Archive for marts, 2009

Fildah-E- Muhammad (SAW) – Fatima

onsdag, marts 18th, 2009

Da Allah skabte hazrat Adam (As) og gav Ham hele paradiset for at bo i, så hazrat Adam (AS) en strålende pige fra hvem lyset blev lysende og på hendes hoved kunne man se en guldkrone med diamanter; som hazrat Adam(AS) aldrig havde set før.

Hazrat Adam spurgte: ‘Min Herre, hvem er denne pige? ”

Allah sagde: “Fatima Bint Muhammad”.

Hazrat Adam spurgte: “Min Herre, hvem er hendes mand?”

Allah sagde: “O Gabriel, åben porten til paladset med rubiner i”. Når Hazrat Jibrail åbnede porten, så man en gylden seng, hvor der sad en mand lige så smuk som hazrat Yusuf (AS).

Allah Subhan watalla: “Dette er Fatima Binte Muhammad´s mand Ali bin abu talib.”

Da hazrat Khadija (RA) ventede hazrat Fatima (RA), fik Nabi pak Hazrat Muhammad (SAW) besøg af Englen Hazrat Jibraeel (AS).

Hazrat Jibraeel (AS) fortalte Hazrat Muhammad (SAW): “Ya Rasool Allah, De venter en pige. Allah har beordret, at hun skal hedde Fatima.”

Da denne lille pige, så smuk som en rose og lysende som en stjerne, blev født fik hun navnet – Fatima (Den tætte) og en laqab(kælenavn/kaldenavn) – Zahra.

Nabi Pak SAW kaldte hende også Fildah (En del af ens lever). I en beretning (Bukhari) siges: “Fatima er min Fildah, den der irriterer hende irriterer også mig, den der gøre hende sur gør Allah sur”.

Seyyeda Fatima (RA) havde mange alqab(titelnavne i form af egenskaber): Zahra, Batool, Tahira, Zakia, Mutahra, Razzia og Fildah.

Fatima tu Zahra lignede Profeten(saw), gik som Profeten(saw) og talte som Profeten(saw), seyyeda Aisha Sadiqa (RA) beretter: ” Jeg har ikke set nogen så nær- og så tæt på Profeten(saw) end Fatima”.

Hazrat Ali shere khuda(Guds løve) karam Allah wajh(kaw) og seyyeda Fatima(ra) ville en dag holde middag for Nabi pak(SAW) og Sahaba(ra), men havde ikke så mange madvarer hjemme til denne middag. Seyyeda Fatima læste namaz(salah) og gjorde dua. “Ya Allah din slave Fatima har inviteret din højt elskede Profet Muhammad(saw) og hans sahaba.Ya Allah gid jeg kunne befri en slave for hvert et skridt Profeten Muhammad (SAW) tager hjem til mig, men jeg har ikke råd til det. Jeg har kun tillid til dig, så hjælp mig….”

Derefter gik hun i gang med madlavningen. Da alle gæsterne var ankommet, serverede de maden. Sahaba blev målløse over mængden og smagen… Da fortalte Muhammad (SAW) ” Denne middag er bragt til os fra Jannat(Jannah/Paradis). Inden at middagen var over, kom Hazrat Jibraeel (AS) til Rasool Allah ” Ya Rasool Allah, Allah har hørt seyyeda Fatima (RA) ´s bøn. For hvert skridt De(SAW) tager, er der blevet befriet 1000 ummati (1:1000) fra Jahannam(Helvede).

Fildah-e-Muhammad(de tætte på Profeten/lærlingerne/familien) (SAW) var fyldt med Zuhud og Taqwa. De (RA) var prinsessen af universet, dronningen af paradiset men levede et meget simpelt liv, sørgede for alt husarbejde, mad, vaskede tøj med hånden, gik ud for at hente vand fra brønden og havde troen kun og kun på Allah, Den Al-Mægtige. Hun bad aldrig om hjælp af andre, men kun Allah og Hans allerhøjest elskede Profet Muhammad(SAW).

