Tasawwuf

RETTEN TIL AT FØRE ET RETSKAFFENT LIV

“De, som beskylder kyske, ærefulde kvinder(for illegitime seksuelle forhold), men ikke kan frembringe fire mandlige vidner(som vil bevidne at de personligt så handlingen blive begået): pisk dem med 80 piskeslag og tag aldrig mere mod vidnesbyrd fra dem. De er virkelige forbrydere, bortset fra dem, der bagefter angrer og forbedrer sig. For i sandhed. Gud er Mest Tilgivende, Mest Barmhjertig”. (An-Nur, 24:4-5)

Retten til et retskaffent liv drejer sig ikke bare om utugt eller løgnagtige beskyldninger om utugt. Islam lærer os desuden, at man bør arbejde og tjene sit udkomme på en respektabel måde, hævder at mennesker har ret til at eje et hus og at blive betalt for deres slid. Islam etablerer sociale mekanismer såsom zakat (almisse) eller sadaqa (frivillig velgørenhed) for at beskytte dem, der ikke kan arbejde, enkerne, de forældreløse børn og de fattige, idet man sikrer at ly og arbejdsløsheds-understøttelse gøres tilgængelige af statens kasse til de uheldigt stillede mennesker.

Som en naturlig følge af retten til et retskaffent liv er bagvaskelse, sladder og mistanke forbudt. I et forsøg på at forhindre, at rygter om et individ blev spredt sagde Profeten Muhammad: “Hvis nogen spiser på bekostning af en muslims ære, vil Gud give ham en lignende mængde af Helvede at spise; hvis nogen klæder sig i en klædning på bekostning af en muslims ære, vil Gud klæde ham med en lignende mængde af Helvede”, og “Den værste form for riba (åger) er, at man uretfærdigt krænker en muslims ære”.

Et vigtigt aspekt, Islam indfører for at sikre retten til et retskaffent liv, er princippet om formodet uskyld, d.v.s. man formodes at være uskyldig indtil dette eventuelt bliver modbevist.

RETTEN TIL PRIVATLIV

“Oh I troende! Undgå megen mistænksomhed, for nogen mistænksomhed er en alvorlig synd (underlagt Guds straf); og spionér ikke (mod hinanden) og bagvask ikke (hinanden)”. (Al-Hujurat, 49:12)

Islam betragter ukrænkeligheden af privatlivet som den mest fundamentale og naturlige ret. Et af Guds navne er Sattar, d.v.s. den, som dækker over synder og fejl. I Islam er husstandens ukrænkelighed et vigtigt aspekt af retten til privatliv. Koranen og hadith påbyder muslimer ikke at gå ind i et hus uden at bede om tilladelse fra dets ejer. Det kræves, at selv børn og tjenestefolk banker på døren og beder om tilladelse, før de går ind på forældrenes værelse i sovetiden.

Profeten Muhammad råder muslimerne til at banke tre gange på døren til det hus, man vil besøge, og vende om, hvis døren ikke bliver åbnet. Dette fulgte han selv strengt og gik endda ikke ind i sin datter, Fatimas hus uden tilladelse. I en hadith sagde han: “Det er ikke tilladt for nogen at kigge ind i et menneskes hus uden tilladelse”. Denne hadith gør det klart, at selv det at kigge gennem åbne vinduer eller døre ind i huse er forbudt.

I Islam medfører privatlivets ukrænkelighed, at man bevarer kommunikationsfrihed og fortrolighed. Derfor er åbning af personlige breve eller læsning af privat korrespondance eller gennemsøge private sager som andre menneskers dagbøger eller fotoalbums eller aflytte private samtaler, alt sammen upassende adfærd. Profeten sagde faktisk i en hadith “Enhver, der aflytter en forsamlings tale, vil opleve at bly bliver hældt i hans ører på Dommens Dag”. Denne hadith viser med overordentlig tydelighed at en sådan udspionering er en stor synd.

Islam forbyder også mennesker såsom læger eller sagførere, som via deres profession får meget detaljeret viden om deres klienter, at afsløre deres identiteter eller hemmeligheder. Selv det enkelte menneske frarådes at afsløre detaljer om sit eget privatliv. I denne sammenhæng er det forbudt for et menneske at fortælle (andre) om de synder, man har begået.

RETTEN TIL FAIR REGERING

“Gud befaler jer at aflevere tillidsposter (indbefattet offentlige og professionelle tjenesteydelser) til dem, der har ret til dem, og når du dømmer mellem mennesker, at dømme med retfærdighed”. (An-Nisa, 4:58)

Islam foreskriver ikke nogen bestemt regeringsform. Det grundlæggende princip, Islam opretholder vedrørende administration, er at sikre bæredygtighed og retfærdighed. Ved at gøre således forsøger Islam at eliminere herskeres tilfældige handlinger, forfølgelser, uretfærdighed og ulovligheder, og giver almindelige mennesker magt til at checke og inspicere herskerne. Dette gennemsyn kan foretages gennem en uafhængig retsinstans eller ved at gøre oprør mod en tyrannisk hersker. Ved at huske på det, de lærte af Profetens perfekte model, fortalte Profetens Ledsagere Umar, da han blev valgt til kalif, at de ville korrigere ham med deres sværd, hvis han kom på afveje.

Guds Budbringer tilskyndede indtrængende herskerne til at være rimelige og retfærdige. Han sagde “Èn dags rimeligt styre af en retfærdig hersker er bedre overfor Gud end 60 år med heldags tilbedelse”. Desuden sagde han “De mennesker, der vil være mig nærmest på Dommens Dag, er retfærdige herskere”. I en anden hadith advarede han: “På Dommens Dag vil den, der nogensinde har hersket over ti mennesker, blive bragt frem med hænderne bundet til halsen, og hvis hans regime var fair, vil han blive løst op, og hvis ikke han var rimelig, vil han blive pint derfor”. Han tilføjede dertil “Retfærdighed er godt. Og hvis den findes hos herskerne, er det bedst”.

Profeten Muhammad var vel bekendt med at dommere spiller vigtige roller i etableringen og bevaringen af retfærdighed. Så han opmuntrede dem til at afsige deres domme med retfærdighed. Han sagde “Der er tre slags dommere, den ene slags kommer i Paradis, de to andre i Helvede. Den slags, der kommer i Paradis, er det menneske, der ved hvad der er ret og afsiger sin dom i henhold dertil. Men et menneske, der ved hvad der er rigtigt, men handler uretfærdigt i sine domme, vil komme i Helvede”.

RETSREGLER

“Enhver sjæl tjener kun til sig selv; og ingen (fuldt) lastet sjæl vil bære en andens byrde”. (Al-An’am, 6:164)

“At ingen lastet sjæl skal bære en andens byrde. Og at mennesket kun har det, han arbejder for”. (An-Najm, 53:38-39)

Disse vers af Koranen blev åbenbaret på et tidspunkt, da de fundamentale principper for lov blev overtrådt, personlige ønsker og indfald erstattede love og man idømte forskellige straffe til mennesker fra forskellige klasser for samme forbrydelse.

Disse og lignende vers såvel som praksis i Profetens moske, der kan betragtes som den første ret i Islam, har udformet de fundamentale principper i islamisk lov såsom redelig rettergang, personlig ansvar, rettens uafhængighed og upartiskhed, lighed for loven, antagelse af uskyld, bevisbyrde og juridisk gennemsyn, hvoraf det meste først for nylig er kommet til den moderne verdens kendskab.

Ved at sige “Hvis dommere fordelte retfærdighed til mennesker, baseret på ensidige påstande og erklæringer, ville de have afsagt fejlagtige og uretfærdige domme”, eller “Hvis to sider møder op hos dig, da afsig ikke nogen dom, før du har hørt begge sider. Det er den metode, du skal anvende ved administrering af retfærdighed”, befalede Profeten Muhammad, og fastlagde dermed reglerne for hvordan domstolene skulle fungere i Islam.

