa over til Profeten(saw) og fortalte hele episoden. Profeten(saw) sagde:

“Salman(ra) har talt sandt(Sahih Bukhari Volume 3, Book 31, Number 189)

Salman(ra) fortsatte sit liv sammen med Profeten(saw) indtil Profetens(saw) død, senere var han i Madinah under Abu Bakrs(ra) kaliftid.

Under Umars(ra) khalifa tid deltog han i hæren(Islams hær) mod den persiske hær. Og dernæst blev han borgmester i byen Al-Mada(Irak). Penge og verdslige statue havde ikke ændret noget på hans måde at leve på, da han fandt herlighed og ære i tro og næste verden.

Salman(ra) var klædt i et stykke stof som kappe men mere tildækket(kappe). Han brugte det også, når han skulle til at sove. Han lagde halvdelen under sig og den anden halvdel som en dyne. Han havde ikke et hus. “Så højst at mit hoved vil ramme, når jeg rejser mig op, og så langt at mine fødder vil nå når jeg strækker mine ben” – var Salmans(ra) svar, da en muslim ville bygge et hus til ham.

En som ikke kendte ham vil aldrig nogensinde vide at han var en borgmester. En dag så en handelsmand fra Syrien ham på gaden og kaldte på Salman(ra) for at bære hans ting. Salman(ra) sagde intet, trods han var borgmester, og bårede handelsmandens ting. Nogle folk fra gaden så det, og fortalte handelsmanden, at det var borgmesteren, som bårede hans ting. Handelsmanden skyndte sig at undskylde, men Salman(ra) svarede “Nej jeg vil bære de ting hjem til dig”.

Han delte sin borgmesterløn ud til de fattige og tjente penge af noget, som han selv havde lavet og solgte. Han var et af de største eksempel på en mand med status og magt, men som var yders ydmyg iht. Profetens(saw) Sunnah.

Salmans(ra) viden og rette tro havde påvirket mange andre Sahaba. Mange store Sahabaer havde henvendt sig til ham for rådgivning, herunder Hazrat Umar(ra). Han havde oplært nogle af de største ali alim(lærd): Qasım bin Muhammed, Abu Said el-Hudri, ibn-e-Abbas, Avs bin Malik og Abu Hurayrah(ra) havde fortalt hadiser fra ham.

Profeten(saw) sagde: “Salman(ra) mættes af viden” (İbn Sad, a.g.e., IV, 85).

i en anden beretning siger Profeten(saw):

 “Paradiset(Jannah) savner tre personer: Ali(ra), Ammar bin Yasin(ra) og Salman(ra)” – (Tirmidhi menakib 34).

Hazrat Ali(ra) sagde: “Der var blevet givet de tidligere tiders viden og den usete(kommende) viden til Salman(ra). En uopnåeelig viden havde han”.

Salman(ra) sagde altid, at Rasulallah (saw) fik dem til at give et løfte, og ingen af dem kunne bevare denne; løftet var:

” lad jeres værdslige levebrød være så meget som for en rejsende”.

Salman(ra) var direkte  ansvarlig for  at give budskabet om Islam videre til Iran, Iraq, Sydøst-Tyrkiet, Afghanistan, Syrien og Uzbekistan. Han kunne persisk, og var den første person, som oversatte nogle Quran surah og ayat til et andet sprog. Han oversatte Quranen til persisk.

Salman(ra) var en af de første, som forstod og praktiserede Tasawwuf.  En del Tariqaer støtter sig til ham. Og han er den, som kommer som nr. 2 efter Abu Bakr(ra) i Naqshbandiyya-ordenen. Denne orden er spredt mest i de områder, hvor Salman Al-Farsi havde indflydelse på.

Hazrat Abu Bakr(ra) lærte Tasawwuf fra Profeten(saw) og gav(lærte) det videre til Salman Al-Farsi, som lærte det videre til Qasim bin Muhammad(Abu Bakrs barnebarn). Han lærte det videre til Imam Jaffar Sadiq(Hazrat Alis barnebarn og Ahlul-bait Imam) og videre i den nuværende Naqshbandiyya-liste over Tasawwuf-Sheikher(aalim-åndelige vejledere).

Da Salman Al-Farsi blev spurgt, om hvem han var, svarede han tilbage med den velkendte sætning i Tasawwuf, der revolutionerede troen Islam dengang og den dag i dag, herunder Tasawwuf(dybdegående Islam):  

“Jeg er Salman, søn af Islam, barn af Adam”.

Må Salman Al-Farsi(ra) hvile i fred i Barzakh(hvilested før Paradis), og må Han(ra) få det højeste stadie i Jannah(Paradis) – Jannat-ul-Firdous(7. Stadie).

Artiklen er skrevet af: Web-β9

Oversæt/Translate (Vær opmærksom på at oversættelsen IKKE kan garanteres at være korrekt).

Øjet, som er et vigtigt redskab for mennesket, ser mange ting, gode og dårlige. Øjet ser smukke ting som smukt natur, herunder en smuk flod, landskab, omgivelser m.m.. Kan også se forfærdelige ting som mord, brand, ulykker og andre hændelser, der umiddelbart virker dårligt på sindet. Øjet er indgangsvinklen til, hvordan en given situation(hændelse) registreres i første omgang i vores hjerne, og dermed går processen med dannelsen af ens personlighed i gang. Øjet registrer og hjernen bearbejder og fortolker og hjertet(sjælen) absorberer det sete. Folk, der i deres barndom har været ude for oplevelser, som er tragiske, kan meget let gå hen og have det hængende resten af deres liv. Det kan være i form af nogle personer, der dør, mord, vold, misbrug, voldtægt m.m. Disse hændelser bliver set med deres øjne og registreret i nogle kamre i hjernen, men det sidder også i deres personlighed og er med til at ikke mindst danne den men også ødelægge den. Øjet registrerer ikke kun ydre hændelser, men registrerer også, når vi læser noget tekst i form af aviser, blade, litteratur o.a. Hvis man læser noget lærerigt, er hjernen fyldt med dette stof afhængigt af hukommelsen. Dette er netop essensen, som jeg vil ind til, nemlig øjets kraft i form af at tilegne sig viden gennem læsning.Viden er godt, specielt, hvis det er viden, som vi kan bruge i vores dagligdag. Viden som kan bruges til uddannelse, karriere, socialt og til at hjælpe andre mennesker, herunder også sig selv. Det ses ofte, at folk, der læser meget, har mindre tendens til at begå kriminalitet eller være ubalancerede. De fleste kriminelle og andre samfundsuromagere læser ikke eller er som regel folk uden meget viden. Også folk, som har psykiske problemer eller sjælelige, er normalt folk, som enten ikke har læst meget andet end folkeskolen og læser heller ikke bøger m.m.

Den samme situation kan opstå, hvis man læser noget forkert, dvs. hvis man læser for meget stof, der indeholder negativitet. Det kan være romaner eller aviser, hvor der står meget om vold, gyserhistorier m.m. Det man læser har dermed en stor indflydelse på psyken og sjælen og dermed mennesket. At læse for lidt og slet ikke læse samt læse noget forkert har en direkte konsekvens på ens velvære. Viden er godt, viden er positivt – viden former et menneske – og dette sker som regel gennem øjet. Viden nu om dage kan dog også opnås gennem lyd, herunder brug af cd m.m. Også i Quran nævnes evnen om at tilegne sig viden:

“Allah har forseglet deres hjerter og deres hørelse, der er et slør over deres øjne, og en skrækkelig lidelse venter dem” – (Surah Baqarah 2:7)

Øjet beskrives som et led til at se og forstå, herunder opnå viden, viden om alt – også det usete navnlig Allahs eksistens. Der er nogle folk, som aldrig kan tilegne sig viden om Skaberen og aldrig forstå det, idet det er Allah selv, som ikke vil have det. Øjet er et vigtigt element sammen med hørelsen og hjertet. Det bemærkes dog, at øjet kun er tildækket med et slør, men hørelsen og hjertet er helt forseglet. Dette viser også, at øjet er indgangen til hjertet, som dermed er center for al viden, herunder det sjælelige. Hørelsen er således samtidigt vigtigt som et andet led og som en kombination med øjet for at absorbere al viden og forståelse i hjertet.

En andet eksempel på øjets vigtighed og indgang til hjertet er:

“Så længe vi holder deres hjerter og øjne væk fra sandheden, selvom de ikke troede på det i første omgang, vil vi lade dem være i deres overvældende arrogance..” – (Surah Al-An’am 6:110)

Øjet er dermed en vigtig indfaldsvinkel for al viden til hjerne og hjerte, idet hjertet er center for al absorbering af åndeligt viden samtidigt med at hjernen er center for al andet viden. Øjet er sjælens hjerte, sjælens vindue.

 Hjertets egenskab til at tilegne sig viden foruden hjernens er beskrevet udførligt i Quran:

“De siger:  ‘Vores hjerter er fyldt med viden”, Nej Allah har afvist dem pga. deres benægtelse af sandheden, det er småting, som de tror på” - (Surah Baqarah 2:88).

Indtil vores moderne tid har folk opfattet og forstået, at hjertet er et større center for viden end hjernen, idet hjertet samtidigt kan indeholde viden, der er i en højere dimension end hjernen. Hjernen indeholder kun den materialistiske form for viden, dvs. det umiddelbare sanselige og målelige. Hjertet indeholder foruden denne dimension samtidigt en dimension, som ikke kan registreres af hjernen og dermed er hjertet således over hjernen. I moderne tid opererer man dog kun med hjernen som center og er gået helt væk fra alt, der ikke kan måles. I den sidste tid er man dog begyndt at åbne øjnene for, at der findes noget meta-fysisk.

Intention er noget, der kommer fra hjertet. Dette beskrives således:

“Dem som udøver ydermest tålmodighed i modgang og taler sandt og hengiver sig og som bruger penge(på Guds vej) og som beder fra deres inderste hjerter” - (Surah Al-Imran 3:17).

Der bliver snakket om de gode mennesker og dem, som kommer i Paradis, hvordan de er, og her udtrykkes vigtigheden af intentionen, idet det inderste hjerte netop beskriver dette. Intentionen er kun kendt af Allah(swt), da Han(swt) alene er i stand til at se det.

Foruden intentionen er der meget andet, der ligger i hjertet, herunder sygdomme m.m. Det at hjertet indeholder en masse elementer, som ikke er kendte i vores moderne verden, men som har været kendt i fortiden(oldtiden), er ret besynderligt, idet videnskaben og herunder navnlig teknologien netop kom for at gøre mennesket mere intelligent. Som ovenfor nævnt har den moderne tid dog presset nogle opdagelser fra fortiden ned således, at de blevet erklæret som ikke-eksisterende, herunder hjertet og sjælens evne til at lagre intelligent og metafysisk viden. Vi kan se, at begrebet kommer frem igen i medierne(programmet Åndernes Magt m.fl.) og behandlinger og hjælp mod dette opstår i form af clairvoyanter, healere m.v.

Sygdomme i hjertet, som nævnt ovenfor er beskrevet flere steder i Quran:

“I deres hjerter er der sygdom, og således forøger Allah deres sygdom(me), og en skrækkelig skæbne og lidelse venter dem pga. deres konstante løgnagtighed” - (Surah Baqarah 2:10)

Det at lyve konstant, herunder benægte Allahs eksistens og Islams oprigtighed og eneståenhed som religionen fra Skaberen, er store synder og forårsager sjælelige sygdomme. Netop dette beskrives i ovennævnte sætning(ayah) fra Quran. Allah kan ikke lide dem, der lyver og benægter sandheden og dem, som holder sandheden tilbage. Straffen for det er, at man går glip af Allahs velsignelse og belønning, herunder åndelig og sjælelig viden til centret for al viden – Hjertet! Det, at man har viden i hjernen er således ikke nok for et menneske. Samtidigt klargøres der her, i denne ayah, hvor stor en ting det er – at lyve konstant – og hvad man kan forårsage ved det. Det ses ofte, at folk, der lyver har ubalance i sindet, og hvorfor mon!