En dag hvor binte Muhammad(SAW) var syg og træt, men atter opfyldte sine huslige pligter, gik hun hen til Profeten(saw) og sagde: “Jeg arbejder hele dagen og bliver træt kære fader…….jeg kunne godt tænke mig noget hushjælp..”, da svarede Allah´s højt elskede Profet(saw) til sin højt elskede Fatima(ra):”Er du ikke tilfreds med at du er hele ummat´s(den muslimske nation) kvinders sardar(leder), og du er den første der kommer i Jannah efter fulgt af hazrat Maryam (AS)”, (Bukhari og muslim). I en anden beretning: “Jeg kan give dig den bedste hushjælp, læs 33 gange Subhan Allah, 33 gange Alhamd-ulillah og 33 gange Allah-hu-Akbar, inden du sover” (bukhari og muslim).

Nedenfor findes eksempler på Bibi Fatima’s(RA) bønner(dua). Hazrat Fatima (as) lærte følgende supplication(dua) til Salman Al-Farsi (må Allah være tilfreds med ham) og sagde til ham:

“Hvis det glæder Dem om ikke at blive påført med feber, så længe de lever i denne verden og derefter, læs disse ord, som min far, Muhammad SAW, lærte mig og som jeg siger hver morgen og aften:

“På vegne af Allah, den mest barmhjertige mest nådefulde,

På vegne af Allah lyset;

På vegne af Allah lyset af lys;

På vegne af Allah, lys på lys;

På vegne af Allah, den som planlægger tingenes tilstand;

På vegne af Allah, Som skabte lys fra lys, og

Viste lys på Turr;

ved et dekret afmærket;

I en rulle udfoldet,

Ifølge et dekret førend ordineret;

Sig og vise(udlærte) Profet(saw);

Al prisning er til Allah, som er kendt for al Magt;

Hvis storslåethed er etableret;

Hvem er rost i tider med velstand og Udsættelse;

Og må Allah s nåde være på vores herre

Muhammad og hans rensede afkom.”

Salman sagde senere: “Ved Allah, jeg har lært denne bøn til mere end tusinde sjæle i Mekka og Medina, som var påført med feber, og de blev alle raske og lettede med Allahs vilje.”

Seyyeda Fatima tu Tahira og Ali fik fem børn: Hazrat Hassan(RA), Hazrat Hussain(RA), Hazrat Zainab(RA), Hazrat umme Kulsoom(RA) og Hazrat Muhsin (RA)

Seyyeda-e-nissa døde den 11 Ramadan, 11 hijri, seks måneder efter sin kære fadder Ashraf-ul-ambia Hazrat Muhammad (SAW), i en alder af 29.

Hazrat Abbu Bakkar Sadiq (RA) var imam til janaza(begravelsen) og Hazrat Ali karam allah wajh gav ghussul-e-janaza(vask), da dette var Hazrat Bibi Fatimas testamente.

“Min bisættelse skal finde sted om natten og det er Ali(RA), der skal give mig ghusul”. Seyyeda er begravet i Jannat ul Baqi i Medina.

Da Nabi Pak (SAW) begyndte at give dawat-e-tauheed(dawah: invitation til Islam og monoteismen) til kuffar(vantro) i Makkah, blev Han(saw) hånet af mushrekeen(mushrikeen: afgudsdyrkerne). En dag læste Rasool Allah (SAW) namaz(salah) i Masjid-e-Haram(Kaba), da hældte kuffar en ujree (mave sæk af en ko) over Profeten(saw), kuffar grinte og Profeten(saw) fik åndedræts besvær, da kom Hazrat Fatima (RA) forbi og hjalp sin far. Hun fjernede denne ujree med sine små hænder, tog fat i Profetens(saw) ansigt, Hun græd og kyssede Nabi Pak´s(saw) smukke ansigt.

I en alder af 15 blev Seyyeda Fatima (AS) gift med Hazrat Ali karam allah wajh(kaw), som selv var 21. Englen hazrat Jibraeel(AS) kom med wahi, om at hazrat Fatima (AS), skulle giftes med Hazrat Ali(RA). Abu Zahra (SAW) bad hazrat Ali (RA) om at sælge sin Zira (Skjold), så bryllupsfesten kunne arrangeres. Hazrat Ali solgte den og gav 480 dirham til hazrat Muhammad (SAW). Dette beløb blev brugt på walima og de ting som hazrat Fatima (RA) fik som medgift. En Abba (jilbab), en chaddar (tørklæde), en lædermadras, en chakki (melpresser), en duft og et spisestel.