I den første tale, Abu Bakr holdt efter at være blevet valgt til kalif, sagde han: “De svage mellem jer skal være stærke med mig, indtil jeg har sikret deres rettigheder, hvis Gud vil; og den stærke blandt jer skal være svag med mig, indtil jeg har fravristet ham andres rettigheder, hvis Gud vil”. Disse ord viste værdien af lovregler.

Umar, Islams anden kalif, institutionaliserede det islamiske retssystem ved at kræve at dommerne først henviste til Koranen, dernæst til hadith og derpå til de regler, de lærde var blevet enige om og til sidst til sædvaner og personlig dømmekraft ved udøvelsen af retfærdighed.

Gengivet af Cihan Baran

(Rettigheder i Islam 6/10)

Oversæt/Translate (Vær opmærksom på at oversættelsen IKKE kan garanteres at være korrekt).

Tørklædet er blevet negativ-gjort af medierne, og opfattet som et undertrykkelses monument af kvinder. Det er blevet fortolket til en primitiv tradition skabt i et mandsdomineret samfund. Men i virkeligheden er forståelsen af hijab i dag et komplet modstykke til, hvad den står for.

I Islam er alle som udgangspunkt født ligeværdige. Ingen form for religiøst betinget medfødt overlegenhed anerkendes blandt kvinder og mænd uanset social og økonomisk status. På dommedag vil vi stå side om side og blive bedømt ens udfra vores gerninger og hjerters hensigter, og ikke på baggrund af køn, udseende, race eller status.Fra gammel tid, levede kvinder i et mandsdomineret samfund, underlagt manden i næsten alle henseende og var derfor tvunget til at følge regler skabt udelukkende af mænd. Dengang såvel som i dag havde kvinden ifølge manden visse fortrin frem for andre, defineret fortrinsvis af deres skønhed og sociale status. Alle andre værdier såsom viden, kundskaber, gerninger var uden værdi, da det ikke indgik i det mandsskabte kvindeideal. Gennem tiden er idealet blevet modificeret og avanceret, men fælles med dengang er, at det stadig er tillagt af mænd, netop fordi dette ideal i materialistisk henseende sælger. Idealet dyrkes i en ekstrem grad i dag i forhold til dengang, på grund af den større mediedækning. Et ideal med fortsat fokus på udseende og det ræs der følger med, gør kvinden til et objekt i stedet for et selvstændigt individ, vurderet ud fra hendes personlighed og aktiv i samfundet. 

Profeten(saw) var en stor fortaler for kvindens rettigheder, og hovedbeklædningspåbuddet under Hans(saw) tid var et signal om ligeret og ligeværd for alle kvinder – begreber som ikke tidligere var kendt. For dem som bar det signalerede det respekt og urørlighed. Det kan betragtes som et historisk symbol på uafhængighed af mandens lyster og enorme skønhedskrav.

Tanken bag tørklædet har derfor aldrig været at undertrykke kvinden, kontrollere hendes drift og tvinge hende til at følge en mandsdomineret religion. Tværtimod fik kvinden glæde af den uafhængighed og respekt, da hun ikke længere var underlagt mænd men kun Allah.
 
Mange modstandere af islam såvel som muslimer selv, mener at  hovedbeklædningen er til, for at manden ikke skal lade sig friste, og at tørklædet derfor er påtvunget kvinden på grund af mandens svaghed. Det er ikke helt korrekt, da tørklædepåbuddet ikke er tildelt kvinden udelukkende for mandens bedste men overvejende for sit eget bedste. Det er et værn der tildeler kvinden en respekt og bevarer en afskærmning af de feminine træk som kan friste svage sjæle. Det bør ikke ses som en begrænsning men en udfoldelse for kvinden, der kan være aktuelt i et dynamisk samfund på baggrund af hendes kundskaber og personligheder, og ikke hendes udseende. 
 
Hijab må fundamentalt betragtes at være til bedste for begge parter. Dog først og fremmest til kvindens, da den symboliserer ærbarhed samt respekt og beskytter hende fra mandesamfundets sex-objektgørelse. Hvis man forstod essensen af denne beklædning, så ville man respektere den og værne om den.
 
En personlig beretning om hijab:

Hijab for mig er ikke bare et syntetisk fremstillet hovedbeklædning, en udsmykning, et symbol på min trosretning eller en del af min identitet. Den er et aktivt skridt mod Allah. Et aktivt symbol på min kærlighed og hengivenhed til Ham. En komplet forståelse og underkastelse af hans ord i den hellige koran. En lydighedsgerning for Hans åbenbarede ord. Et bevis på min gudsfrygt og troskab. Men også en gave, der tildeler mig respekt og ærbarhed og som beskytter mig.

Jeg tog den på i en alder på 11 år. Jeg husker min første dag som var det i går. Jeg gik i 4. Klasse og jeg mødte en intens undren, nysgerrighed og ensomhed, som mit barnlige og uskyldige sjæl ikke kunne bære eller sætte ord på. På vej hjem den dag trillede tårene ned af min kind og jeg tog det af bare 10 meter fra min hoveddør. Men da jeg trådte ind af døren, følte jeg en ubeskrivelig skam, som jeg betroede mine forældre. De stillede mig et frit valg mellem den sande vej og den urette vej. Det tog mig kort tid og min sjæl søgte den rigtig vej. Mit valg var ikke bygget på frygt eller tvang, men af blind tiltro til min kærlighed for mine forældre og deres ord, og mit indres hungren efter at finde mig selv i denne kultur, som var så fremmed for mig. Jeg erkendte allerede dengang meget tidligt, at for at jeg kunne finde mig selv, må jeg ikke fornægte mine rødder. De var en del af mig og min udvikling. Det var mit fundament og jeg ville ikke leve svagt men have et godt fundament at bygge på, så jeg ikke stod tom overfor de eksterne stimuli. Så jeg ernærede mig meget af mine forældres kærlighed og hentede styrke derfra til at stå imod hvad der senere skulle møde mig udenfor mit hjem som følge af denne beslutning. Jeg mødte meget modstand, men det styrkede mig endnu mere til at holde fast i mit valg. Men jeg gengældte omverdenen med flittighed og en kærlig opførsel, som rørte dem til en grad at de træk skyklapperne væk, for at acceptere mig for den jeg var. Jeg hentede ikke accept ved at ligne dem i opførsel og udseende, men gennem en hård kamp, som modnede mig mere end hvad min alder tilladte. Men jeg sejrede fordi jeg satte et minde i disse menneskers erindring og jeg rørte deres hjerter. Sådan lærte jeg at håndtere omverdenen, ved at yde en enorm indsats i tro tålmodighed og opførsel indtil de blødede op. Jeg troede stærkt på at vi alle mennesker skabt af den samme Gud, og formet af det  miljø vi var født ind i, havde mange fælles menneskelige værdier og behov. Med mit enorme psykiske overskud og tolerance kunne jeg nå ind i mennesket bag et forstenet blindt hjerte og det fascineret mig og styrkede mine tro. Så jeg blev ved sådan så længe jeg havde godt fat om islams reb og min forældres kærlighed og støtte. Men omstændighederne ændrede sig og blev hårdere, og lige pludselig stod jeg alene uden mine kilder til kærlighed, men Kun Allah foran mig. Jeg stod ved i lang tid i mange år, indtil det hele knækkede ved hjælp af uheldige valg og forkerte personer som førte mig bag lyset. Men jeg var blind af uskyldighed, og var glad for at jeg var blevet optaget på mit studie, for intet kunne gøre mere lykkelig nu. Jeg fik storheds vanvid, for jeg klarede mig igennem meget, før jeg kom så langt. Men jeg glemte at være ydmyg og taknemmelig. Jeg fortsatte med at tro at jeg kunne klare alt alene, men som månederne gik gjorde det indtryk på mig hvor meget afhængigt man var af sit netværk. Det var en vigtig aflastning for alle de problemer man stødte på undervejs i studiet, men det indre var der ingen der kunne nå ind til. Det var materialistiske relationer, hvor kun den stærke overlever og respekteres. Jeg lærte spillets regler, men ensomheden gnavede løs i mig og jeg prøvede ihærdigt at dulme smerten ved at knytte tættere og nye bånd, uden bevidsthed om at det kun forværrede min tilstand og kun træk mit fokus væk fra alt hvad mit indre stod for og levede for. Fra det fundament jeg havde startet. Fra ALLAH (swt). Det føltes ikke rigtigt. Det var frustrerende at erkende ensomheden i en verden fyldt med mennesker omkring mig, men stadig have en uudholdig følelse af at være alene. Jeg følte jeg havde mistet fodfæste. Hvem var jeg? Jeg levede et sted som ikke var mit. Jeg påførte mig en mærkat at være muslim uden at vide hvad det indebar. Hvad var mit mål her i livet? Var det målet at tilegne sig status som læge eller var målet at stifte familie? Eller var målet at pådrage sig accept fra omverdenen? Hvad var lykke? Det var udefinerbart, og jeg kunne ikke forholde mig til det. Mit indre skreg efter en større mening med livet, overdøvede  mine tanker. Hvorfor var jeg ikke glad, når jeg havde alt? Hvad var det jeg søgte efter? Alle disse spørgsmål ville jeg have svar på. 