Hjertet indeholder foruden det ovennævnte en række andre sygdomme, som behandles i en artikel for sig, idet vi nu kommer til essensen af denne artikel, som er viden, viden som læses med øjet, skrives med pennen, og som hjertet fordøjer:

“Når du læser Quran, så søg om Allahs beskyttelse mod Shaitan, den forbandede - (Surah An-Nahl  16:98)

At læse Quran og tilegne sig viden er essensen af Islam. Allah har beordret alle til at tilegne sig viden. I ovennævnte ayah beordres vi til at søge om Allahs beskyttelse, når vi søger viden, herunder reciterer Quran både på arabisk og vores eget sprog. Grunden til, at Allah beordrer os til at søge om Allahs beskyttelse er, at der er en fare for dem, som prøver at søge viden, da Shaitan(Satan) altid vil prøve at påvirke dem, således at de ikke kan tilegne sig den viden og komme tæt på Allah:

“Læs, i din Skabers navn, som har skabt Dig(saw) af en dråbe sperm(celle), Læs for din Skaber er den mest belønnende(givende), som har lært mennesket at bruge pennen(skrive), lærte mennesket, hvad det ikke kendte til..” – (Surah Al-Alaq 96:1-5).

Ordren om at læse og tilegne sig viden, kommer i denne første surah af Quran, den aller første, der blev åbenbaret til Profeten Muhammad(saw), mens Han(saw) var i grotten Hira. Allah fortæller Profeten(saw) om hvor vigtigt viden er, herunder Quran viden, og at det er Allah, som har lært mennesket at leve og det at bruge pennen, til at skrive. Menneskets skabelse fra en dråbe sperm til et foster beskrives udførligt i Quran, og en del af det er beskrevet i første sætning i ovennævnte Surah(Alaq), hvor Allah fortæller, at den mandlige sædcelle i spermen er det første element(et biologisk vidunder fra Quran).

Endvidere kan det forstås, når man går i dybden i denne surah, at Allah belønner dem, som læser og skriver, men at man skal huske, at alt viden og evnen til at tilegne sig det, kommer fra Allah. Man skal ikke lade viden gøre sig selv arrogant, idet det var Shaitan, der gjorde det og blev straffet for det(episoden om Shaitan der nægtede at bøje sig for Adam i Paradis).

Jeg vil derfor opfordre alle muslimer og ikke-muslimer til at tilegne sig viden, herunder specielt Quran-viden, idet Quran-viden er 100% positivt og renser ens indre, hjertet, hjernen m.m. for alle negative elementer, herunder depression, raflat(afveje), indre uro, materialisme, egoisme, fortabthed m.m..

Samtidigt er det og skrive en stor dyd, som vi bør bruge nu om dage, idet man lærer, mens man skriver. Hukommelsen lærer bedre, når vi skriver, end når vi kun læser, dette er videnskabeligt bevist.

Så fat pennen og skriv, skriv om, hvad I har lyst til, også emner, som er udenfor det religiøse perspektiv umiddelbart er velkomne. Lad os bruge den kraft, den evne, som Allah(swt) gav os for tusinder af år siden, og som blev erklæret i Quran i surah Alaq(Iqra-Læs).

Quranen er lys, både for hjernen og hjertet og dermed sjælen – Mennesket. Brug den kraft, som har gjort mennesket overlegen over alle andre skabninger – VIDEN! Brug denne kraft som magt, magt for at hjælpe sig selv og andre, del denne viden.

Må Allah belønne os alle, der læser og skriver, og lad os, som ikke kan komme til det, søge beskyttelse for Shaitan og for vores eget ego(nafs), må Allah belønne alle. Ya Rehmano Ya Raheemo Ya Kareemo Ya Nooro Ya Allah Ya Allah Ya Allah!

Artiklen er skrevet af: (Red-α99)

Oversæt/Translate (Vær opmærksom på at oversættelsen IKKE kan garanteres at være korrekt).

Laila Beretter: Når man føler, man er ren og ufejlbar – Når man dømmer og og tager afstand fra alle andre, som ikke ligner en. Når man tror, at man ikke kan fordærves, såre eller såres.Når en islamisk søster tror hun er fortabt efter en uheldig fortid og søger trøst i andres falske opmærksomhed – ikke føler sig værdig til dette liv, som er givet af Allah(swt). Et ansvar hviler for en, idet mange mennesker har brug for en.

Lad mig fortælle jer om en pige, som engang havde hele verden under sine fødder.

Hun vidste præcis, hvad hun gjorde, sagde og levede. Hendes intelligens og fornuft var betagende. Hendes sind var renere end krystalklar vand. Hendes ord var velovervejet og korrekte. De var som poesi, påvirkede og rørte alle – Stemmen var som en behagelig lindring, som varede ved i manges øre. Hendes blik skinnede varmt igennem en. Hun var en uvurderlig diamant på jord, og hendes potentialer kunne ikke tælles.

Hun var typen, enhver mand drømte om, som enhver mand ville sænke sit blik for, så ærbar var hun. Hun var symbolet på ren ære. Men dagen kom, hvor hun måtte erkende, at hun kun var et menneske med begrænsninger, og som kunne fordærves til at handle imod sit perfekte fremfærd.

En dag blev hun kontaktet af en veltalende fyr fra sin daglige kreds. 
Hun var fast og kold overfor hans henvendelse, lod ham ikke komme forbi hendes
ærefulde gitter. Han gjorde alt, men kunne ikke nå ind til hendes intellekt.

Hun var svær at friste, for hendes families navn var hendes prioritet.
Men han blev ved. Med hans charme og intellekt, nedbrød han langsomt hendes stærke skjold. Hun så ikke krænkelsen i hans manipulation. Hun lagde ikke mærke til den måde han snigede sig ind gennem hendes overflade. Hun forvekslede hans falske opmærksomhed med oprigtig, sand og ren interesse, indtil det lykkes ham at gøre hendes fornuft defekt. Med tiden blev fornuften udvisket og til sidst lagt helt til side. 
En uskyldig snak førte til flere samtaler, og fristelsens grådighed tog over. Forblændet af spænding gik hun med til at mødes, men kun for en gang. Men det blev til flere møder, for hun tabte næsten fodfæstet uden at ane det. Hendes følelser tog over hende, og hun forvekslede dem med oprigtig kærlighed, og glemte motiverne der blev taget i brug. Drifterne tog efterhånden kontrol og kærligheden gjorde hende blind. Hendes skjold var nedbrudt og hun var blevet et nemt bytte uden at ane det. Hun mistede sig selv, sin integritet, og lod sig drive af hans opmærksomhed, som faldt gradvist, jo mere hun gav ham af sig selv. 

Folks tidligere respekterede blikke blev tavse og negative, men hun var følelseskold over, hvad hun så og hørte af snak. Hun var fanget i følelsernes vold, og samvittigheden blev lænket fast og gav en ubetydelig plads i hendes indre. For hun kunne ikke rumme to modsatrettede kræfter i hendes sind. Det var stadig for tidligt at erkende virkeligheden. Erkende at shaitan havde vildledt hende til smerte og tab. 

Manges års opbygning af et godt og respekteret rygte var nu visket bort på ufattelig kort tid, men hun lod sig stadig ikke mærke, for hun lod sin stædighed dække over sin farlig beslutning om at køre spillet ud til sidste ende.

Hendes liv var blevet til en falsk illusion af lykke. En trøste tanke, for alt det som hun mistede så nemt. Uopmærksom fortsatte hun med at ytre sig perfekt for omverden og ikke mindst for sig selv, men inderst inde mærkede hun den voksende smerte og desorientering som hun var midt i, og som hun ikke kunne vriste af sig mere. Hendes stolthed kunne ikke bære erkendelsen at hun ikke var perfekt, at hun kunne handle uret og dumdristigt. I takt med at hendes nafs(ego) fik næring ved af gå væk fra Allahs(swt), blev hendes hjerte koldt og tomt.

Hver dag kom hun hjem med en oprejst pande og falsk glæde for at kompensere for det kaos i hendes indre, som hun ikke kunne betro sine kære. Hvert sekund var smerte for hende, for hun kunne ikke fatte, at hun var nået til et punkt, hvor hun måtte spille den person, hun tidligere var over for sine nærmeste. Den erkendelse, som en gave udefra,  rystede hende, og hun fravalgte kraftigt den fristelse, som shaitan havde malet for hende. Han kaldte og blev ved lige til sidste sekund, men hun lyttede nu kun døvt, men det var for sent, han havde vildledt hende på afveje, som førte til ødlæggelse af hendes tidligere jeg.

Hun skyndte sig glad hjem denne her gang og ville omfavne sit liv på ny.
Hun gik ind til familien som var samlet og stilheden ramte hende, for der var en død stemning over dette varme hjem, som hun var så vant til. Søsteren sendte et skuffet blik, imens tårene faldt fra hendes mor. Stemningen var ikke til at tage fejl af, de vidste, hvad der var hændt. Hendes smil forsvandt, hendes blik sænket og munden forseglet. Hun ventede på sin dom. Flere sekunder i fuldstændig tavshed var som pile mod hendes bløde krop. Hun samlede mod til sig, og kiggede op, men blev slået omkuld af sin fars blik. Tårene trillede ned af hendes kinder i takt med at minderne vældede frem for hende, om sin fars betingelsesløse kærlighed, som hun let forrådte.

Hendes far rejste sig, nærmede sig hende og hans blik borede sig igennem hendes hjerte. Hans skuffelse og bebrejdelse var ikke til at bære. Han gav slip for følelserne og råbte sin vrede ud i et voldsomt raseri anfald. Noget som hun aldrig havde oplevet før, men kun kærlighed og respekt. Hun blev ramt af hans stemme, som gik lige igennem hende. Hendes spinkle krop rystede og tårene var ustandselige. Hendes indre krummede sig i smerte til et niveau, hvor hun troede, at hun ville dø på stedet, men som klimaks var nået, mærkede hun intet mere. Hendes krop stod stille, mens hun så sig selv udefra, så sin familie omkring hende, hørte ordene som ramte hende fra alle retninger, men de var bare ord. Hun følte sig død i familiens øjne, både psykisk og mentalt. Hun så sin krop blive angrebet fysisk af sin fars tidligere kærlige hænder, og sin mors kolde blik. Som om hendes sinds smerte ikke var nok.

Hun havde påført familien skam, smidt æren ud og dermed deres navn. Den stod ikke til at redde for dem, men kun skille sig af med det støv, hun havde påført dem. Hun blev smidt ud af deres hjerter og dør og glemt for altid.  

Intet sted at tag hende vandrede hun hvileløst rundt i alle gader og tårene havde ingen ende. Ingen ville kendes ved hende, heller ikke engang hende selv. Mørket sænkede sig og hun blev grebet af angst, afmagt og kulden, som nagede sig fast helt ind til rygmarven. Hun erkendte i dette øjeblik, at hun virkelig var hjemløs og helt alene. Hun satte sig i ly for blæsten og græd de sidste tårer, før vreden tog over. “Du som har vildledt mig. Hvor er du nu. Kom og tag mig fuldstændig”, råbte hun. Klokken var 5 om morgenen, da hun overgav sig fuldstændigt. Hun rejste sig op og smed alt, hvad hun engang stod for. Hun forlod stedet, efterladende sit tørklæde på jorden – resten af den – hun engang var. Hendes indre var i protest. Hendes selvhad var stort, og hun ville kun leve som det støv, som hendes familie ville se hende som.

Månederne gik med at forulempe hendes indre med mere støv og smerte. Hun dulmede fortiden med druk, sex og uret. Hun straffede sig selv til smerte, for hun fortjente ikke bedre. Hun troede, at den ydre smerte vil erstatte den indre, men hun tog fejl.  Hendes syn på sig selv var krænket, og det var ikke til at bære, at en pige som hende kunne falde så dybt.

Det sidste lys i hendes sjæl blev dræbt, og hun kunne ikke se en anden løsning end at forlade denne verden – i håbet om at forlade smerten.