Selveste Nikah(islamisk bryllup) og walima(bryllups fest) fandt sted i Masjid-e-nabvi og Nabi Pak (SAW) læste khutba-tu-nikah(bryllups talen/dua).

Dette er det perfekte eksempel på, at et bryllup ikke skal være overdådigt(overomkosteligt), og at det er manden, der skal sørge for både bryllupsfesten og medgiften. Nu til dags er det kvindens familie, der skal sørge for festen og medgiften i nogle kredse og nationer/kulturer.

Grunden til, at det er manden der skal betale er, at det er hans pligt at forsørge sin familie fra starten af et ægteskab.

Dette ægteskab var Nabi kareem (SAW) meget glad for, “Jeg er glad for, at Allah har forenet 2 personer, som jeg elsker mest. Fatima og Ali”.

Hazrat Ali og den højt elskede Hazrat Fatima levede i faqqae (uden mad), havde ikke mere end 2-sæt tøj. I en beretning (bukhari) står der, at khatoon-e-jannat(lederen af kvinder i Paradis) kun havde en chaddar (tørklæde), som hun brugte til at dække sig i. Denne chaddar var ikke lang nok til at dække hendes fødder og hvis hun dækkede fødderne, så var denne chaddar ikke lang nok til at dække hovedet.

En dag stod solen ikke op. Folk i Madina gik og undrede sig over det. Da kom Hazrat Jibraeel (AS) til Seyyad-ul-Bashar (SAW) “Ya Rasool Allah solen er flov (genert) over at skinne, da den kan se Seyyeda Fatima´s tre hår på panden. Subhanallah, det kan ikke være mere smukt og unikt, dog samtidigt tanke vækkende.

Dette er også utroligt vigtigt at tænke over mht. vigtigheden af hijab. Hadis (bukhari): “Den kvinde, der ikke dækker sit hår for namahram (fremmede mænd) er syndig… For et enkelt hår, der ses af en namahrram, er lig med zinna(hor) med 60 mænd” (1:60).

Khatoon-e-jannat var meget tålmodig, gavmild og hensynsfuld. En dag, da seyyeda havde lavet mad til aftaar(iftaar), kom der en tigger forbi og sagde: “jeg er muslim og har ingen mad, må Allah subhan-wa-taalla belønne den, der giver mig mad”.

Seyyeda Zahra Batool (RA) gav ham hele måltidet. 3 dage i træk kom denne tigger forbi og Bibi Fatima gav ham hele måltidet. Selv gjorde hele familien afttar(brød fasten) med vand.

Allah jallah shanahu belønnede Fildah-e-Muhammad (SAW) med denne ayat i soora Al-Dahar.

“Og de giver i (Allah´s) kærlighed føde, til de fattige, fadderløse og de der er i nød”

Dette er det perfekte eksempel på, hvilke egenskaber en kvinde skal have.

Må Allah hjælpe mig og andre muslimske kvinder med at følge deres fodspor både i dunya(verden) og akhira(efter døden).

Kvinden – smuk som månen, intelligent, Noor-e-muhammad … ja kære Fatima tu zahra… jeg ved ikke hvad jeg skal kalde Dem for. De er den smukke prinsesse af Profetens(saw)’s hjem og hele universet… det evige symbol på kvindens høje og ydmyge status… jeg kan ikke elske nabi pak SAW, hvis jeg ikke kan elske Dem… og kan ikke elske Dem alene, hvis jeg ikke kan elske Hazrat Ali og Deres børn… Gid jeg havde levet i den tid… og kunne se Dem og Deres højt elskede familie. Gid mine øjne kunne se Deres smukke ansigt… men mine skyldige øjne kan ikke tillade og se det lysende ansigt… for jeg er ikke det værd!