Min interesse for religion i al almindelighed begyndte langsom at tage en drejning. Jeg begyndte at diskutere Islam og fandt ud af, at min viden om islam var mindre end hvad der var acceptabelt. Jeg undrede mig over, hvordan jeg kunne gå ind for en livsanskuelse uden at kende ret meget til den. Det var hyklerisk. Jeg reflekterede længe over alt, over fortidig  hændelser i mit liv og prøvede at trække en rød tråd gennem det hele. Det er var en umulig søgen efter et sandt svar på det hele. Jeg blev kastet i uendelig rastløshed og depression over den puslebrik, som manglede for finde ro.  

Jeg satte mig et øjeblik i komplet ro og harmoni, og kiggede ud af mit vindue. Så tomt på omgivelserne gennem det store vindue i mit værelse. Jeg så så langt øjet rakte, og alt var det samme som altid. Menneske skabte bygninger, veje, passerende biler, en kvinde med sin barnevogn. Himlen fangede mig mest, og jeg kiggede længe på hvad denne rummede. Hvad lå bag alt det skaber værk. Hvad var meningen med alt det jeg ikke kunne rumme. Jeg fik øje på et fly der kastede en røg sky efter sig. Jeg fulgte den længe til den forsvandt ud af mit syn, kun efterladende en hvid snoet røgsky som snart fortabte sig i de spredte hvide skyer. Mine tanker distraheredes for et øjeblik før jeg kommer i tanke om flyet igen, som nu er helt væk. Røgskyen har nu spredt sig men også flyttet sig. Det satte en undren i gang i mig, før jeg inden for sekunder stivnede af betagethed og ydmyghed. Jeg så pludselig ALLAH i alt. Alt hvad jeg få minutter siden observerede tomt, faldt nu i en komplet sammenhæng med essensen af min eksistens.  Sandheden stod krystalklar foran mig. Med et slag så jeg Allahs storhed. Mit indre skælvede af glæde. Jeg kunne se Allahs tegn i alle træer, fugle og skyer – overalt. Fra det øjeblik var min søgen efter min Skaber umættelig. Jeg åbnede Koranen og følte mig beæret over at læste Den Almægtiges ord, som talte til mig og gennem mig. Hans ord rummede alt hvad mit ordforråd aldrig vil kunne beskrive. Islam var ikke længere en religion som jeg var født ind i, men en livsform, som førte til den elskede af alle. Alle mine bekymringer og angst var taget væk fra mine skuldre og min puls var til at føle på igen. Jeg havde tabt min sjæl et ukendt sted i dette verdslige virvar af menneskeskabte nydelser og idealer. Før min erkendelse kæmpede jeg med at rumme hele verden i mit hjerte. Men mit hjerte kunne ikke rumme denne verden. Det reagerede kraftigt på det, og jeg følte det kraftigt som en smerte der gav genlyd i mit tomme indre. Det var denne smerte og usikkerhed, som havde givet mig al den indre uro.  Mit hjerte var for lille til at forstå og rumme alt det kaos verden var blevet til og meningen med den indædte jagt efter verdslig lykke og indre destruktion og selvstraf. Mit indre fandt endelig endelig fred, for det var nu ALLAHs noor som fyldte og rensede mit hjerte og undertrykte sjæl. Mit liv havde fået betydning og spørgsmål besvaret. Det skulle tage mig mange år før jeg forstod hvorfor jeg valgte den sande vej. Det var nu ikke længere vigtigt at bevise noget for omverdenen og forklare sin hijab, for alt blegner når man husker, at vi er født ind i denne verden for derefter at vende tilbage til vores Skaber. Må vi alle inshaAllah følges ad af denne vej.  

Smerten

Jeg omgives med mennesker, men stadig føler jeg mig ensom og alene med min smerte. En smerte skjult bag en indre jern mur, som jeg selv har opbygget gennem årene. En jeg ikke kan nedbryde af angst for at være alene med min sjæl og erkende hvilke skader jeg har forvoldt den, hvilken skrøbelighed og svaghed jeg rummer.  Jeg bliver ved med at undertrykke sjælen, benægte dens betydning, og pine den til den krymper sammen til en uværdig størrelse, der sætter sig fast i min strube til jeg ikke kan trække vejret længere. Først der, mærker jeg mig selv. Det må høre op, hører jeg en stemme i mit indre, og jeg ser alvoren i det mord jeg begår mod mig selv. Stemmen  runger i mit indre og sætter vibrationer igennem hele mit system; “Hvor meget mere kan du bære før du knækker? Kan du ikke se at du er blevet narret af Shaitans skumle spil? Kan du ikke se, at dit nedsunkede kropssprog, dit blik har røbet dig? Øjnene afslører en dyb bedrøvelse, som enhver med lidt medmenneskelighed vil ane, men ikke bekræfte, for du skjuler det godt. Men nok er nok! Denne flugt for ingen ting må høre op, da det kun vil slukke det sidste lys i dit hjerte, som herefter bliver kold og dyster. Det er ikke sådan du skal forlade livet, syg i hjertet og pint af anger i din grav. Søg lyset og du finder den rigtige sti. Du vil aldrig skuffes”. Jeg må starte et sted for måske Allah (swt) vil tilgive mig for det jeg ikke kan glemme og tilgive mig selv for. Bag lukkede rum, slår jeg mit bede tæppe op i retning mod Mekka og dumper træt ned på mine knæ. Ya Allah hvad har jeg dog gjort mod mig selv. Jeg ser med et alle mine sår med hjerte og sind, og tårene kan ikke holde trit med betændelsen i mit indre. Smerten. Sandheden, som jeg ikke kan klare at se længere. Mit hoved er nedbøjet og hjertet knust i uendelige stykker. Jeg er ydmyg og følt med skam over at mærke Allah med mig i dette øjeblik. Hans kærlighed giver min sjæl næring og vækst til at folde sig ud på ny efter sit fangenskab i min krop. Jeg mærker dens udretning som en intens smerte, stikkende og pinefuld. Den tiltager i styrke til jeg tror jeg ikke kan klare det længere, men når tærsklen er nået, afslappes jeg, for nu fylder den min krop på ny. Jeg lever igen. Men den er svag og ujævn, og har brug for pleje og næring til at stå imod mit destruktive ego. Jeg overgiver mig nu fuldstændig til min skaber. Med Ham, har jeg ikke brug for at bevise at jeg er stærk. Han den storslået barmhjertige, kærlige og tilgivne Gud, vil våge over mig og aldrig forlade mig. For jeg hører til Ham og ender hos Ham.