Dette var historien om pigen, som blev forvandlet fra en diamant til støv på grund af de fejltrin, hun lavede og ødelagde sit indre. Den er et eksempel på hvordan en simpel tanke, fristelse kan føre til en beslutning for selv den bedste. Konsekvenser kan være lokaliseret til at omfatte skade eller ar på sind og sjæl eller ramme vores nærmeste kreds. For dem, som har oplevet at komme i uføre, så føles det for de fleste som at være i en ond cyklus, som man ikke kan komme ud af.

Men for jer, som tror der ingen vej er, når først man er faldet, må tro på, at vejen stadig findes. Alle går på den.

Men du søster er gået i stå for en periode. Se op og mærk Allahs tilstedeværelse og kærlighed. Giv det en chance, og vær stærk for alle andre som mangler din styrke. Du lever endnu, og derfor er du elsket af din Skaber. Din hensigt med dette liv er stor, men du skal tag et aktivt skridt imod at finde frem til dit kald, for alle har et kald og burde have et mål i livet. Hvad er dit? Ærbarhed og selvrespekt er en stor dyd, forsvar den og beskyt den, inshaAllah!

Artiklen er skrevet af: (Red- β1)

Oversæt/Translate (Vær opmærksom på at oversættelsen IKKE kan garanteres at være korrekt).

Kvindernes ligestilling:

Det er efterhånden ved at blive mere og mere kendt, at Islam bragte kvindernes ligestilling med sig, i en tid hvor kvinderne knap nok blev anset for at have en sjæl.

På trods af den falske propaganda, som har oversvømmet verden gennem tiderne med det eneste formål at skade Islam, så begynder mange nu at få øjnene op for den virkelige sandhed.

Og vi behøver da også bare at se tilbage på Profetens(saw) sædvane, så har vi beviserne, som går imod alle onde tunger.

Han(saw) gjorde nemlig meget for at hæve kvindernes status i det gamle Arabien.

Han(saw) fortalte hans tilhængere, at paradiset ligger for fødderne af mødrene, og Han(saw) opfordrede kvinderne til at deltage i samfundsanliggender. Han(saw) lyttede til råd og ideer fra kvinder, og behandlede dem som ligestillede.

Profeten(saw) tog også vidnesbyrd om loyalitet fra kvinderne, efter at Han(saw) havde fået det fra deres mænd, for at vise at kvinder ikke bare var mandens vedhæng, og for at vise, at de også har ret til deres egen mening.

Mænd og kvinder er ifølge Islam lige, og har alligevel forskelligheder i deres natur, hvilket da også tages hensyn til i lovgivningen.

Deres rettigheder og pligter kan være forskellige, så de er nøjagtig tilpasset deres natur, men i det store og hele er der ingen forskel, og Profeten(saw) opmuntrede da også kvinderne til at tage del i samfundet, og mange kvinder kom for at rådføre sig hos Ham(saw).

At der i ægteskabet bør findes gensidig hjælpsomhed, har vi også flere beviser på: Da Aisha(ra) blev spurgt om, hvad Profeten(saw) gjorde hjemme, svarede hun:” Han hjalp sine hustruer.” Han hævede aldrig stemmen overfor en eneste af hans hustruer, og der er nedfældet lige så mange tilfælde, hvor Profeten(saw) gør noget for sine hustruer, som der er, hvor de gør noget for ham.

Han sagde til muslimerne: “Alle mennesker er lige. De er lige, så lige som tænderne i en kam. Ingen araber fortjener mere end en ikke-araber, ingen hvid mand fortjener mere end en sort, og ingen mand fortjener mere end en kvinde. Kun de som frygter Allah, fortjener en begunstigelse hos Allah.”

-Bukhari(uddrag fra Profetens(saw) sidste fredagskhutba(tale)).

Her har jeg så valgt en sura fra Al-Quran som jeg mener, understøtter teksten meget flot.

“Sandelig, muslimerne – både mænd og kvinder – og de troende mænd og de troende kvinder og de lydige mænd og de lydige kvinder og de sanddru mænd og de sanddru kvinder og de udholdende mænd og de udholdende kvinder og de ydmyge mænd og de ydmyge kvinder og de mænd, som giver almisse, og de kvinder, som giver almisse, og de fastende mænd og de fastende kvinder og de mænd, som vogter deres ærbarhed, og de kvinder, som vogter deres ærbarhed, og de mænd, der ihukommer Allah meget, og de kvinder som ihukommer (Allah)- dem har Allah beredt tilgivelse og en stor belønning.” – (Surah Noor 33:35)

Skrevet af Sara, Århus.  

Oversæt/Translate (Vær opmærksom på at oversættelsen IKKE kan garanteres at være korrekt).

Khwaja Moinuddin Hassan Christi(ra) er en velkendt wali, som reformerede Chistiyya-tariqaen(sufi-orden), der er meget udbredt i Indien, Pakistan og Afghanistan m.fl. Han var direkte årsag til at 10 millioner hinduer konverterede til Islam og dermed var han den imam, wali, der kvantitativt havde mest gennemslagskraft. De fleste muslimer nu om dage i Indien og Pakistan er fra hinduerne, der konverterede dengang, og hvis det ikke var for Allahs wali(ven) KMC(ra), havde vi alle været hinduer og Pakistan havde måske slet ikke eksisteret.

KMC blev født i 1141/536H i Sajistan, Persien tæt på Isfahan også Persien. Han fik gennemgående religiøs indsigt i Quran og Sunnah m.m. i det velkendte islamiske center for viden i Samarkand(nuværende Uzbekisten tidligere Persien) og senere i Bukhara(Uzbekistan), hvor underviserne var de bedste fra den islamiske verden i den tid. Hans lærermester var Khawaja Uthman Haroon, en daværende Chisti sufi. Det skal bemærkes, at Chistiyya-tariqaen allerede var blevet grundlagt af en syrisk sheikh Abu Ishaq Shami, som bragte sufismen til byen Chist, der lå 95 mil fra det nuværende Herat i Afghanistan. Sammen med sin Chistiyya-lærermester rejste KMC rundt i alle islamiske centre for viden ikke mindst Mecca og Medinah.

Hovedbegivenheden i KMCs liv kom, da han i en drøm så Profeten(saw) og fik ordren om at drage mod Indien. På sin vej til Indien overnattede KMC i den velkendte wali Syed Ali Hajweris(Data-saab) gravplads i Lahore og fik bekræftet om sin rejse til Indien, idet han i sin drøm så Syed Ali Hajweri fortælle ham, at han skal til Ajmer i Indien, som vil være hans sted for at udbrede Islam(dawah).

Da han kom til Ajmer i Indien, blev han taget varmt imod af folk derfra både muslimer, hinduer og kristne m.fl., idet mange ikke-muslimske lærde havde spået en stor imams kommen til deres by, som ville reformere al deres livssyn. Den dag i dag valfarter folk af alle religioner, ikke kun muslimer, til Ajmer for at få del i hans åndelige velsignelser. Der er stor trængsel i Ajmer, idet hundredetusinder af pilgrimme og turister besøger dagligt KMCs gravsted. Mange ikke-muslimer beder til graven med deres egen forståelse, som desværre minder meget om shirk, men de tror oprigtigt på, at KMC er en hellig person. KMC var dog selv meget kendt for sin strenge linje fra Quran og Sunnah i sit liv.

KMC reformerede Chistiyya-tariqaen og blev overhoved for den for al den kommende tid. Han bragte nogle væsentlige elementer i sufi-ordenen blandt andet at ophøjne styrken af dua til Allah til en grænseløs værdi. Det siges, at KMC lavede dua(bøn) med løftede hænder til Allah hele natten og dette var og er et fundament i Chistiyya-tariaqen. Han tilrådede fælles zikr(ihukommelse) af Allah i forsamlinger og var grundlæggeren af den velkendte Qawwali(religiøst repetitionsmusik), som i dag er udbredt i hele verden som et modstykke til hinduernes sang og dans og tiltrak kollossale grupper af hinduer til Islam på den måde. Der er mange, som den dag i dag mener, at instrumentalt musik er Haram i Islam og derfor var det uislamisk. Resultatet af dog for alle og se, uden Qawwali, var der ingen muslimer i Indien.

Hans lære bestod i ultra religiøs tolerance, medmenneskelighed og hjælp til de fattige. Ingen måtte sove med tom mave. Derfor blev han også kendt for Gharib-Nawaz(de fattiges ven). Han mente, at man kommer tættest på Allah ved at have “gavmildhed som floden”, “hengivenhed som solen”, “gæstfrihed som jorden”. For KMC var den højeste tilbedelse at hjælpe folk i nød, det at kunne være i stand til ikke kun at hjælpe den en gang men at ændre deres liv til noget bedre.

Chistiyaa-tariqen blev endnu mere udbredt og kendt i den Moghulske Storkonge Akbars(1556-1605) tid, da Akbar blev Chistiyya-sufi efter at han havde gået barfodet til Ajmer for at bede på graven af KMC, idet han havde i sin drøm fået invitationen. Hele episoden kan læses i værket “Akbarnama”, som storkongen selv har skrevet.

KMC døde i 1230 og hans elever videreførte Chistiyya-ordenen, blandt hans elever var Khwaja Qutbuddin Baktiyar Kaki(d. 1235), som var lærermester til velkendte walier bl.a. Nizamuddin Awliya(d.1325-Delhi) og Fariuddin Ganj-Shakar(d.1265-Pakpattan, Pakistan).

Fra Indien blev KMCs tariqa Chistiyya-tariqen udbredt i hele Indien, Bengalen og Pakistan, Afghanistan og Kina. Chistiyya-tariqaen er en af de 4 store tariqaer i verden og udspringer fra Qadriyya-tariqaen. De 2 andre er Naqshbandiyya og Rifai/Shazili.

Blandt KMCs værker er “Anis-al-Arwah” og “Daleel-al-Arifeen”, som begge beskæftiger sig med den islamiske levevis.

Oversæt/Translate (Vær opmærksom på at oversættelsen IKKE kan garanteres at være korrekt).

Nu om dage ser vi, at Islam er opdelt i mange forskellige grupper. Vi har nogle store grupperinger, hvor navne som Ahle-Sunnah, Shia, Wahabier, Salafier, Ahle-Hadis indtræder. Ikke nok med, grupperinger som Shafi, Hanbali, Hanafi, Maliki, Jafferi  findes tillige. Her i Danmark ser vi en masse forskellige islamiske foreninger, der arbejder på lidt af hvert. Vi ser også, at alle har hver deres forskellige holdninger indenfor grupperingerne. Hvor er vi nået til? Religionen Islam, som skulle forene os, har vi brugt til at inddele os i grupper. Hvad har Shaitan gjort ved os? Kan det virkelig være rigtigt, at vi ikke kan forene os under et islamisk flag som dengang i Profeten(saw)s tid?

Alle mennesker, herunder også muslimer har forskellige slags holdninger til livet. Noget den ene mener er ekstremt vigtigt, kan virke som meningsløst for en helt andet person. Indenfor Islam er der også uenighed om fortolkning af Quran og Sunnah, herunder hvad der er korrekt og dermed tilladt og hvilke elementer, der er forbudte.

Vi mennesker er alle skabt forskellige af Allah. Der findes ikke to identiske mennesker, hverken i fysisk eller anden forstand. Dermed er tankegangen også forskellig.

I stedet for at bruge ovenstående som noget positivt, er vi endt i en blind gyde, hvor vi faktisk prøver at pådutte de andre den måde, vi selv tænker på.

Quranen kom som et forbindende led for folks tanker. Quranen fastsatte en gang for alle, hvad der var korrekt at tænke, og hvorledes Allah(swt) vejledte mennesket i at udføre denne tanke i praksis(handling). Islam var lov og man satte alle sine egne tanker og egoet til side for Allahs vilje.