 

Skrevet af: Anonym(Dame)

Forfattteren har tidligere skrevet: De Uskyldige Øjne og Pennen der fløj. Må Allah give hende Fatimas(ra) selskab til dommedag og for evigt, inshaAllah, Amin! Redaktøren.

Oversæt/Translate (Vær opmærksom på at oversættelsen IKKE kan garanteres at være korrekt). Translate to English Oversæt til norsk

Rumaysa bint Milhan

tirsdag, marts 3rd, 2009

Førend islam blev introduceret i Yathrib var Rumaysa velkendt for hendes fortræffelige personlighed, hendes intellekt samt hendes selvstændige tankegang på. Hun gik under forskellige navne bl.a. Rumaysa og Ghumaysa, som muligvis kun var kaldenavne. En historiker mener, at hendes oprindelige navn er Sahlah men at hun senere hen blev kendt som Umm Sulaym.

Umm Sulaym var først gift med Malik ibn an-Nadr og deres søn var den berømte Anas ibn Malik, én af Profetens(saws) største ledsagere.

Umm Sulaym var en af de første kvinder i Yathrib, der underkastede sig islam. Hun blev påvirket af den raffinerede, dedikerede og overbevisende Musab Ibn Umayr, som var en de første, der blev udsendt, som islamisk missionær af Profeten(saws). Dette var efter det første troskabsløfte i al-Aqabah. Tolv mænd fra Yathrib var draget til al-Aqabah – der ligger ved udkanten af Mekka – for at aflægge deres troskabsløfte til Profeten(saws). Dette var det første store gennembrud i Profetens(saws) mission efter mange år.

Umm Sulayms valg om at underkaste sig islam blev truffet uden kendskab eller samtykke af hendes mand, Malik ibn an-Nadr. Han var ikke i Yathrib på daværende tidspunkt og da han vendte tilbage havde han fornemmelsen af ændringer i husstanden og spurgte derfor sin kone: ”Er du blevet forynget?” ”Nej” svarede hun, ”men jeg tror (nu) på denne mand (Profeten Muhammed saws)”.

Malik var utilfreds, især da hans kone valgte at offentliggøre, at hun havde underkastet sig islam og da hun underviste sin søn Anas i læren og praksis af hendes nye skæbne. Hun lærte sin søn at sige la ilaha illa Allah og Ash hadu anna Muhammadu-r Rasulullah. Den unge Anas gentog denne simple, men dybsindige erklæring af troen tydeligt og empatisk.

Umm Sulayms mand var nu rasende. Han råbte ad hende ”Du skal ikke fordærve min søn.” ”Jeg fordærver ham ikke”, svarede hun standhaftigt.

Derefter forlod hendes mand huset og det menes, at han blev udset af en af sine fjender som slog ham ihjel. Denne nyhed overraskede men berørte ikke Umm Sulaym dybt. Hengivent blev hun hos sin søn og bekymrede sig om at få ham opdraget rigtigt. Det menes også, at hun skulle have sagt, at hun ikke ville gifte sig igen med mindre hendes søn tillod det.

Da det rygtedes, at Umm Sulaym var blevet enke, besluttede en mand Zayd ibn Sahl, også kendt som Abu Talhah at blive forlovet med hende før andre slog til.

Han var sikker i sin sag og mente ikke, at Umm Sulaym ville vælge en anden frem for ham. Han var trods alt en stærk og maskulin person som var rig og ejede et hus, der var meget eftertragtet. Han var dygtig til bueskydning og en fremragende rytter, men vigtigst af alt tilhørte han slægten Banu Najjar ligesom Umm Sulaym.

Abu Talhah drog til Umm Sulayms hus. På vejen huskede han, at hun var blevet påvirket af Musab ibn Umayrs prædikener og blev muslim.

”Og hvad så?” sagde han til sig selv. ”Var hendes mand ikke fast tilhænger af den gamle religion, og var han ikke modstander af Muhammad(saws) og hans mission?”

Abu Talhah nåede frem til Umm Sulayms hus. Han spurgte og fik tilladelse til at træde indenfor. Hendes søn, Anas, var til stede. Abu Talhah forklarede, hvorfor han spurgte efter hendes hånd.