Hvad banker mit hjerte for?

Jeg ved jeg lever endnu, men jeg føler mig ikke levende. Jeg lægger hånden forsigtigt på mit hjerte og mærker hjertet slå endnu. Jeg lukker øjnene og drages væk af mine sanser gennem bevægelserne af min brystkasse som cyklisk hæver og sænker sig under hver respiration, og hører de karakteristiske hjertelyde blive højere og højere fra mit indre. “Lub” “Dup”. Hjertet slår i en koordineret rytme og med regelmæssig puls. Hvorfor føler jeg mig så tom og død indeni, når jeg fysisk stadig eksisterer. Hvad banker mit hjerte for? For denne fortabte verden? For meningsløs prestige? For rigdom?  For fremtidige mand og børn? For at søge lykke?

Hvorfor lever jeg som jeg gør? For at vokse i min nærmestes øjne? For at føle mig uovervindelig? For alle andres skyld, end min egen Skaber? Hvorfor praktiserer jeg min religion? Af frygt for Din straf? Af grådighed efter at fylde min konto i efterlivet med beløninger eller for at tilbede og elske Dig?
Ya Allah tilgiv mig og hør min bøn, idet jeg henvender mig til Dig nu. Jeg tror inderligt på at Du hører mig. Lad dette hjerte som jeg mærker banke – banke
for Dig. Lad det hjerte banke, så længe det bringer mig nærmere Dig. Lad det banke, så længe jeg lever for at tilbede dig.

Oversæt/Translate (Vær opmærksom på at oversættelsen IKKE kan garanteres at være korrekt).

Abu Ubaydah ibn al-Jarrah radiyallahu anhu(ra)

Hans udseende var slående. Han var slank og høj. Hans ansigt var lys, og han havde et sparsomt skæg. Det var behagende at se på ham og forfriskende at møde ham. Han var ekstrem høflig, ydmyg og ret genert. Alligevel i vanskelige situationer ville han blive bemærkelsesværdig seriøs og livlig, i lighed med et lynende blad fra et sværd i hans hårdhed og hurtighed.Han var beskrevet som Amin eller Vogter af Profeten Muhammads(saw) nation. Hans fulde navn var Aamir ibn Abdullah ibn al-Jarrah. Han var kendt som Abu Ubaydah. Om ham sagde Abdullah ibn Umar(ra), en af Profetens(saw) ledsagere, disse ord:

“3 personer i Quraysh-stammen var mest fremtrædende, havde den bedste karakter og var de mest beskedne. Hvis de talte til dig, ville de ikke bedrage dig, og hvis man talte til dem, ville de ikke beskylde dig for at lyve: Abu Bakr as-Siddiq(ra), Uthman ibn Affan(ra) og Abu Ubaydah ibn al-Jarrah(ra)”.

Abu Ubaydah(ra) var en af de første til at acceptere Islam. Han blev Muslim 1 dag efter Abu Bakr(ra). Faktisk var det igennem Abu Bakr(ra) han blev Muslim. Abu Bakr(ra) tog ham, Abdur-Rahman ibn Awf(ra), Uthman ibn Mazun(ra) og al-Arqam ibn Abu al-Arqam(ra) hen til Profeten(saw), og sammen erklærede de deres accept af Sandheden. De var dermed de første søjler hvorpå det store bygningsværk Islam blev bygget.

Abu Ubaydah(ra) oplevede den skånselsløse behandling, som muslimerne gik igennem i Mekka, fra start til slut. Sammen med de tidlige muslimer, udholdt han forhånelserne og volden, smerten og sorgen af de oplevelser. I enhver prøve og test forblev han fast og konstant i hans tro til Allah og Hans Sendebud. En af de mest oprivende oplevelser han blev nød til gå igennem var ved Badr-Krigen.

Abu Ubaydah(ra) var i fortroppen af den muslimske styrke, kæmpede med al magt og alle kræfter og var slet ikke bange for døden. Quraysh kavaleriet var ekstremt varsom med ham og undgik at komme ansigt til ansigt med ham. Dog blev én bestemt mand ved med forfølge Abu Ubaydah(ra), hvorend han vendte sig og Abu Ubaydah(ra) prøvede sit bedste for undgå en konfrontation med ham.

Manden sprang til angreb. Abu Ubaydah(ra) anstrengede sig desperat for at undvige ham. Til sidst lykkedes det manden at blokere Abu Ubaydas(ra) sti og stod som en barriere mellem ham og Quraysh. De var nu ansigt til ansigt med hinanden. Abu Ubaydah(ra) kunne ikke længere beherske sig. Han slog med et slag på mandens hoved. Manden faldt ned til jorden og døde øjeblikkeligt.

Lad være med prøve at gætte hvem denne mand var. Det er som angivet tidligere, en af de mest oprivende oplevelser Abu Ubaydah(ra) blev nød til gå igennem, hvor forfærdelig en oplevelse det var, er næsten umulig at forestille sig. For manden var faktisk Abdullah ibn al-Jarrah, far til Abu Ubaydah!

Det var indlysende, at Abu Ubaydah(ra) ikke ville dræbe sin far, men i den aktuelle krig mellem troen i Allah og polyteisme, var valget åbent for ham dybt foruroligende men tydelig. På en måde kunne det siges, at han ikke dræbte sin far. Han dræbte kun polyteismen i personen af hans far.

Det er angående denne begivenhed, at Allah(swt) åbenbarede de følgende verser af Koranen:

“Du vil ikke finde, at folk, der tror på Allah og den Sidste Dag, elsker dem, der sætter sig op imod Allah og Hans Sendebud, ikke engang, hvis det skulle være deres fædre eller sønner eller brødre eller stammefolk. Han har prentet troen i deres hjerte og styrket dem med ånd fra sig. Han vil lade dem træde ind i haver med rindende floder, der skal de forblive til evig tid. Allah har behag i dem, og de har behag i Ham. De er Allahs tilhængere. Er Allahs tilhængere ikke de succesfulde?” - (Surah al-Mujadilah 58:22)

Abu Ubaydahs(ra) respons ved Badr, da han blev konfronteret med sin far var ikke uventet. Han havde opnået en styrke i troen på Allah, hengivenhed for Hans deen(religion) og et højt niveau af bekymring for Profeten Muhammads(saw) ummah(samfund), som mange stræbte efter.

Det er berettet af Muhammad ibn Ja’far(ra), en ledsager af Profeten(saw), at en Kristen delegation kom til Profeten(saw) og sagde, “Oh Abu-Qasim, send én ledsager sammen med os, en som du er veltilfreds med, til at dømme imellem os hvad angår tvivl om ejendele som vi er uenige om iblandt os selv. Vi har en stor anseelse for det muslimske folk”.

“Kom tilbage til mig i aften”, svarede Profeten(saw), “og jeg vil sende én med jer, som er sikker og pålidelig”.

Umar ibn al-Khattab(ra) hørte Profeten(saw) sige dette og fortalte senere:

“Jeg tog til Zuhr(eftermiddag) bønnen tidligt i håb om at være den, der ville passe beskrivelsen fremsagt af Profeten(saw). Efter Profeten(saw) færdiggjorde sin bøn, kiggede Han(saw) til højre og venstre, og jeg rejste mig op så Han(saw) kunne se mig. Men Han(saw) fortsatte med at kigge iblandt os til Han(saw) fik øje på Abu Ubaydah ibn al-Jarrah(ra). Han(saw) kaldte på ham og sagde, “Gå med dem og døm sandfærdigt iblandt dem, angående hvad de er uenige om”. Dermed fik Abu Ubaydah(ra) opgaven”.

Abu Ubaydah(ra) var ikke kun pålidelig. Han udviste en stor styrke, når han gav tilbage for den tillid. Denne styrke blev vist ved forskellige lejligheder.