I dag oplever vi desværre meget hyppigt den modsatte effekt. Islam er noget, der bliver brugt til at overtale andre til det, man selv mener er korrekt. Dvs. egoet har overtaget Quranens position. Islam er ikke længere noget, som skal følges, men Islam er desværre noget, der skal bekræfte ens holdninger og meninger – ellers vil man ikke bruge det. Selve brugen af Islam, herunder Quran og Hadis er dermed blevet afhængige af muslimernes indre negative tilfredshedssyndrom. Quran nedkom for at hjælpe mennesket med at bekæmpe netop dette ego(lysterne-ønskerne) således, at egoet lystrer Allah. Netop derfor oplever vi gang på gang, at muslimerne går endnu længere væk fra hinanden, selvom Islam nu til dags er undertrykt og forbliver mere og mere undertrykt og disrespekteret. Vi er selv skyld i det. Quranen har lært os at have tålmodighed og vise god karakter gennem Profeten(saw), men vi gør præcis det modsatte nu om dage. Vi er for aggressive, fjendtlige, lukkede, stædige, hævngerrige – kort sagt – vi indeholder alle de negative aspekter, som vi ikke burde som muslimer.  Netop derfor er Islam i nedgang.

I stedet for at gå ud og demonstrere, gå i dialog og klage os over for danskerne og kufaar(vantro) burde vi grave os ned i Quran og Sunnah og følge den. Hvis man virkelig elsker Profeten(saw), er det ikke bevis på kærligheden at man bliver aggressiv, tværtimod, det er hykleri! Profeten(saw) ville ønske, at muslimer i Danmark tog hjem og fulgte Quran og Sunnah endnu mere i disse hårde tider i stedet for at gå i dialog eller lave demonstrationer. Vi kan kunne takke danskerne for deres tiltag imod Islam, når og hvis det får os til at komme tilbage til Islams rødder. Rødderne er tålmodighed, tilbedelse(salah), Quran-recitation, Sunnah og dermed medmenneskelighed, herunder ekstrem tolerance over for medie-eskalationen. Vi forsvarer ikke Islam med aggressivitet, vi forsvarer vores egoer og såkaldte ære. Selve Islams sjæl og Profeten(saw)s status kan ikke angribes, da Profeten(saw)s status er umådelig høj og stiger til dommedagen. Ej heller kan eller vil nogen som helst tegning kunne beskrive bare en promille af Profeten(saw)s smukke udseende.

Oh Muslimer i Danmark, Islam er fred og næstekærlighed, det var hvad Profeten(saw) lærte os, hvis vi virkelig elsker Islam og Profeten(saw), så bed salah, læs Quran og forstå den og følg Profeten(saw)s sædvane. Vi får intet andet ud af at demonstrere – vise had, gå i dialog, slås, brænde ting og steder af – end at styrke vores negative ego og korruptere det endnu mere, således at vi slet ikke kan bede salah mere, således at vi slet ikke har lyst til at røre Quran mere, således at vi slet ikke har lyst til at følge Sunnah mere, således vil vi dø, således vil vi blive genoprejst, således vil vi stå med sorte ansigter foran Allah(swt), og den dag vil Profeten(saw) spørge os, om vi levede efter Hans(saw) sædvane eller efter vores ego(nafs-lyster-ønsker). [Der kunne være brugt utallige citater fra Quran og Hadis, men forfatteren har valgt at holde sig fra det pga. ønsket om et mere nuanceret, klart og kort budskab og beder inderligt til, at alle forstår det].

Artiklen er skrevet af: (Red-α99)

Oversæt/Translate (Vær opmærksom på at oversættelsen IKKE kan garanteres at være korrekt).

I vores moderne verden bliver der set på Islam med forskellige indfaldsvinkler, synspunkter og ikke mindst baggrund. For at forstå, hvad Islam i virkeligheden er, er det derfor vigtigt at finde frem til roden af Islam, hvor Islam udsprang fra, og hvordan Islam spredte sig i verden.

De vestlige lande ser på Islam og muslimer som terrorister og folk, der ønsker krig og ødelæggelse. Mange muslimske organisationer forstærker dette forvrængede syn på Islam ved at lære deres menige medlemmer om had til ikke-muslimer, kristne, jøder og ikke mindst sågar også andre muslimer, der ikke følger deres organisation eller overbevisning om, hvad Islam er. Det tragi-komiske i denne sammenhæng er imidlertid, at der ikke skal så meget til, ikke en stor Einstein til at regne ud, hvad Islam faktisk står for, idet ordet Islam faktisk betyder “fred”.

I det følgende vil der nøje blive redegjort for, hvordan Islam opstod og hvad Islam står for samtidig med, at tasawwuf-videnen, som er det centrale i Islam, vil blive opremset side om side med Islams fremkomst.

Mange forbinder religionen Islam med Profeten Muhammad(saw), hvilket er delvist korrekt, idet Islam er den religion, der først blev åbenbaret fra Allah til det første menneske og Profeten Adam(as) og siden hen til Profeten Noah(as), Moses(as), Jesus(as) m.fl.(cit). Allahs personlige navn blev først åbenbaret med Profeten Muhammad(saw) og ligeledes navnet Islam blev offentliggjort med den sidste universelle hellige bog fra Allah til menneskeheden – Quran.

I hadis fortælles der om ikke mindre end 124.000 profeter, som Allah har sendt til menneskeheden for at advare og for at vejlede og for at adlyde. I Quran beretter Allah om, at Allah ikke er uretfærdig og ikke vil straffe hverken et menneske eller en nation, før pågældende er blevet advaret og præsenteret den retskafne tro. Dette betyder, at alle folkeslag, stammer og nationaliteter faktisk har haft en advarer fra Allah, en Profet, som enten advarede dem og/eller vejledte og forkyndte Islam til dem.

Religionen fra Allah har altid været Islam og blev fuldendt med Quran via Profeten Muhammad(saw), som var den sidste af alle profeterne. Profeten(saw) fik åbenbaret Quran gennem 23 år i både Mekkah og Medinah. Foruden Quran viste Allah gennem Profeten(saw), hvordan livet bør leves til menneskehedens bedste, den såkaldte sunnah(Profetens(saw) eksempel).

Dem der var tættest på Profeten(saw) i hans(saw) levende live lærte mere, idet de havde mulighed for at konversere med ham(saw) direkte. Det var bl.a. hans familie(Ahlul-bait), Sahaba(venner) og andre.

Tasawwuf er en viden, som blev videreført uden om Quran og Hadis, direkte af Profeten(saw) til bl.a. Hazrat Abu Bakr as-Siddiq(ra) og Hazrat Ali(ra). Disse to fik denne specielle ilm(viden), som har rod i Quran og Sunnah, men som er tilegnet de specielle(udvalgte). Der er mange den dag i dag, som benægter dette, da det ikke direkte er beskrevet i Hadis og Quran, men ikke desto mindre går det heller ikke imod noget i Quran og Hadis. Dette er et af argumenterne for ilm-e-Tasawwufs sandfærdighed.

Meningen med Tasawwuf var at redde muslimer fra ensomhed, nedtrykthed, depression, fortvivlelse/fortabthed, kedsomhed etc. Dermed ikke sagt, at Quran ikke gør det, idet Tasawwuf netop er dybdegående Quran-viden. Quran er ikke kun ord, som skal læses på arabisk og forstås. Bag hvert ord/sætning/kapitel er der 7 skjulte hemmeligheder, det man i Tasawwuf-sprog kalder for “7 gardiner”, og det første gardin er således selve betydningen i 1. grad. Dette kan forklares ud fra eksemplet om at en 5. Klasse elev i folkeskolen ikke besidder viden og forståelse samt forstand nok til at kunne forstå Einsteins Relativitetsteori. Eleven vil konkludere, at det er volapyk. En gymnasie elev vil bedre kunne forstå vigtigheden. En universitetselev vil ikke kun forstå men også kunne se dybden i den. På samme måde kan alle ikke forstå vigtigheden og dybden i Tasawwuf. Tasawwuf skal opleves, det kan først forstås efter at have oplevet det. Hvis man vil forstå følelser uden at have dem, er det ikke kun svært men næsten umuligt. Ligesom følelser er Tasawwuf baseret på en anden dimension end det umiddelbare målelige/sanselige, netop på et metafysisk plan. Det er vigtigt at have kendskab til de rette måleapparater, hvis man vil aflæse noget korrekt.

Da Tasawwuf er sjælen(hjertet) af Islam og dermed det centrale, er det nødvendigt, hvis man vil til bunds i det – at føle det! Og derefter kan det måles, idet følelsen af det er absolut nødvendig for overhovedet at have en formet mekanisme, der er i stand til at måle det på et nogenlunde fysisk plan.

Mange velkendte Islamiske lærde(mullaher, mufti, imamer, mushtahid) m.fl. har været sufier og forklaret Tasawwuf som værende det centrale i Islam samtidigt med Tasawwufs eneståenhed og begrænsning til udvalgte muslimer.

Den velkendte historiker Ibn Khaldun beskriver det således:

“Denne viden er en af de mange blandt Helligt Lovgivning, som udsprang fra Ummaen. Denne vej blev anset af de tidlige islamiske lærde til at være sandhedens og vejledningens vej, ikke mindst af de mest noble(rene-hellige) af Profetens(saw) venner(sahaba), og dem som blev udlært af dem og dem, som kom efter dem.

Tasawwuf består fundamentalt af tilbedelse til Allah, at underkaste sig fuldstændig for Allah, benægtelse af al materielt i denne verden, afstandtagen til lysterne, rigdom og prestige(respekt), der blev søgt af alle mennesker dengang. At sætte alt til side for at tilbede Allah. At overgive sig til Allah. Dette blev udøvet af Sahaba(venner af Profeten(saw)) og de første muslimer, men da materialismen slog igennem i den islamiske verden, i Islams andet århundrede, blev dem som udøvede dette kaldt for Sufiyya eller Folk af Tasawwuf(Ibn Khaldun, al-Muqaddima: Dar al-Baz 1397/1978(gentrykt), Mekkah).

Ordet Tasawwuf og Sufi blev først brugt af Hasan al-Basri, som døde 110 år efter Hijra og som sagde:

“Jeg så en Sufi gå rundt om Kaabaen og tilbød ham en dirham, men han ville ikke tage imod den”.

Profeten(saw) sagde om Sufier: “Allah siger: “Den som er fjendtlig mod en af mine venner, erklærer jeg krig imod. Mine slaver nærmer sig ikke mig med andet end det, som jeg har gjort som en pligt for dem, og mine slaver stræber ihærdigt på at komme tættere Mig med frivilligt arbejde indtil Jeg elsker ham. Og når Jeg elsker ham, er Jeg hans hørelse som han hører med, hans syn som han ser med, hans hånd som han lukker med, og hans fod som han går med. Hvis han spørger Mig, vil Jeg uden tvivl give ham det, og hvis han søger tilflugt hos Mig, vil Jeg beskytte ham uden tvivl”.

(Fath al-Bari, 11.340-41, hadis 6502). Denne hadis er berettet af Imam Bukhari, Ahmad ibn Hanbal, al-Bayhaqi m.fl., og er sahih(sand).

Sufier bliver også beskrevet således: “En person med religiøst indsigt, som brugte det han lærte, så Allah lærte ham det, som han ikke kendte til”.

Dette syn på Tasawwuf og Sufisme bliver bekræftet i Quran, hvor Allah siger:

“Det er Ham, som har skabt dig og hvad du gør” – (Surah as-Saffat 37:96)

En hadis berettet af Umar ibn al-Khattab i Muslim: “Da vi sad en dag med Profeten(saw) kom der en mand iført hvidt tøj med mørkt hår. Vi kendte ikke personen. Han satte sig foran Profeten(saw), hvilede sine hænder på sine ben og sagde: “Muhammad(saw), fortæl mig om Islam”. Profeten(saw) sagde: ” Islam er til at bevidne, at der er ingen andre gud men Allah og at Muhammad(saw) er Allahs profet, og at læse bønnen, give almisse, faste i Ramadanen, og tage på pilgrimsrejse til Huset, hvis man har midlerne dertil.” Han sagde: “Du har sagt sandheden”. Og vi blev overrasket over, at han kunne bekræfte svaret. Så sagde han: “Fortæl mig om korrekt tro(imaan)”, og Profeten(saw) svarede: “Det er at tro på Allah, alle Hans engle, Hans bøger, Hans Profeter, den Sidste Dag, og på skæbnen – dens gode side og dårlige.” “Du har sagt sandheden”, sagde han, “Fortæl mig om fuldstændiggørelse af tro(Ihsan)”, og Profeten(saw) svarede: “Det er at tilbede Allah som om du ser Ham, og hvis du ikke ser Ham, ser Han dig alligevel.” Så gik gæsten, hvorefter Profeten(saw) sagde til mig(Umar), “Ved du, Umar, hvem der var spørgeren?” Jeg svarede, “Allah og Hans Profete(saw) ved bedst”. Han sagde, “Det var Gabriel(Jibreel), som kom for at lære dig din religion”" – (Sahih Muslim, 1.37:hadis 8). Denne hadis er skrevet af Imam Nawawi og er klassificeret sahih.