”En mand som dig Abu Talhah,” sagde hun ”er ikke let afvist. Men jeg vil aldrig gifte mig med dig, så længe du er en kafir, en vantro”.

Abu Talhah troede hun forsøgte at afvise ham og at hun måske allerede havde valgt en anden, der var rigere og mere betydningsfuld. Han sagde til hende:

”Hvad er det der virkelig forhindrer dig i at vælge mig, Umm Sulaym? Er det de gule og hvide metaller (sølv og guld)?”

”Guld og sølv?” spurgte hun noget forbløffet med et mindre fordømmende toneleje. ”Ja,” svarede han. ”Jeg sværger for dig, Abu Talhah, og jeg sværger for Allah og Hans Sendebud, at hvis du underkaster dig islam, vil jeg glædeligt acceptere dig som min mand, uden guld eller sølv. Jeg vil anse din underkastelse af islam som min Mahr”.

Abu Talhah forstod udmærket hentydningen. Han mindedes det gudebillede han havde lavet af træ, som han strøg al sin opmærksomhed i, på samme måde som vigtige mænd fra hans stamme ærede og holdt af deres personlige gudebilleder.

Muligheden var oplagt for Umm Sulaym til at understrege det unyttige i at tilbede sådanne gudebilleder, så hun fortsatte. ” Ved du ikke, Abu Talhah, at den gud du tilbeder foruden Allah stammer fra jorden?” ”Det er sandt,” svarede han.

”Føler du dig ikke dum, når du tilbeder nogle dele af et træ, mens du bruger resten som brændstof til at bage brød eller varme dig selv? (Hvis du ville opgive denne fjollede tro og dens udførelser) og blive muslim, Abu Talhah, vil det være mig en fornøjelse at acceptere dig som min ægtemand og jeg ville ikke have andet sadaqah fra dig end din underkastelse af islam.

”Hvem skal instruere mig i islam?” spurgte Abu Talhah. ”Det skal jeg,” svarede Umm Sulaym. ”Hvordan?”

”Udtryk sandhedens erklæring, og bevidn, at der ikke er nogen gud end Allah, og Muhammad er Hans Sendebud. Gå derefter tilbage til dit hus, destruer dit gudebillede og smid det væk.”

Abu Talhah gik og reflekterede dybt over hvad Umm Sulaym havde sagt. Han kom tilbage til hende strålende af glæde.

”Jeg har taget dit råd til mig. Jeg erklærer, at der ikke er nogen gud end Allah og Muhammad er Hans sendebud.”

Umm Sulaym og Abu Talhah blev gift. Anas, hendes søn var tilfreds og muslimerne sagde: ”Vi har endnu ikke hørt om en mahr, der var mere værdigfuld og kostbar end Umm Sulayms, for hun gjorde islam til sin”.

Umm Sulaym var tilfreds og fornøjet med sin nye ægtemand, som brugte sin handlekraft og talenter på islam. Han var én af de 73 mænd, der sværgede troskab til Profeten(saws) ved det andet troskabsløfte i Aqabah. Ifølge én overensstemmelse var hans hustru Umm Sulaym med ham. To andre kvinder, den lovpriste Nusaybah bint Kab og Asma bint Amr bevidnede Aqabah og aflagde troskabsed til Profeten(saws).

Abu Talhah var en entusiastisk tilhænger af Profeten(saws) og havde stor fornøjelse i blot at kigge på ham og lytte til sødmen i hans taler. Han deltog i alle store militære kampagner. Han levede et meget asketisk liv og var velkendt for at faste i lange perioder ad gangen. Det siges, at han havde en fantastisk frugthave i Medina med daddeltræer, druer og rindende vand. En dag, mens han var ved at udføre salah under skyggen af et træ, fløj en smuk fugl med lystfarvede fjer foran ham. Han blev fascineret af oplevelsen og glemte hvor mange rakat han havde udført. To? Tre? Da han fuldendte bønnen, besøgte han Profeten(saws) og beskrev hvordan han var blevet distraheret. Han sagde afsluttende: ”Vær vidne til, Allahs Sendebud, at jeg overgiver denne frugthave som velgørenhed, for Allahs skyld, den Mest Ophøjede”.