En dag udsendte Profeten(saw) en gruppe af Sahaba(ledsagere) for møde en Quraysh karavane. Han udnævnte Abu Ubaydah(ra) som amir(leder) af gruppen og gav dem en pose dadler og intet andet som forsyninger. Abu Ubaydah(ra) gav hver mand under hans kommando 1 dadel for hele dagen. Han ville suge på dadlen som et barn ville die af sin mors bryster. Han ville derefter drikke lidt vand, og det ville være tilstrækkeligt for ham for hele dagen.

I Uhud Krigen, da muslimerne blev jaget på flugt, begyndte en mushrik at råbe, “Vis mig Muhammad, vis mig Muhammad”. Abu Ubaydah(ra) var den ene af en gruppe på 10 muslimer, som havde omringet Profeten(saw) for at beskytte ham mod spydene fra mushrikeen.

Når krigen var ovre, fandt de frem til, at Profetens(saw) ene kindtand var knækket, Hans(saw) pande havde fået en flænge og 2 skiver fra Hans(saw) skjold havde gennemtrængt Hans(saw) kind. Abu Bakr(ra) gik fremad med hensigt om at fjerne disse skiver, men Abu Ubaydah(ra) sagde, “Vær venlig at efterlade det til mig”.

Abu Ubaydah(ra) var bange for han ville volde Profeten(saw) smerte ved at tage dem ud med hænderne. Så han bed hårdt på den ene skive. Han trak den ud men mistede en fortand i processen. Med den anden fortand tog han den anden skive ud, men mistede også den tand. Abu Bakr(ra) gjorde en bemærkning, “Abu Ubaydah er den bedste blandt mænd til at knække fortænder”.

Abu Ubaydah(ra) fortsatte med at være fuldt involveret i alle de bemærkelsesværdige begivenheder i Profetens(saw) levetid. Efter vores elskede Profet(saw) gik bort, samledes ledsagerne for at vælge en efterfølger ved Saqifah eller møde stedet af Banu Sa’aadah. Dagen er kendt i historien som Saqifah Dagen. På denne dag, sagde Umar ibn al-Khattab(ra) til Abu Ubaydah(ra), “Ræk din hånd ud så jeg kan aflægge ed til dig for jeg hørte Profeten(saw) sige, “Enhver ummah har en amin(vogter) og du er amin af denne ummah’ “.

“Jeg vil ikke”, erklærede Abu Ubaydah(ra), “anbringe mig selv foran i tilstedeværelsen af en mand som Profeten(saw) har beordret til at lede os i bøn og som har ledt os helt frem til Profetens(saw) bortgang”. Han gav derefter bay’ah(ed/troskab) til Abu Bakr as-Siddiq(ra). Han fortsatte med være en loyal og tæt rådgiver for Abu Bakr(ra) og hans stærke supporter i hans sag for sandhed og godhed. Så kom Hazrat Umars(ra) kalif tid og Abu Ubaydah(ra) gav osse ham sin support og lydighed. Han var ikke ulydig mod ham i nogen som helst sager, undtagen én.

Episoden skete da Abu Ubaydah(ra) var i Syrien for at lede de muslimske styrker fra en sejr til den anden, indtil hele Syrien var under muslimernes kontrol. Floden Euphrates lå til hans højre og Lilleasien til hans venstre.

Det var så der en plage ramte Syriens land, en plage som folk aldrig havde oplevet lignende før. Den sønderknuste befolkningen. Hazrat Umar(ra) sendte en budbringer til Abu Ubaydah(ra) med et brev, hvormed der stod:

“Jeg har hastigt brug for dig. Hvis mit brev når dig om aftenen, anmoder jeg dig kraftigt at du rejser før daggry. Hvis brevet når dig i løbet af dagen, anmoder jeg dig kraftigt at rejse før aften og skynde dig til mig”.

Da Abu Ubaydah(ra) modtog Umars(ra) brev sagde han, “Jeg ved hvorfor Amir al-Mu’mineen har brug for mig. Han vil sikre overlevelsen af en, der dog ikke er evig”. Så han skrev til Umar(ra):

“Jeg ved du har brug for mig. Men jeg er i en hær af muslimer, og jeg har intet ønske om at redde mig selv fra det, som rammer dem. Jeg vil ikke separere mig fra dem, indtil Allah vil det. Så når dette brev når til dig, frigiv mig fra din ordre, og tillad mig at blive her”.

Når Umar(ra) læste brevet fyldtes hans øjne med tårer, og dem der var ved siden af ham spurgte, “Er Abu Ubaydah død, Oh Amir al-Mu’mineen?”

“Nej”, sagde han, “men døden er ham nær”.

Hazrat Umars(ra) intuition var ikke forkert. Inden længe blev Abu Ubaydah(ra) ramt af plagen. Idet døden hang over ham, henvendte han sig til sin hær:

“Lad mig give jer nogle råd, som vil sørge for i forbliver på godhedens sti for altid”.

“Etablere Salah(bøn). Faste i Ramadan måneden. Giv Sadaqah. Udfør Hajj og Umrah. Forbliv forenet og støt hinanden. Vær oprigtig overfor jeres hærførere(ledere) og skjul intet overfor dem. Lad ikke verden ødelægge jer, for selv hvis mennesket levede 1000 år, ville han stadig ende i samme skæbne som i ser mig i”.

“Fred være med jer og Allahs Barmhjertighed”.

Abu Ubaydah(ra) vendte sig imod Muadh ibn Jabal(ra) og sagde, “Oh Muadh, udfør bønnen med folket(vær deres leder)”. Efter det gik hans rene sjæl bort. Og Islam havde dermed mistet en af deres mest storslået og pragtfulde Mumin.

Muadh(ra) kom op og sagde: “Oh folk, i er ramt af en mands død. Ved Allah, jeg ved ikke om jeg har set en mand, der havde et mere retfærdig hjerte, der var længst væk fra ondskab og mest oprigtig overfor folk end ham. Bed Allah om at overvælde ham med Hans Nåde, og Allah vil være Nådefuld overfor jer”.

Artiklen er skrevet af: Red-Δ7

 

Oversæt/Translate (Vær opmærksom på at oversættelsen IKKE kan garanteres at være korrekt).

Det var i disse dage, at menneskeheden blev reddet fra mørket og ind til lyset(glæde-succes). En ubeskrivelig harmoni herskede i universerne, herunder vores første univers(galaxe). Alt var lyst, himlen var smuk og klar. Solen skinnede som aldrig før og månens reflekterende lys sendte bølger af energi til alle skabninger, mennesket, dyrene, jinnerne, træerne, buskene, bjergene, jorden og ikke mindst selv englene var jublende.

Det var dengang, i år 569, ved starten af den islamiske måned Rabi-ul-Awwal, at dette storslåede natur- og universfænomen skete.  I disse dage samledes alle de onde kræfter, herunder magi-udøverne, spåmændene og deres undersåtter, jinnerne(shaiyateen-de onde blandt dem). De samledes for at diskutere et problem, der lige var opstået, et uforklarligt problem. Deres onde kræfter var formindsket til langt under halvdelen. De kunne ikke længere spå fremtiden korrekt, jinnerne kunne ikke længere gå op til udkanten af 1. himmel, sort magi var i nedgang – det virkede ikke effektivt nok. Således blev alle de onde kræfter enige om at rådføre sig med deres leder, selveste Shaitan(Iblis).

Da problemet blev præsenteret for Iblis, bad han om jord fra alle 7 verdensdele, hvorefter han lugtede til alle og stoppede, da han duftede jord fra Den Arabiske Halvø. Han smed jorden fra sig af rædsel og sagde, at der ikke kan gøres noget, universet og jorden gør klar til fødslen af Den Sidste Profet – Rahmatulilalameen(en velsignelse for alle univers og skabninger), og at fødslen er meget nær, og at kræfterne herefter vil forblive formindskede(de onde kræfter).