Det bemærkelsesværdige i denne hadis er ordet “Ihsan”, dvs. fuldstændiggørelse(perfektliggørelse) af tro.

Allah siger i Quranen:

“Visselig har Vi nedsendt Ihukommelsen, og Vi vil bevare den” – (Surah Hidjr 15:9).

Hvis vi reflekterer over denne fuldstændiggørelse og ihukommelse(zikr) af Allah, ser vi, at Tasawwuf er en islamisk kategori af viden under Sharia. Andre islamiske viden er Tajweed, Taqwa(korrekt tro/Gudfrygtighed/Kærlighed til Allah), Ikhlas(renhed), Tawakkul(håb og afhængighed af/på Allah) m.fl. 

Denne Ihsan(fuldstændiggørelse) af Islam er afhængig af mange faktorer, herunder kærlighed til Allah:

“Og dem som tror er tættere på Allah i kærlighed” – (Baqarah 2:165).

Barmhjertighed: “Den som ikke har barmhjertighed til mennesker, Allah vil ikke vise denne barmhjertighed” – (Sahih Muslim, 4.1809: hadis 2319) og “Barmhjertighed bliver taget væk fra den der er forbandet” – (Tirmidhi, al-Jami al-sahih, 4.323: hadis 1923).

Kærlighed til hinanden(den næste): “Ved Ham som har min sjæl, ingen af jer vil komme ind i Paradis indtil i er troende, og ingen vil komme ind indtil i elsker hinanden” – (Muslim, 1.74: hadis 54).

Koncentrationen i bønnen(namaaz-salah): “Visselig, et menneske går, og ingen af hans bønner bliver accepteret bortset fra en tiendedel, en niendedel, en ottendedel, syvendedel, sjettedel, femtedel, fjerdedel, tredjedel eller halvdelen” – (Abi Dawud, 1.211: hadis 796). Denne hadis betyder, at kun den del bliver accepteret, hvor han tænker og koncentrerer sig om Allah.  

Kærligheden til Profeten(saw): “Ingen af jer er troende indtil I elsker mig mere end jeres far, jeres søn, og alle” – (Fath-al-Bari, 1.58 hadis 15). Man skal undgå at have frygt for andet end Allah:

“Og udfør jeres pagt: Jeg vil udføre min pagt – og frygt kun Mig” – (Surah Baqarah 2:40).

Fortvivlelse/håbløshed/modløshed er forbudt for folk med tro:

“Ingen er pessimistisk(håbløshed) over for Allahs velsignelse foruden de ikke troende folk” – (Surah Yusuf 12:87).

Dvs. pessimisme og dermed nedtrykthed er forbudt for troende på række med alt det andet, der er forbudt. Og dem, der kommer i denne tilstand af pessimisme/nedtrykthed/fortvivlelse er i den værste menneskelige tilstand, en tilstand af kufr(vantro).

“Ingen kommer i Paradis, hvis vedkommende har den mindste partikel af arrogance i hjertet” - (Muslim, 1.93: hadis 91).

“Tag jer i agt for misundelse(jalousi), for misundelse æder dine gode gerninger som ild æder tørt træ” – (Abi Dawud, 4.276: hadis 4903).  

“Den mindste form for pragt/stolthed i gode ting er som at tilbede andre med Allah”(al-Mustadrak ala al-Sahihayn 1.4).

Ovenstående viser nogle af de seriøse problemer, som man bør tage stilling til i forbindelse med bønnen. Dette bliver behandlet til bunds af islamiske tasawwuf lærde som Imam Ghazali m.fl. Løsningen til problemerne bliver således samtidigt opremset. Et halvt minuts refleksion vil vise os som muslimer, hvilket stadig af vores tro, vi faktisk står på.

Bekæmpelsen af egoet under tilbedelse er derfor det centrale, og Tasawwuf er netop fokuseret på det. Egoet bliver opremset mange steder i Quran, bla. I Surah Yusuf:

“Visselig beordrer det indre til at udføre det onde” – (Surah Yusuf 12:53).

Nødvendigheden af at have en fysisk person som åndelig vejleder bliver også opremset I Quran:

“Spørg dem som ved, hvis du ikke ved” – (Surah An-Nahl 16:43).

Dette betyder, at man skal henvende sig til lærde for at få indsigt I Quran-viden og ikke holde sig tilbage. Dybdeliggende Quran bliver således beskrevet og forklaret af islamiske Tasawwuf-lærde.

“Og følg vejen som de følger, der vender sig mod Mig” – (Surah Luqman 31:15).

En af de store tasawwuf lærde var Imam Malik, som sagde:

“Den som praktiserer Tasawwuf uden at lære Hellig Lov korrupterer sin tro, og den som lærer Hellig Lov uden at praktisere Tasawwuf korrupterer sig selv, Kun den som kombinerer de to finder sandheden”. Med helligt lov menes Quran og Sunnah.

Zikr(Dhikr-ihukommelse) af Allah er føde og næring til sjælen(ruh):

“Sig: ‘Min sjæl er i gang med min Gud” – (Surah Al-Isra 17:85).

“Skal Jeg(saw) fortælle jer det bedste, det reneste i jeres Guds øjne, det højeste der forøger jeres status, bedre end at give guld og sølv væk, og bedre for jer end at møde jeres fjende og brække deres nakke..? De sagde.. “Hvad er det, Oh Allahs Profet(saw)?” og Han(saw) sagde: Zikr Allah” – (al-Mustadrak 1.496).

Allahs zikr(ihukommelse) og det at huske Allah altid er det bedste i Allahs øjne og det bedste til at undgå at gå på afveje. Zikr Allah er at læse salah(namaaz-bønnen), recitere Quran og forstå den og videreføre den, at læse tasbih(rosenkrans-gentage ayah eller ord fra Quran, herunder Allahs navne), at arbejde for Allah på Allahs vej, altid at huske Allah.

‘Umar ibn al-Khattab sagde, “Hvis Abu Bakrs(ra) imaan(tro) blev sammenlignet med resten af muslimernes imaan(tro) lagt sammen, ville Abu Bakrs(ra) tro være mere”

Hazrat Abu Bakr(ra) lavede meget zikr og havde dermed imaan(tro), der var ikke-sammenligneligt.

Mange religiøse lærde har beskrevet og anbefalet Tasawwuf, herunder Ibn al-Jawzi I “Talbi Iblis” og Ibn Taymiya, som selv var sufi fra Qadiri. Ibn Taymiyas beskriver Tasawwuf i Majmu-al-fatawa i volume 10 og 11 i det store værk af i alt 37 bind. Andre sufi lærde var Ibn-al-Qayyim al-Jawziyya, Abdullah al-Ansari al-Harawi, Imam Malik, Imam al-Nawawi m.fl, Imam Shafi, Imam Abu Hanifa, Imam Ahmed bin Hanbal m.fl.(listen er stor). 

Der hersker således ingen tvivl om Tasawwufs autentitet i Islam. Tasawwuf er dog i dag blevet misbrugt i ordet “sufisme”, idet mange sufi-organisationer er gået væk fra Quran og Sunnah og blandet Tasawwuf med kultur og tradition. Dette er forkert og uacceptabelt og ikke mindst uislamisk, hvorfor sådanne organisationer ikke kan betegnes overhovedet at være islamiske. Da de har indført kulturelle skikke såsom dans m.m., hører de ikke længere under Tasawwuf og Islam og burde ikke kalde sig selv for sufier, men som sagt, ordet sufisme er og forbliver misbrugt af mange – og dette er uheldigt, idet det frastøder mange fra det rene og anbefalede Tasawwuf fra Profetena(saw) tid.

Tasawwuf kan således klassificeres som en islamisk viden på linje med Tajweed, Tafsir m.m.

Jeg vil afslutte denne artikel med at bede for Alle, der læser den, at de får vækst i imaan, inkluderet forfattere, og at Allah tilgiver os alle og med følgende citat fra Hadis, idet de rige og fornemme dengang troede, at Allah var tættest på dem:

“Visselig, Allah ser ikke på jeres ydre og rigdom men på jeres hjerter og jeres gode gerninger” – (Sahih Muslim, 4.1389: hadis 2564).

Dette(Tasawwuf) er det mest lyse håb som Islam byder en mørk moderne verden bestående af materialisme og nihilisme(intethed/Nietsche). Islam er uden tvivl håbet til frelse gennem broderskab, næstekærlighed, socialt- og økonomisk retfærdighed – skal opleves direkte med universel grænseløst kærlighed og renselse af det indre. Derfor – Overgiv dig til Allah og bliv frelst – Amin.

Oversæt/Translate (Vær opmærksom på at oversættelsen IKKE kan garanteres at være korrekt).

Spiritualiteten og jagten på den indre ro med udstrækningsøvelser i Yoga samt åndedrætsøvelser, meditation og alt det, som jeg udøvede, fandt jeg i praktiseringen af Islam. Disse essentielle værktøjer for indre ro var anlagt på den mest velbalancerede måde – som en gave til mennesket skræddersyet til mennesket. Alle kan lave åndedrætsøvelser for at søge balance, og alle kan lave udstrækningsøvelser og kun gå op i det. Disse udøves dog på en balanceret måde igennem Islam, balanceret ind i dagligdagen, via de 5 daglige bønner. Hver med deres længde fra ca. 5 til 20 minutter og sammensat med Den sidste og Omfattende åbenbaring, Guds Ord, udtalt gennem mennesket. Man kan fra dette fysiske plan, med det verbale i sammenhæng med vejrtrækningen, og de kropslige bevægelser, gå ned til at analysere de forskellige dele af bønnen og dens meninger og betydninger, disse som appellerer til en endnu dybere og indre sjælelig kerne. Man skal udtale versene, ikke for højt eller for lavt, men midt imellem, og de indeholder en opnåelig åndelig perfektion, samtidig med at den er perfekt struktureret i alle sine dele.

I alderen af 18 år flyttede jeg ud af hjemmet for at bo for mig selv, have mit eget, leve mit liv. Ja leve et liv, som enhver anden ung dansker ville finde behag ved. Tage i byen, til fester, druk og den slags, men det var starten på en ungdom, som aldrig havde slået rod i sig selv, blot tilegnet assimilation af den sete kultur; så hvad var det at være sig selv? Det var vel at være som alle andre. Jeg var meget forvirret kan jeg huske, i alle ting var jeg forvirret, min Latin lærer sagde at mit navn betød “den forvirrede”, tænk at jeg slet ikke tænkte på, at det var af arabisk mit navn x. Livet bestod enten i at behage sig selv eller behage andre, hvis noget skulle gøres, skulle det være for nogen. Efter en ungdom, hvor mit liv havde været i forskellige kredse af mennesker f.eks. popkulturen – med udseendet som det vigtigste – dette i gymnasiet, begyndte jeg er at bevæge mig ud for normerne, kunne ikke finde hold i noget, og jeg bevægede mig igennem andre menneskers kredse. Så der fandt jeg mest identitet var ved at være “mig selv mest”, og jeg vidste ikke om der var en gyldig sandhed til stede på jorden, men der måtte være en Gud, men en vej som var ret at følge, det vidste jeg ikke om der var, efter så meget manipulation tænkte jeg:

MODSTYKKET SANDHEDEN ER ALTID TIL STEDE, ALLAH, VISER DEN TIL HVEM HAN VIL, BENÆGT KORRUPTIONEN OMKRING OS, OG VIND FREM I IMAAN.