Abu Talhah og Umm Sulaym havde et eksemplarisk islamisk familieliv, hengivende til Profeten(saws) og tjenesten af muslimere og islam. Profeten(saws) plejede at besøge dem. Nogle gange, når det var bøn-tid bedte Han(saws) på en måtte forsynet af Umm Sulaym. Nogle gange tog Profeten(saws) også en kort lur hjemme hos dem, og mens hans sov ville Umm Sulaym tørre sveden af Hans(saws) pande. En dag da Profeten(saws) vågnede af sin lur, spurgte han(saws) ”Umm Sulaym, hvad laver du?” ”Jeg tager disse (dråber af sved) som en velsignelse der kommer fra dig” svarede hun.

En anden gang da Profeten(saws) besøgte dem, tilbød Umm Sulaym ham dadler og smørfedt men han(saws) spiste ikke noget af det fordi han fastede. Fra tid til anden sendte Umm Sulaym sin søn Anas afsted med dadler til Hans(saws) hjem.

Det blev bemærket, at Profeten(saws) havde en speciel medfølelse for Umm Sulaym og hendes familie, og da Han(saws) blev spurgt om det svarede Han(saws) ”hendes bror blev dræbt ved siden af mig”.

Umm Sulaym havde også en velkendt søster, Umm Haram, hustru af den imponerende Ubadah ibn as-Samit. Hun døde til søes under en søekspedition og blev begravet i Cypern. Umm Sulayms mand, Abu Talhah døde også da han var under en søekspedition, da det var den tredje Kalifs tid, han blev begravet til søes.

Selveste Umm Sulaym var bekendt for sit mod og sin tapperhed. Under slaget om Uhud bar hun en kniv skjult under hendes kjole. Hun delte vand ud og plejede de sårede samt forsøgte at forsvare Profeten(saws) når folkebevægelsen under kampen vendte sig mod ham. Under slaget om Khandaq så Profeten(saws) hende bære kniven og han spurgte hende hvorfor hun bar rundt på den. Hun svarede ”det er for at bekæmpe de der desertører”.

”Må Allah give dig tilfredstillelse deri”, svarede Profeten(saws). Gennem modgangstider udviste Umm Sulaym en unik styrke og rolighed. En af hendes yngre sønner (Umayr) blev syg og døde mens hendes mand var draget bort for at passe sin frugthave. Hun badede barnet og svøbte ham i ligklæder. Hun fortalte andre herhjemme, at de ikke skulle informere Abu Talhah da hun selv ville gøre det.

Umm Sulaym havde en anden søn, hvis navn var Abdullah. Et par dage efter hun havde født ham sendte hun Anas afsted med babyen og en pose dadler over til Profeten(saws). Profeten(saws) lagde barnet på sit skød. Han maste dadlerne i sin mund og puttede noget af det i babyens mund. Babyen suttede fornøjet dadlerne til sig og Profeten(saws) sagde, ”Ansar (de hjælpende) er kun glade for dadler”.

Abdullah voksede op og fik syv børn, som alle lærte Koranen udenad.

Umm Sulaym var et forbillede som muslim, hustru og mor. Hendes tro på gud var stærk og kompromisløst. Hun var ikke forberedt på at bringe hendes skæbne og opdragelsen af sine børn i fare, for rigdom og overdådighed, hvor meget end det var overvældende og fristende.

Hun var hengiven til Profeten(saws) og gjorde sin søn Anas pligttro i Hans(saws) tjeneste. Hun tog ansvaret for at få sine børn uddannet og hun havde et aktivt politisk liv, hvor hun sammen med andre muslimere delte både byrden og lykken under opbyggelsen af et islamisk samfund samt at leve under Allahs tilfredsstillelse.

Skrevet af Cihan Baran

 

 

Oversæt/Translate (Vær opmærksom på at oversættelsen IKKE kan garanteres at være korrekt). Translate to English Oversæt til norsk