Hvilken storslåen sejr for de troende, for de positive mennesker. Selv Shaitan(Iblis) kunne intet gøre mod den positive kraft, der var skabt af Allah, en kraft, et lys, en sjæl – til at blive transformet(født) i en menneskekrop – Muhammad(saw).

Profetens(saw) fødsel ændrede klimaet og miljøet og stadiet på jorden og alle universer. 

Han(saw) blev sendt som en velsignelse til alt, som var skabt af Allah. Den første Profet(saw), som ikke kun kom til et folk, en nation, en stamme – men til alt skabt, også naturen og jinnerne og englene.

Andre steder blev Den Sidste Profets(saw) kommen spået igennem astrologi, astronomi og spådomskunst, herunder navnlig i Det Antikke Grækenland, Persien, Indien m.fl. Profetens(saw) kommen var således bekendt hos andre folkeslag og nationer og religionssamfund. Den dag i dag findes Profetens(saw) kommen i de hinduistiske vedaer – Rigvedaen, Gospel(Injil-Bibelen), Toraen(Det Gamle Testamente), Persernes religiøse skrifter skrevet af Zartush(Profeten, der stoppede persernes tilbedelse af idoler og ild), Buddhisternes Hellige Skrifter m.fl. Derudover havde spåmændende i de mægtige riger som Byzantine, Egypten og Det Romerske Imperium spået en Mægtig Profets(saw) kommen, der ville revolutionere alt religion.

Allah havde således bestemt Profetens(saw) fødsel som noget specielt for alle skabninger, ikke kun menneskeheden.  I Quran beskriver Allah Profetens(saw) kommen således:

“og en der samler folk mod Allah, og som en lys-givende lampe”(Al-Ahzab 33:46)

Profeten(saw) var den, der kom med lys, håb og glæde for hele menneskeheden. Hvilken storslået status havde Profeten(saw), det kan ikke beskrives, idet Allah(swt) siger om Hans(saw) status:

“for visselig vil det kommende liv være bedre for Dem(saw) end Deres(saw) nuværende”(Ad-Duha 93:4)

I Starten af forkyndelsen af Islam, havde Profeten(saw) mange problemer, og Allah(swt) trøster Profeten(saw) gentagne gange i Quran, hvoraf en af eksemplerne er i ovennævnte surah.

Allahs kærlighed til Profeten(saw) beskrives således:

“visselig velsigner Gud og Hans(swt) engle Profeten(saw), oh I troende, velsign Profeten(saw) og følg Hans(saw) vej i overgivelse”(Al-Ahzab 33:56)

Hvilken storslået status, at selveste Skaberen Allah(swt) af alt priser og velsigner Profeten(saw). Det eneste, som Allah selv beskriver at gøre, er at læse velsignelser for Profeten(saw) og Allahs(swt) engle følger med i denne velsignelse.

Da Profeten(saw) blev spurgt, hvordan man skulle velsigne Profeten(saw), svarede Profeten(saw) med den velkendte salawat-Ibrahim, som læses i salah(namaaz) og er som følger:

“Allah-humma-salle-ala-Muhammadin-wa-ala-Ale-Muhammdin-kama-salaiyta-ala-Ibrahima-wa-ala-Ale-Ibrahima-innaka-hamidummajid,Allah-humma-barik-ala-Muhammadin-wa-ala-Ale-Muhammdin-kama-barakta-ala-Ibrahima-innaka-hamidummajid”=

Oh Allah, send fredhilsener til Muhammad(saw) og Hans(swt) slægt, som Du(swt) sendte fredhilsener til Ibrahim(as) og Hans(as) slægt, visselig er ingen mere lovprist end Dig(swt),

Oh Allah send velsignelser til Muhammad(saw) og Hans(saw) slægt, som Du(swt) sendte velsignelser til Ibrahim(as) og Hans(as) slægt, visselig er ingen mere lovprist end Dig(swt),

Dette er salawat(drood)-Ibrahim, det som Allah selv læser og engelene læser. Om denne salawat siges der i Hadis, at hver gang man læser det en gang, sender Allah 10 velsignelser og fjerner 10 synder fra den, der læser det. Endvidere fortælles der, at Allah kan nægte og tilgive store synder, men ikke, når man samtidigt læser salawat(drood). Allah tilgiver alt pga. salawat til Profeten(saw).

Der findes utallige steder i Quran, hvor Allah priser Profetens(saw) karakter, person og unikke tilstand, og beskrivelser om, at Profeten(saw) er den bedste af alle skabninger:

“Og visseligt, Deres(saw) status og belønning har ingen grænse”(Qalam 68:3)

Profetens(saw) status, rang og belønning fortsætter den dag i dag og til dommedag, visselig kan dommedagen heller ikke stoppe Profetens(saw) rang, og Allah ved bedst! Lad os alle læse ovennævte salawat(drood), således at vi alle bliver tilgivet og kommer tættere på Allah, for Allah elsker ikke den, der ikke elsker Profeten(saw).

Oh Allah, tilgiv os alle og giv os Jannah(Paradis) for Din(swt) storslåede og unikke Profets(saw) skyld. Amin. Milad-Mubarik(20. Marts/12.Rabi ul Awwal).

Allah-humma-sale-ala-Muhamadin-wa-ala-Ale-Muhamedin.

Artiklen er skrevet af: (Red-α99).

Oversæt/Translate (Vær opmærksom på at oversættelsen IKKE kan garanteres at være korrekt).

(Uddrag fra side 2 ff fra Bogen Det Tredje Øje, der udkommer i slutningen af året, bogen er skrevet af Rizwan Tabassum)

Den Åndelige Verden og Menneskets Ego!

Ja både positive og negative erfaringer er der nok af med åndelige fænomener. Folk, der har haft nogen kontakt til åndelighed, spiritulisme, åndefordrivelse, hellige mennesker, satanister mm… alt sammen, der udspringer fra en verden, som ikke er umiddelbar synlig for det blotte øje…. Men hvad foregår der egentlig, når folk som clairvoyanter, vodoo-udøvere mm.. kan udføre og se noget andre ikke kan? Er de i en og samme kategori? Hvor får de hjælp fra? Er de overmenneskelige? Hjælper Gud dem eller Satan? Virker det også hvis man ikke tror på det? Hvorfor kræver de penge?

Hvorfor er nogle mennesker direkte hadske og fjendtlige mod disse? Hvorfor anerkender videnskaben ikke dem? Kan alle gøre det? Er der nogen, der har direkte kontakt med Skaberen? Er der flere skabere? Er der en anden form for ophøjethed eller agenter, der arbejder for en kraft, herunder engle? Hvad er ånder? Hvad er døde menneskers sjæle? Hvem er Satan? Hvem har egentlig patent på alt dette? Har det noget med religion og gøre? Hvorfor er der clairvoyanter, der slet ikke tror på noget? Findes der andre verdener?

Alle disse spørgsmål vil jeg forsøge og besvare i det følgende, idet jeg igennem de sidste 4-5 år har været ude for de fleste tilfælde og erfaret nogle af episoderne selv. Endvidere vil jeg berette om den indre rejse, dens forskellige stadier, dets betingelser, dets fordele og ulemper og endelig mine egne erfaringer med den… og mit indblik i de forskellige former af den… dog med udgangspunkt og rod i sufismen, der har lært mig denne rejse og ændret mit eget liv.

For at få indblik i alt dette er det meget vigtigt, at vi anerkender som mennesker, at vi er dødelige. At vi ikke selv er herre over alt. Ikke nødvendigvis eksistensen af en skaber eller en Gud, men det at intet er tilfældigt, heller ikke universets skabelse, som i dag er dokumenteret meget godt af videnskaben i form af DNA-molekylet, som indeholder data og information om alt i et menneske og dyr. Forleden så jeg en dokumentar på Discovery, hvor de fleste top-videnskabsfolk var enige om at forkaste Darwins teori om evolution på grundlag af DNA-molekylet, idet det er så systematisk komplekst indrettet med informationer at det umuligt kan være skabt af sig selv heller ikke via evolution. Man var således enige om at der var en velgennemtænkt plan og systematik, altså en form for intelligens, der havde skabt DNA-molekylet. Længere er man så ikke kommet med videnskaben.