Religion var dog noget, som jeg ikke brugte meget tid at tænke over. Efter arbejdet mødtes jeg med “hippierne” – dem som ikke var tilfreds med, hvordan tingene var, dem som ville have deres eget, på deres egen måde. Og Punkerne – dem, som følte sig udenfor det reelle borgerskab. “Frihed” i ordets forstand, til at være sig selv, i form af dyrkelse af sig selv som man vil. Ingen diktering fra mediekulturen/religionen, der fortalte en hvordan man skulle klæde sig eller tilpasse sig. Identitet var gruppe, påklædning, og personlige holdninger, og man var som man ville være. Det var dog nok inspiration fra tidligere generationer. Måske i alle tider eksisterer der grupper af samme kaliber der deler bestemte meningsdannelser imod magthaverne, med deres tolkning på hvordan de mener livet skal leves.

Jeg havde lært at tale og udtrykke mig, til folket gennem mit arbejde, og så det som et håndværk, at kunne snakke, mine meninger kom til udtryk, jeg snakkede bl.a. om medmenneskelighed, materielværdi, nytte, at hjælpe andre. Men opfattelserne om livet var stadig grå. Det handlede om at have det godt, og så hvis det ikke var det ene, der kunne gøre en glad, så blev det skiftet ud med noget andet. I slutningen imod mit ikke-religiøse liv havde jeg taget rusmidler til mig for at ramme nåleøjet for fred og harmoni, alt er skønt og i balance – bedøvelse..! Jeg havde ikke noget reelt sted at bo mere, jeg overnattede hos forskellige mennesker og klarede mig derved. Jeg var on-the-road, prøvede at være uafhængig!

Denne rejse væk fra min familie min kultur min opvækst, var nået til et punkt, hvor jeg var blevet fremmed for den, dog tiltalte de gode værdier i mig stærkt, og mange gange sagde jeg “det har min mor lært mig!” At dele, ikke spise alene, takke Gud for sit gode helbred, ben og arme, de ting jeg nogle gange huskede, især når man så hvordan Danskerne opførte sig. Dog var nogle af dem anderledes, herunder mere åbne, modtagelige, nogle som ikke syntes om samfundsidentitet og uretfærdighed omkring – de havde gode egenskaber i sig, men hvor blev deres idealer taget fra? Hvad efterlevede de? (Spørgsmål til dem). Nogle var dobbeltmoralske idet de udviste grådighed ved at vælge ikke at dele etc., men det viste bare, at de levede et liv i frihedens navn, hvor de kun var rede til at ofre sig så meget, som de selv syntes var ok til at være frie, frie til udfoldelsen af egoet. Det blev mere dem selv, der af frihed til at vælge reglerne, valgte alt efter hvor meget de var villige til at ofre af sig selv.

Men der var også mange gode mennesker derude blandt de unge, både drenge og piger og de var ydmyge af natur, nede på jorden som man siger. Disse drenge opførte sig forvirrede. De var stille, dog på en balanceret måde, med sjov humor og gode menneskelige egenskaber og smil. Det var som om de ikke vidste det af sig selv, de så jo også lidt forvirrede ud.. Pigerne, en håndfuld måske mere som jeg mødte var ydmyge og flotte og glade for at leve.

Usammenhængende for mange overvejelser, og blanding af Islam sammen med det ureligiøse.

I dag – hvor ydmyghed er tegn på svaghed og negativt – hvor et stærkt ego kan være det, som fører en frem. Vi går modsat og arbejder med at forstå egoet, og forstå at alle gode Egenskaber tilhører Skaberen af Alt, det jo Ham(swt), som har skabt det og alt vender tilbage til Ham(swt).

Men jeg blev mere bleg i hjernen af det jeg røg, jeg var ikke sammenhængende mere. Jeg var sammen med min kammerat, som jeg mødte engang, da jeg havde en stærk trang til at ryge, hvor jeg gik til hans dør, så blev vi venner. Han gik i sort tøj, kunne lide rockmusik, psykodeliske stoffer, anarki, men også fred og frihed, og det var det, som bandt os sammen, selvom vi var modsat hinanden på mange andre punkter.  Jeg havde mit tøj, det var mig, og sådan jeg ville være, tog jeg det på. Det var beskidt, til kulden til gaden, og i min taske havde jeg alt, hvad jeg skulle bruge. Vi var flyttet ind i en bunker, mig og min kammerat, vi boede under jorden i et fugtigt cirkulært øvelokale.

Her en aften sad jeg på min madras, i mine tæpper, der var sandsynligvis musik, og pludselig blev jeg omringet, altså jeg følte, at noget andet var i lokalet, og en masse følelser blev tændt i mig, opblusset og jeg begyndte at græde, og min kammerat spurgte mig, hvad der var galt, hvorfor jeg græd, men jeg sagde bare, at det ikke var noget, og alt var ok, der var en følelse af fred, det var ikke os, alt var ok, sagde jeg… Jeg følte en følelse af sorg, en følelse af trang til gråd kom i mig, det hele var sørgeligt, og jeg blev ked af det, så jeg græd. Da væsenerne forlod rummet fortalte jeg ham, at det var verdens situation, der fik mig til at græde ikke noget jeg rigtig forstod, men det var så sørgeligt, men jeg var så ekstrem bange for de væsener der havde været der, at jeg bestemt ikke turde snakke om dem, eller bare tænke på dem for den sags skyld og blev enig om, at det ikke var noget, jeg ville nævne for nogen andre.

Herfra ændredes mit liv imod Islam.

Denne oplevelse var omdrejningspunktet, de væsener som kom og hjalp mig var fra Malakut – af Nur(lys), store kæmpemæssige væsener, arbejder for det gode skabt af Zikr Allah” 

I starten forstod jeg ikke, at det var Islam. Jeg havde følelser i mig, og alt senere hen blev brugt som reference tilbage til Islam(da det nu var min baggrund, selvom jeg havde glemt den i høj grad) – men alt var Islam, jeg sagde det så mange gange til mig selv, se! Alt er Islam. Jeg kiggede i bøger, artikler, men mest af alt var jeg lige pludselig interesseret i åndelighed. 

Jeg læste om Yoga, jeg brugte tid på at strække ud - så den stilling man læser – Salah i - den var god for udstrækning af benene, blodomløbet, rygsøjlen forblev ret, og den eneste stilling man kunne foretage sig efter at have spist, det hele førtes tilbage til Islam i al sin perfekthed helt ned til mindste detalje – sådan var Islam.

Skaberen – som havde skabt alle træer og vanddråber og græsstrå, og de var så smukke alle sammen, og der var lykke i selv at se på en fugl, den gjorde mig glad, alt var blevet nyt, som et slør blev løftet og de rigtige farver kom til syne. 

Men før disse erkendelser, og før ideen om Islam og Allah kom til mig, var jeg stadig fanget i et miljø af ondskab, et miljø styret at Satan, og vejen ud herfra havde sine oplevelser med sig.

Jeg var omgivet af shaiyateen/jinner. Jeg søgte imod naturen til at starte med, det var en søgen efter naturlighed, renhed og sandhed, men i denne periode var jeg stærkt påvirket af jinner i den grad, at det hele er som en tåge af erfaringer, jeg har gjort og set.

Jeg sad ude på Christiania – samlede folk, nye mennesker og snakkede med dem, var deres gæst, jeg følte jeg havde vinger, jeg følte mig stærk om natten, og om dagen bevægede jeg mig rundt på mine ben, jeg gik alle steder hen og bare oplevede verden. Det var en periode på ca. 2 måneder, hvor jeg drev rundt, dog tålmodig og altid med mad, uden så mange penge. 

En aften mødte jeg mennesker jeg kendte, min krop var frisk og udstødte alkohol, som var det naturligt for den at reagere effektivt, jeg brækkede bare det hele op igen og var frisk stadig. En veninde sagde til mig, at jeg skulle passe mere på mig selv og tænke på universets kræfter som ville beskytte mig, og her fra fandt jeg ro i at tænke på universets kræfter og en ultimativ omfattende og beskyttende kraft, i forhold til al den ondskab, jeg oplevede omkring mig.

Stærkt påvirket af jinner, idet jeg her vil berette om forskellige oplevelser. Jeg blev venner med idé-starterne på staden, og begyndte at være der, jeg kom en dag, jeg kommunikerede med andre besatte mennesker, tiltrak dem, og vi sad der og magt demonstrationerne kom. Jeg gik forbi en mand, sagde prøv se – spredte mine åndelige vinger for ham, og satte mig ved et bord, det hele var underligt der blev spillet musik, men det var som om det var mig, der dirigerede den, og alt omkring mig havde lige pludselig en åndelig reference, jeg så der jeg sad, og så det som symboler, jeg sad på en tromme..  Jeg var skæv og påvirket af Jinner. En nat følte jeg mig en enorm styrke som om jeg kunne bøje en lygtepæl, jeg var besat af kræfter, og mennesker troede jeg var på stoffer, jeg løb rundt på bare fødder og spillede fodbold, hjalp mennesker, slappede af, gik meget, roede i båd, kano, strakte ud, og tabte mig 10 kilo og fik muskler af dette. 

Den 6/6-2006, stadig omringet af alle disse shaiyateen på Christiania, de kaldte på mig, på en måde jeg gik med dem, hvor det langsomt gik op for mig, at det var dårlige mennesker, for som udgangspunkt var alle gode. Jeg vidste slet ikke hvem jeg var eller hvad jeg var af alle de underlige kræfter jeg var omgivet af. Jeg mødte pludselig en fyr, jeg bildte mig ind var Svante fra Benny Andersens Svantes viser, et forsvundet individ, en anden hjemløs kaldte mig til sig og fortalte mig om verden, og et kort blev tegnet for mig over de forskellige steder, han havde været. Han fortalte om, hvordan man blev straffet i mange år, men det blot var en lang periode, der tog en tid, hvor man så var ude af den igen, jeg undskyldte mig derfra, en negativitet sprang i ham.

Men den 6/6-2006 var jeg sammen med en gammel dame, en dame som jeg hjalp med noget velgørenhed af en art, her mødte jeg en kristen fyr, jeg senere og i dag stadig kender han snakkede godhed og hjælp til fattige, politiet var alle steder, og vi tegnede på gaden. Jeg lavede en tegning lidt efter tolv, sagde til damen, hvorfor sagde du ikke vi skulle tegne? Tegnede i spiraler, en uendelighed der var bundet af sig selv, omgivet af en trekant med verdensbefolkningen inde i – og sagde det her er verden. Jeg blev påvirket stadig af ondt, jeg så trekanter og andre symboler, faktisk så jeg shaitaans metoder brugt i verden, i reklametavlers disponering, cigaretpakker, gennem psykologien. Ja måske var det, måske var det ikke, jeg var ikke helt normal. Men åndeligt følte jeg mig som en kriger, der var klar til at kæmpe, både med sindet og med kroppen. Om det var sandt eller Shaitaans indflydelse ved jeg ikke. 

Den Jinn som kom ind i mig, som jeg ser det nu, som en teori, må have været det de kristne på staden, kendte som deres helligånd de påkaldte, og som de kunne mærke, hvis kraft. En Mushrik, som var inde i mig, der gav mig vildledende ideer om mig selv i høj grad. Jeg lå i en hængekøje, imens de lavede deres bønner til gudsønnen og en følelse af løgn og ubehag kom i mig, og da for hver gang taleren nævnte ordet i sammenhængen gudsøn eller, sønnen som gud, blev det overdøvet af fyrværkeri udenfor, selvom han prøvede at snakke højere, for hver gang lød et brag. Imens dette skete, havde jeg negative tanker om talerens ord, men larmen udenfor gjorde at han ikke kunne komme til tale med de ord han ytrede. En dame sagde at helligånden, som hun kunne mærke havde fortalt hende noget som hun syntes at hun skulle dele med os andre, imens jeg tænkte at det umuligt kunne være helligånden, gik det op for mig at det var mig, som havde tænkt netop den tanke. Det var noget med at Gud var nok til at tilgive dem alle, altså hvis de bad Ham om det, og de behøvede ikke at spørge til Jesus, noget i den stil. Men jeg er usikker i min erindring herom, jeg prøvede her blot at lede tilbage til et problem, for at gense hvad der måtte være sket. Jinnen, der langsomt havde styr over mig og min selvopfattelse må have taget fat i hende og sagt, hvad jeg havde tænkt, da det føltes som om det var mig, der sagde dette direkte. Jeg blev bare overrasket over, at hun fik det at vide, og i mine tanker prøvede jeg at udrede, hvad jeg havde tænkt. En anden gang, fortalte jeg damen noget hvor jeg begyndte at snakke med hende helt tæt lige pludselig om en personlig ting, hvor hun blev glad og åndelig, hvor hun spurgte, hvordan jeg kunne vide en sådan ting?, men jeg svarede hende det ikke men tyssede stille på hende, men jeg vidste det ikke selv og kan ikke huske hvad jeg måtte have sagt. Den Jinn inde i mig har danset med min nafs i for lang tid.  