Dette faktum fortæller os, at vi ikke er herre over vores DNA-molekylet. Vi kender det fra hverdagslivet, hvor vi har lagt en ting et bestemt sted, men på et andet tidspunkt kan vi slet ikke finde den og er rigtigt irriterede og til sidste bliver vi klar over, at vi faktisk ikke kan styre alt alene og er afhængig af en partner, der kan hjælpe til eller noget hjemmehjælp….  Ligeledes på arbejdet er vi afhængig af kollegaer ikke kun for udførelse af arbejdet men også for at vi som mennesker kan trives, idet isolerede mennesker alt for hyppigt kommer i depression… vi er således som mennesker afhængige af andre menneskers selskab og snak med andre mennesker, uden hvilket vores sindstilstand kommer i ubalance… *(afhængighed, sport, familie, krop, mad, drikke, vitaminer mm., kærlighed, venskab, læge, kommune, stat, verden)…..

Ubevidst anerkender vi altså alle, selvom mange af os ikke siger det, at vi ikke er herre over os selv og at andre faktorer som miljø mm. Spiller ind i vores dagligdag. Når man endelig har anerkendt dette kan man komme et skridt videre, idet ved anerkendelsen af at man er fejlbar, ligger der også noget dybt, nemlig viljen til at fejlsikre eller se på roden til fejlene, dvs. foretage en rejse til det sted, hvor fejlene opstår henne.

Vi kender det fra, når vi er sur på en person, som virkelig har trådt på vores tæer eller bare sur på en person, som vi virkelig elsker. Så har vi det ikke godt, selv folk, der ikke har gjort noget, reagerer vi kraftigt over for, faktisk bliver alt omkring en påvirket. Dog kun indtil, vi har rettet op på det ved at snakke med personen, evt. undskylde eller ved at hævne os. Efter at blive gode venner eller hævne os, så er vi normal igen. Hvad skyldes dette? Hvorfor kan vi ikke bare ignorere det?

En person, der gør en handling, der virkelig gør en anden person sur. Den sure persons ego tager ovre og forlanger hævn eller undskyldning. I mange tilfælde er en undskyldning ikke nok… der skal ske noget med personen eller også skal personen isoleres helt fra den sure persons omgangskreds…Hvorfor kan denne person ikke bare tage sin surhed i sig eller slet ikke blive sur? Et spørgsmål om egoets magt over denne person. En magt, som udfolder sig på mange måder og i enkelte tilfælde også viser sig at være til nytte for en eller begge parter men for det meste ender i noget dårligt…

(Uddrag fra side 4 ff.)

Voodoo og magi!

Voodoo kommer fortrinsvis fra det antikke Grækenland, idet det er ældgammel trolddomskunst, men selve betegnelsen er taget fra Afrika, hvor heksedoktore og de såkaldte medicin-mænd ved hjælp af nåle og dukker kunne gøre personer syge og raske, dvs. forhekse folk, sætte sygdomme på folk ved hjælp af onde ånder og tage dem væk igen. En form for voodoo har også fandtes i Asien i flere årtusinder, herunder Indien, Kina og specielt det nuværende Bangla Desh, der er berømt for sort magi. Denne sorte magi, den asiatiske betegnelse af voodoo blev brugt og bruges den dag i dag for at hævne sig over folk pga. jalousi eller andre tvister, også pengemæssige stridigheder blandt familiemedlemmer og andre forretningsfolk. Målet er således at igennem den sorte magi opnå det som man ønsker f.eks. at en person bliver så syg, at personen er ude i stand til at arbejde eller tage en uddannelse eller at et ægtepar går fra hinanden eller en persons død eller at en person bliver forelsket i en… mm… alle disse og mange andre former for ønsker, man ikke kan få realiseret prøver man at få realiseret gennem folk der udøver hemmelig sort magi mod betaling. Sort magi stammer dog fra oldtiden, hvor det helt i starten blev brugt fortrinsvis til at få folk fra hinanden, specielt ægtepar og er siden vokset mht. udførelsesemner ubegrænset. Den sorte magi, voodoo og andet magi betegnes som værende negativ som udgangspunkt, idet dette forhold skal tages pga. nogle faktorer, der senere skal tages i betragtning.

Sufierne!

Mens mange clairvoyantere beskæftiger sig med ånder, har nogle islamiske sufier specialiseret sig i nedbrydelse af den sorte magi. Disse sufier har forskellige rang afhængig af deres styrke og ophøjethed men ikke status. Deres status kommer af deres rang. Nogle af disse er i fortiden blevet så berømte for deres healing, åndefordrivelse, nedbrydelse af sort magi og åndelighed, at store kæmpemæssige gravpladser, de såkaldte “darbaars” er bygget efter deres død ved deres grave, hvor folk stadig tager hen for at bede til dem. Fælles for disse personer var, at de alle var muslimer og meget hellige, ikke imamer,, men sufier, der mediterede næsten 24 timer i døgnet, også når de sov, og kunne helbrede og bede for alt… De blev kaldt walier eller ven af Allah(Gud)… nogle sufier blev så ophøjede i rang, at de til sidste fik denne rang som ven af selveste Gud. De blev respekteret mest og kom forreste i rækken selv før imamer og teologer, muftier og mustahid… Altså forreste i præstestyret.. Men fælles for disse var, at de havde fået magt over deres eget ego og havde ikke nogen indre vilje andet end tilbedelse af Allah.

I Islamisk teologi er en muslim, der opfylder sharia, altså Quranens befalinger og dermed lov, en mumin, dvs. en person, der opfylder alle befalinger.. For at være sufi skal man være mumin, dvs minimum opfylde alle forpligtelser og afholde sig fra alt, hvad der er forbudt… Der findes som bekendt mange muslimer, og nogle af dem er således mumin og nogle af dem sufier. Det skal dog understreges, at ikke alle sekter af Islam tror på sufismen. Der er nogle, der mener, at sufismen slet ikke hører til Islam. Vi vil dog ikke tage denne diskussion op, idet vi går ud fra, at når de læser trosbekendelsen, er de muslimer. Ud af alle sufier i verden bliver 124.000 personer valgt af selveste Allah(Gud) til og være de såkaldte Walis,…. Og ud af disse 313 til at kommandere over de 124.000 til og være Avtaars el. Sultans. Dvs. de er stadig wali men udvalgt til at komme et trin højere op. Ud af disse 313 er der 40  Abdaal,  og ud af 40 Abdaal er der 4 Kutb og til sidst i pyramiden en 1 Ghous. Ghous er den der har direkte kontakt og formidler ethvert budskab fra Allah til Profeten(saw), Ishaba( …), Ahlul-Bait, Imamer….. om der findes andre i dette hierarki, ved kun Allah Må Allah tilgive mig, hvis jeg har glemt nogen og hvis jeg har remset noget forkert op. Det er dog meget komplekst og forstå og vil blive uddybet med eksempler senere, idet det er vigtigt at få remset dette hierarki op for at forstå åndeligheden i Islam.

Der er mange der mener, at sufismen ikke har noget at gøre med Islam. For at svare på dette spørgsmål går vi til dybden i Quranen, som lærer en at afholde sig, dvs. at lære disciplin og ikke kun følge sine lyster, minimere lysterne og få sig eget ego ned på jorden for at ophøje sin sjæl og give den sundhed og komme tættere på Allah. Quranen lærer en at foretage en indre rejse gennem tilbedelse af Allah via bøn(salah), recitering af Quran og gode gerninger. Sufierne reciterer Quranske ord i gentagelser og foretager eller prøver og foretage en indre rejse. Quranen lærer herved selv muslimerne om den indre rejse og sufismen, men betegnelsen er dog misvisende, idet findes også sufier nu om dage der ikke er muslimer. …..(uddybning)….