Jeg så Sandheden som det at ALT er skabt af Allah Den Perfekte Skaber, – vores hænder, luften, græsset, en blomst, en regndråbe, en myre, en følelse, et hjerte. Jeg gik og tænkte, at jeg kunne tage en hvilken som helst gren op, ikke den… men den ser flot ud! og tage den og kigge på den for at se Sandheden, men det var dog ikke nok alligevel, der manglede noget. Hjertet tilbad ikke, som det skulle. Tingenes sandhed var der, men det ledte alt imod Skaberen – Allah – The Originator. Jeg tog tid før jeg forstod dette centrale punkt og gik skridtet videre imod Ham. Det er jeg ked af. Allah er meget Barmhjertig.

Man kender først sin Skaber når man kender sig selv, dette er den spirituelle rejse.

Jeg gik og lagde mærke til perfektheden i vores konstruktion, vores kroppe som var bygget, til at løbe til at gå, jeg løb og jeg gik, så hvordan man opnåede størst effekt ved hvert enkelt skridt, mærkede hvordan fødderne tilpassede sig jorden man trådte på, med tæerne der tog blødt fat om jorden og skubbede en frem, smukheden i kroppens elegante bevægelser i høj fart, instinkterne der gjorde kroppen til en levende mekanisme, der balancerede sig selv, på rette spor igen, hvis den lige trådte en tand skævt, den strømmede igennem tiden, alt var i sin harmoni.  

Jeg kiggede længe på mine hænder, knugede dem, tænkte hvordan jeg kunne styre dem så godt, jeg synes de var så flotte, skabt af Allah, og øjnene, de var sværere at se. Jeg tænkte, vi havde lunger, og vi kunne trække vejret, dybt, og jeg duftede til blomster, og de duftede godt, og de var flotte, og insekterne, bierne og bladene alt var liv og det var sommer, og jeg blev inderligt glad, når jeg så noget, der levede i Guds harmoni. Kroppen blev mere en “den”, et skib, en ting som var en ting lavet for verden at bo i. Den blev træt og den blev sulten og den skulle have motion og den skulle udstrækkes, jeg tog fat i hvert øjeblik. 

Denne verden havde i alt i sig, en begrænset struktur, det var noget indespærret der ikke kunne undslippe sin egen skæbne eller hjælpe sig selv på nogen måde imod det, at det var forgængeligt i sin begrænsning, samtidig med at jeg vidste, at der også fandtes dets modsætning, som var stærkere i alt, hvad det var – det Positive. Som inspiration fra tegningen d. 6/6-2006, så jeg hvordan de positive kræfter stod overfor de negative, og hvordan deres styrker, hver især var forskellige idet det positive var uendeligt, hvorimod det negative blot var i en begrænset form.

Jeg så verdensnydelse og det materielle, der var ligesom et saftigt stykke kød, der giver smag i starten, indtil saften går ud og man tygger videre indtil man kan sluge det. Alt dør bort, kun Allah er evig! Så at udskifte alt det, som er dømt til at forsvinde, ud med Den ene, som giver alt liv – Allah – ! Dette var valget der startede den indre kamp.  Inde i mig mærkede jeg, at det hele bare var leg og morskab og det skulle jeg give afkald på for at opleve en renere følelse af Sandheden, og jeg reflekterede over, at det som var nødvendigt for at kunne videregive disse følelser var selv at opnå en tilstand af renhed for at kunne leve med Sandheden. Allah ændrer ikke noget ved en førend man ændrer, hvad der er inde i en. 

I mine tidlige dage af Islam tog jeg for meget byrde til mig og blev tævet godt af min nafs, og som modsvar prøvede jeg at tæve den tilbage, indtil jeg indså, at jeg bare tævede mig selv. Jeg holdt ikke balance i tingene og det blev hårdt for mig selv, den indre kamp er en svær kamp, hvor balancen er vigtig!

Der er balance i alt hvad Allah har skabt, og Allah kan godt lide balance. Råd som disse fik jeg af en, som var sufi gennem mange år, som jeg havde mødt gennem familien, og dette blev min omgangskreds af venner, jeg takkede Allah for at have givet mig, gudfrygtige mennesker som kun lever for Ham(swt), som Er(swt). 

Men mit bevidste valg til Islam havde ikke kun positiver sider, som sagt, for med det negative i hver af os kæmper det imod alt det der er godt. Fra jeg tog skridtet imod Islam blev åndeligheden slukket i mig, og jeg gik hen og blev nedtrykt over at have mistet dette. Men jeg vidste at jeg skulle arbejde mig op igen, det måtte være det Allah ville have af mig, at kæmpe, og stadiet var ikke nødvendigvis kun dertil hvad jeg havde oplevet(inshALLAH), hvor meget af det dog var blandet med ondskab. Her var en start til den indre Jihad blevet mere dyb. Dette var kampen imod, samt forståelsen af Egoet, for at kunne forstå Sandheden i sin reneste form. Det var denne logik jeg tænkte, da jeg mærkede, hvad der var ved at ske med mig, hvorfor jeg ikke var så glad og selvsikker mere?, jeg skulle arbejde hårdt og forene Sandheden med mit ego. Jeg lukkede øjnene mange gange under mit ophold på staden, i starten af min rejse, og så det positive overfor det negative, og kæmpede med mit indre. Jeg så to stråler af kraft som fra deres udspring viklede sig sammen i en spiral der søgte opad og oppe i toppen var de to forbundet og de begge pressede imod hinanden. I starten havde jeg dog mere styrke som sagt og det i det positive og kunne holde det negative nede med en stærkere kraft, presse den ned og holde den der, hvis den sagde noget eller jeg mærkede noget. Jeg var derfor frisk, ikke sløset og fuld af fart. Til tider vandt den negative fuldstændigt over mig og var den styrende kraftkerne.

Jeg undertrykkede hele tiden det onde i mig, min nafs og det var så snu en måde at gøre det på, ved brug af positivitet! Når den mindste anledning til onde tanker kom, begyndte jeg at meditere i en form, hvor jeg stoppede alle tanker og begyndte at lytte, lytte til alt omkring mig og prøve at finde hver eneste detalje af lyd, en måde at koble af og finde ro, som en larm der bliver slukket. Men fælles for alle disse metode var at opnå balance, og lykke derved, forsaget af positivitet, som ødelagde hvad ondt der måtte være omkring. Selv da jeg mødte mennesker med onde øjne, folk der var besat eller bare udstrålede ondskab, var det intet, jeg vidste at den positive kraft var stærkere. Men det som skete ved mig som person da jeg kom til Islam, var, som jeg ser det nu at min negative del, som levede i verden, blev så ked af skulle give afkald på livsstil og venner, at jeg gik med til at lade det negative vinde styrke, da jeg inderst inde havde svært ved at give slip. Det endte med, at det negative voksede i styrke da jeg kom til Islam.

Men Allah er med en overalt, lige meget hvor man er, og det er det vigtigste, man kan altid, tilbede Ham og bede til Ham!

Det var som om jeg var i balance med mig selv på alle måder, både min fysik og mit sind, jeg havde tabt mig ca. 10 kilo, og hev mig selv op af et reb, der hang af et træ, også mht. kampsport kunne jeg nærmest angribe og forsvare mig i høj fart. Og jeg fik af Allah, velproportioneret sund mad. Jeg levede ved at undertrykke det onde og være positiv og glad, tilfreds og tålmodig. Langsomt kan jeg huske, hvordan denne effekt begyndte at gå af, denne balance, og jeg begyndte at høre min negative side snakke, idet jeg blev forarget over den, jeg kan huske bemærkningens omdrejningspunkt i den situation, det var som noget ondskab, dybt i mig som havde fået lov til at gå sin egen vej, som var blevet frigivet, til egen vilje. Den positive kraft aftog langsomt, indtil jeg rigtig tog Islam til mig, og valgte at virkelig kæmpe for Allah. I starten da jeg røg helt ned i åndelighed kan jeg huske jeg tænkte, jamen hvor lang tid mon det tager at arbejde sig op? Her kom bønnen, og det at tænke på Allah, som gav tilbage, det gav styrke til det positive. Jeg kom langsomt i en tilstand af renhed i det fysiske, mit tøj og mit indre begyndte at arbejde ved at tænke på Allah, og jeg fandt glæde i tilbedelse imens jeg var i en tilstand af renhed. Det var dejligt at tage et bad, tage rent tøj på og møde sin Skaber, så ofte man ville gennem Salah – Den største glæde, og Han(swt) selv renser hjerterne ved Salah. Allah er den bedste til at planlægge og Hans udslag og hensigt med denne rejse på jorden, som først slutter ved døden, er kun Han Herre over.

Må Allah Give Jannah på jorden til alle dem som vil være Allahs slaver, bevidst og bøje sig for deres Herre af deres frie vilje, og elske Ham for at være afhængighed af Den Storslåede, og må Allah give tilbedelsens gave til Alle der må have viljen til at søge Sandheden, Ameen.

Jeg har således fundet ud af at Tasawwuf uden Ilm ikke fører en frem, men nærmere ind i blindgyder, hvor man kan stå lang tid. Ilm og refleksion deraf gør at sandheden udforskes som den er både enkel at forstå og omfattende – den er den eneste vejviser og består af de Hellige skrifter(Quran, Sunnah og Hadith).

Oversæt/Translate (Vær opmærksom på at oversættelsen IKKE kan garanteres at være korrekt).

Side om side- pæne disciplinerede rækker, nogle med skuldrene opad hinanden andre med fødderne tæt opad hinanden, med blikket mod gulvet eller øjnene lukkede – står de for at tilbede den eneste ene, ja den eneste ene Allah. For mange er den eneste ene ens livspartner, et familiemedlem eller noget andet i verden, herunder magt og penge samt status, men for nogle er det Allah, den eneste ene Gud. Dette gælder dog ikke for alle i disse rækker, idet mange her faktisk elsker mennesker eller noget jordligt højere end Allah, ikke alle står til at læse bønnen for Allah. Mange tænker på deres kommende daglige gerninger, deres børn, familiemedlemmer eller prøver at samle mange af deres små og store problemer under salahen. For nogle dog er det dagens højdepunkt, at møde sin skaber at møde Allah under bønnen. De har set op til at møde Allah, som er deres kære og deres mest elskede, og derfor tænker de heller ikke på andet under bønnen, da Allah er centrum for deres liv, de er forelskede i Allah.Fælles for alle muslimer er, at alle tilbeder og tror på Allah, men ikke alle er forelskede i Allah, som beskrevet ovenfor. Den der er forelsket i Allah, vil altid huske Allah, også foruden bønnen, faktisk hele tiden i døgnets 24 timer også under søvnen – (Surah Nisa 4:103).

Denne hjemmeside er tilsigtet at forklare og uddybe kærligheden til Allah og afsnittet ovenfor forklarer en tilstand, som i islamisk henseende er en af de højst opnåelige en form for frigørelse fra den materielle verden uden at isolere sig fuldstændigt. Målet er således at komme meget tæt på Allah og komme væk i åndelig, sjælelig forstand, fra det materialistiske og sanselige. Det er dog, modsat mange andre former for meditation, ikke nødvendigt at isolere sig fysisk fra den materielle verden, da det samme stadig og et meget højere stadig kan opnås uden.

Kærligheden til Allah er defineret ved mange ting, herunder også at have kærlighed til dem, der kom med budskaber fra Ham. At elske Allah og ikke elske Profeten(saw) er dobbeltmoralsk, idet troen ikke vil være fuldbyrdet. Det er derfor vigtigt at forstå essensen i taqwa(korrekt tro), da man ellers meget hurtigt kan komme udenfor Islams cirkel og ikke være i godt lys hos Allah. Nu om dage er der desværre mange, som læser “Der er kun en Gud..”, men koncentrerer sig ikke meget om den sidste del af trosbekendelsen “..og Muhammed(saw) er Allahs Rasool”. Dette kan og vil være en betydelig fejl i forståelsen af Islam og dermed et forkert fundament til at bygge Islams bygninger på. Ingen bygninger kan stå uden et solidt fundament, det vil brase. Ligeledes vil ens imaan(tro) brase, hvis man ikke anerkender og adlyder Profeten(saw) som den bedste af alle skabninger – (Surah Muhammad 47:33 samt Surah Tarabun 13).

Der har igennem islams tid været mange imamer og andre personer med islamisk viden og indsigt, som var forelskede i Allah, herunder specielt de såkaldte helgener. Det karakteristiske fælles træk ved dem alle var, at de var højt forelsket i Allah, og at ikke kun dagligdag men hele deres liv var for Allah. De blev i tidens løb kaldt for Walier(Allahs ven), men i tidens løb startede de som sufier. Fælles for alle sufier er således, at de alle er højt forelskede i Allah og Profeten(saw) og alle dem, som ligesom dem også er forelskede i Allah og Profeten(saw).

“Tasawwuf” også kaldet sufisme i moderne sprog er en islamisk viden, hvorfor en ikke-muslim ikke kan være sufi. Der er desværre nu til dags nogle såkaldte sufi-organisationer, som giver ikke-muslimer mulighed for at være sufier uden at acceptere Islam, og dette er imod sufismens grundlæggende lære, der bygger på Islams grundlæggende regler for Quran og Hadis. En sufi skal være muslim, en ikke-muslim kan umuligt være sufi, grunden hertil vil blive beskrevet nedenfor.

Sufisme er ikke et sidestykke til Islam eller udenfor Islam, som mange muslimer og andre desværre tror. Sufismen har ikke mindst rod i Islam men uddyber Islam, ligesom sufismen er hjertet af Islam. Alting har et hjerte og Islams hjerte er “tasawwuf”. Sufismen er centrum i kernen, som hedder Islam, ikke alle kommer til centrum eller ser centret, idet mange kigger udad. Sufismen er Islams sjæl, det centrale i Islam. Kan en menneskekrop fungere uden et hjerte? Nej, ligesåvel kan Islam ikke blomstre uden sufierne, som faktisk direkte er ansvarlig for udbredelsen af Islam i Østasien, herunder det nuværende Afghanistan, Pakistan, Indien, Bangladesh, Indonesien, Malaysia etc. samt Nordafrika og Tyrkiet, i hvilke egne sufismen også er mest udbredt nu til dags. Det kan således fastslås, at fundamentet i Islam er sufisme og omvendt er sufismens fundament altså Islam, hvilket indebærer, at man ikke kan være praktiserende muslim og ikke sufi og vice versa. Islam er fundamentet til sufismen.

Oversæt/Translate (Vær opmærksom på at oversættelsen IKKE kan garanteres at være korrekt).

Shayk Ahmad al-Farooqi Sirhindi(Imam Rabbani), søn af Makhdoom Sheikh Abdul Ahad, en lærd person og en aktivist af Faraouqi-Chistia ordenen, som er slægtning med Umar Farouqi(ra), Anden Kalifa, med 28 links i slægtskæden, var født på Ashura dagen, den 10. Muharam i året 971 H., i landsbyen Sirhind nær byen Lahore i det nutidige Indien. Sirhindis grav er lokaliseret i Sirhind, Indien og er referreret som “Rauza Sharif”.Hvert eneste af Imam-i Rabbanis(qs) fædre og forfædre var i besiddelse af ilm(viden) og ikhlas(ren tro) og aklle var samtidigt en sheikh eller en bemærkelsesværdig personlighed i deres tid, og de var blandt Awliya-i-kiram.

Han fik sin viden og uddannelse gennem sin far og igennem mange andre sheikhs i hans tid. Han gjorde fremgang i 3 tariqas: Suhrawardiyya, Qadriyya og Chistiyya. Han blev givet lov til optræne følgere i alle 3 tariqas i alderen af 17 år gammel. Han havde travlt i at udsprede lærden af disse tariqas og i at retlede hans følgere, men stadig følte han, at der manglede noget i ham selv og vedvarende ledte han efter det. Han følte en interesse i Naqshbandi Sufi ordenen, fordi han kunne se gennem midlerne af de 3 tariqas hemmeligheder, at den var bedst og højest. Hans spirituelle fremskridt fulgte ham til nærværet af Ghaus og Qutb i hans tid, ash-Sheikh Muhammad al-Baqi, som var blevet sendt fra Samarqand til Indien ved ordre af hans sheikh, Muhammad al-Amkanaki. Han tog til Naqshbandi ordenen til sig fra sheikhen og blev hos ham i 2 måneder og nogle dage, indtil Sayyidina Muhammad al-Baqi åbnede hans hjerte til hemmelighederne af denne tariqa og gav ham tilladelse til at træne hans murid i sufi ordenen.

Med intentionen om at gennemføre Hajj pilgrimsrejsen, drog han ud fra Sirhind til Delhi og blev hos Maulana Hasan Kashmiri, og fra ham hørte han egenskaberne af Khawaja Baqi Billah. Dette gjorde ham intens ekstatisk i ønsket om at møde ham. Da han så ham blev han overvældet, og gav ideen op med at udføre pilgrimsrejsen og engagerede sig i spirituel træning under retledningen af Khawaja Baqi Billah i 3 måneder. Hazrat Khawaja Baqi Billah var så imponeret af de spirituelle kræfter af hans Mujaddid at han også gjorde ham til hans efterfølger.

I hans tilbagevenden fra Delhi til Sirhind tegnede han et detaljeret og ekstensivt program for moralen og den spirituelle vækning af folket, og sideløbende introducerede han undervisning og foredragsvidenskab. Ikke meget tid havde gået forbi, før han igen blev kaldt tilbage til Delhi og modtog 2 breve, en efter den anden med kort interval. Han drog afsted. Hazrat Khawaja gjorde ham til beskytter af hans børn i Delhi. Dette var deres sidste møde. Efter det vendte Mujadidden tilbage til Sirhind. Hazrat Baqi-Billah gik bort imens. Imam Rabbani(qs) var i Lahore, da budskabet nåede frem til ham. Han drog med det samme afsted til Delhi, viste hans respekt for en sidste gang ved hans grav og blev i Delhi i en kort tid.

I Akbars regeringstid, i det 10. århundrede af Hijri, passerede Islam igennem en hård tid; den var under belejring af blasfemi, ateisme og ureligiøsitet. Ahmad Sirhindis(qs) forkyndelse og genoplivelse af Islam var en modreaktion til den tolerante og liberale Mughal kejser Akbar. Det siges, at han afskyede kejseren. Han fordømmede Akbars politik sulkh i kul(fred med alle religioner), og Akbars regeringstid var som “solen der vejledte bag en skjult slør af fejltagelser.” Akbar proklamerede nationalisme til Deen-e-Ilahiog praktiserede uislamiske ritualer. Ild, træer og vand blev afgudsdyrket. I denne forening, havde Islam brug for en frygtløs troende til at forsvare den imod denne eskalering. Imam-i Rabbani(qs) tillod ikke de opportunistiske lærde og den vildledte hersker i at vokse i styrke og holdte sandhedens flamme brændende i disse hårde trængende tider. Han var imod den tolerante gensidige respekt i religion, for som han skrev, “den der respekterer kafirs vanærer muslimer.” Sirhindi(qs) troede på “hvad der er udenfor Profetens(saw) sti(udenfor sharia) er forbudt.” For Ahmad Sirhindi(qs) var den rettroende kejser Jahangir mere den “sande konge af Islam.” Det skal dog siges, at Imam Rabbanis(qs) afstandtagen til Akbars metoder i bund var pga. følgerne, der opstod, idet muslimer derved begyndte at dyrke hindu-ritualer i vildelse, hvilket var i strid med Sharia.  

Sirhindis(qs) verdenssyn fokuserede adjektivt på ideen, at profetskabet er bedre end at være tæt på Allah. Han troede på at sufi ideer som centrede omkring åndelig udvikling udover den materialistiske verden, medens den fremlagde nøgle koncepter, fik ikke succes som helhed i Islam. Sirhindi(qs), som stadig accepterede og brugte disse ideer af walayat, eller tæthed til Allah, fokuserede på en mere human forståelse og realitet ved at fokusere på at efterleve Profeten Muhammad(saws) Sunnah og hans følgere(Sahaba). Hans påvirkning gik så langt, at han implementerede lovgivning i den Islamiske verden ved at lægge vægt på Shariah og Fiqh, og intregerede det til Den Indisk-Muslimske regering og samfundet. Dette fuldendte han gennem sine 536 breve, kollektive bærende titel som var Maktubat, til Mughal lederne som udførte hans ideer.

Abu Dawud berettede en autentisk hadis fra Profeten(saw), hvori der blev udtalt, “Allah vil sende ved begyndelsen af hvert århundrede nogen som vil forny/genoplive religionen”, men der er forskel på en fornyer af århundredet og en fornyer af årtusindet. Det er det samme som forskellen mellem 100 og 1000.

“I en vision, Profeten(saw) gav mig gode nyheder: “Du bliver en spirituel arvefølger og Allah vil give dig autoriteten til at mægle på vegne af flere hundrede tusinder på Genopstandelsens Dag.”Han(saw) overdragede med sin hellige hånd autoriteten til at vejlede folk, og Han(saw) sagde til mig, “Aldrig før har jeg givet den autoritet til at vejlede folk.” Allah afslørede til mig Hemmelighederne af den Unikke Enhed og hældte i mit hjerte alt slags Spirituel Visdom og dennes forfinelse. Han afslørede til mig Hemmelighederne bag Ayats af Quranen, sådan at jeg fandt under hvert brev af Quranen en ocean af lærdom alle pegende mod den Højeste Væren af Allah(swt). Hvis jeg skulle afsløre et ord af dens betydning ville de skære hovedet af mig, ligesom de gjorde mod Hallaj og Ibn ‘Arabi. Dette er betydningen af hadisen fra Profeten(saw), i Bukhari, berettet af Abu Huraira(ra), “Profeten(saw) skænkede i mit hjerte to slags viden, den ene er som jeg har åbenbaret, og den anden hvis jeg skulle åbenbare ville de skære halsen over mig.”

Hans arbejde er hans breve skrevet til mange af de daværende personligheder også kendt som Maktubaat.

Hazrat Imam-i Rabbani(qs) var en stor skribent, men hans breve viste sig at være mere populær end hans bøger. Disse breve er skrevet på Urdu, udtrykker ikke kun hans mening angående adskillelige stridspunkter men er også et fint stykke arbejde, hvad angår sprog og stil. Her er et uddrag af nogle af hans bøger:

Mobada-o-Ma’ad

Ma’arife-ladqiya

Makashifaat-e-ghebia

Sharah Rubaeyat-e-Hazrat Khawaja Baqi-Billah

Risala-Telilia

Risala Isbat-ul-Nabuwwat

Risala Basilsila-e-Aha’dis

Han forlod efter sig mange flere bøger. Han døde den 17. Safar 1034 H. i alderen af 63. Han var Sheikh i 4 tariqas: Naqshbandiyya, Qadiriyya, Chistiyya og Suhrawardiyya. Han foretrak Naqshbandi, fordi som han sagde, “Det er moderen af alle tariqas.”

Må Allah være tilfreds med hans sjæl og må han hvile i fred.

Artiklen er skrevet af: Red-Δ7

Oversæt/Translate (Vær opmærksom på at oversættelsen IKKE kan garanteres at være korrekt).