Vækningen

Han var fordybet i sit eget jeg, i nydelse, lyst og lykke, herunder penge og magt, det var hvad hele hans liv drejede sig om, som mange andre unge mennesker i Danmark og ældre…..

Indtil han en dag besøgte en ældre mand, en mand på 80 år, pensioneret og som boede med sin kone og søn. Det interessante ved ham var, at mange mennesker besøgte ham, mennesker, der havde problemer med sygdomme, depressioner, onde ånder, besatte huse mm.. Min kontakt med ham kom da et familiemedlem var syg og skulle under behandling. Derefter kunne jeg lide og tage hos ham, og han kunne vældigt godt lide mig, selvom jeg måske ikke ligefrem levede efter Islams regler. Det blev til et venskab, hvor jeg næsten var hos ham hver anden eller tredje dag.. specielt på tidspunkter, hvor han skulle åbne sin faste, idet han fastede hver dag fra solopgang til solnedgang hele årets 365 dage. Det mærkværdige skete en dag, hvor jeg var lidt ked af det pga. det kommende udfald af en sportskamp og kontaktede ham i min nedtur. Han endevendte udfaldet af denne kamp med nogle simple ord, idet han ønskede at jeg skulle være glad, og til min og alle mine venners store overraskelse vendte udfaldet af kampen således mirakuløst svarende til at et fodboldhold, der var bagude med 10-0 endte med at vinde 11-10 i det sidste kvarter.

Hele denne episode og nogle andre, herunder en dag, hvor jeg havde kraftigt hovedpine, og i stedet for at tage mine normale migrænepiller lod jeg ham heale mig med et pust, gjorde at jeg fik mere og mere tiltro til, at han besad overnaturlige evner. Jeg havde en indre ro hos ham, når jeg var sammen med ham, havde lyst til at være en rigtig muslim, havde lyst til at høre og se, hvordan han med ord fra Koranen faktisk healede folk ved at læse på dem, puste mm… og hvordan han nogle gange kunne fortælle mig, hvad jeg havde lavet…..

(Uddrag fra side 5 ff)

Koranen fortæller om denne deling af krop og sjæl, idet det er sjælen, som er et menneskes id, i denne verden og efter døden. Det er sjælen, der repræsenterer det enkelte menneske, kroppen er således kun et mekanisme, som er til brug i denne verden. Endvidere optræder sjælen også i Bibelen og Toraen samt i andre religiøse skrifter samt i almindeligt litteratur skrevet af folk, som ikke troede på Gud eller havde nogen religion.

Nogle amerikanere, der har været tæt på døden, har i nogle udsendelser fortalt om, hvad de oplevede, når de døde og genoplivede. Fælles for dem alle var, at de faktisk vandrede ud af deres kroppe og så kroppen og folk græde over deres krop. Disse udsendelser har været vist meget, men folk tager det mere som underholdning i stedet for at tænke over det. Også her bekræftes sjælens udødelighed.

Når Koranen reciteres føder det sjælen, dvs. at sjælen bliver stærkere og stærkere. Sjælens føde er således at tilbede Allah og at udføre de gerninger, som er positive og beordret. Når dårlige gerninger udføres, svækkes sjælen og vice versa. At recitere Koranen ophøjer sjælen og gør den stærkere. Dette berettes netop i surah Muzammil: “for visselig vil recitering af Koranen svække det dyriske instinkt og ophøje sjælen”.

Når sjælen bliver stærkere og stærkere, kan man på et tidspunkt blive i stand til at overføre denne positive energi fra sjælen til andre. Det kan være fysisk syge mennesker, mennesker i depression, mennesker med problemer og endelig mennesker med en svag sjæl og således hjælpe disse mennesker. Det er menneskelighed. At foruden at være i stand til at hjælpe de fattige med penge og mad, at hjælpe sin næste, naboen og familien, også at kunne være i stand til at hjælpe med noget andet, nemlig den positive energi, der udspringer fra sjælen.

Sufierne har specialiseret sig i denne viden, nemlig at gøre sjælen stærkere ved meditation. Det samme ses hos Buddhister, som mediterer for at opnå Nirvana* og Hinduer igennem Yoga*. Forskellen på de tre former er er dog, at sufierne i meget høj grad lægger vægt på foruden selv at opnå en positiv stærk sjæl, også at kunne være i stand til at overføre den til andre og således dele af den impulsivt og planlagt, også ved øjeblikkelig behov. Yoga-eksperterne har tilrettelagt et program for den enkeltes egen forbedring, således at vedkommende bedre kan være i balance med sig selv, og dette kan så bruges af alle. Buddhisterne sætter også fokus på individets egen balance. Nogle Buddhister og Hinduer spiser endda meget lidt mad, herunder undgår helt kød for at rense kroppen og dermed sjælen for dets dyriske instinkt, jf. ovenfor. De islamiske sufier lægger ikke meget vægt på mad-disciplin til og starte med, idet dette opnås naturligt sideløbende og efterfølgende, men i Islam er kød f.eks. ikke forbudt men overdrivelse og ustyrlighed af al form for mad er forbudt, idet egoet således får lov til at vokse og blive stærkere. Et ego, som faktisk er menneskets egen fjende. Grunden til at svinekød og alkohol er forbudt har også noget at gøre med sjælens svækkelse gennem kroppens svækkelse, som vil blive omtalt og forklaret senere i et selvstændigt kapitel.

Det Dyriske Instinkt!

Foruden egoet besidder menneksets nogle instinkter, f.eks. jægerinstinktet, samlerinstinktet mm.. , hvoraf nogle også udspringer fra eller har tilknytning til egoet. Det Dyriske Instinkt er menneskets tilbøjelig til, som ordet siger, at opføre sig i situationer, som dyr ville opføre sig. F.eks. en flok mænd, der er samlet i en bar og alle prøver og flirte med en eller flere piger og derved kommer i konflikt med hinanden. I starten af dette vil de være styret af egoet, idet de alle ønsker at score den pågældende pige((r, men hvis kommunikationen brister og alkoholen kommer til at svække deres ego(egoet er ikke kun negativt, men kan i situationer også være sund fornuft til fordel for en selv) kan det dyriske instinkt overtage i form af at en slagsmål startes. I dette slagsmål vil alle prøve og slå hinanden ned som dyr, herunder f.eks. løver eller tigre vil kæmpe om retten til at et område eller en hun. Dette uden at tænke sig om, idet hjernen i denne situation er i baglås på grund af alkoholen og vreden og situationen og heller ikke egoet kan nå at hindre, at man faktisk udsætter den kære krop for neddrivelse eller tilintetgørelse. En person, der ser det udefra, vil umiddelbart ikke kunne kende forskel på disse mænds adfærd i form af den hensynsløse, brutale og blodige samt absurde kamp med hvad dyr ville gøre i samme situation. Disse mænd har således i denne situation ladet deres dyriske instinkt overtage dem 100%.

Heller ikke pigen eller pigerne, det drejer sig om eller som slagsmålet vedrører, gør noget, som mennesker ville gøre, idet de selv stiller sig selv i en situation, hvor “hannerne” slås for dem, velvidende om risikoen for, at dette kunne ske taget atmosfæren, stedet og omgivelserne i betragtning(mange mænd, få kvinder, alkohol). Hunnen kan jo lide dette, at der kæmpes for hende, også i dyreriget, inderst inde. Ellers ville hunnen jo ikke gå ind i hannernes område. Hunnen, der ikke ønsker dette, holder sig langt væk fra hannernes område. Disse kvinder, hvis deres dyriske instinkt, som her er deres “jeg er den lækreste” – instinkt, overtager dem. Hvad forventer piger, der danser og udstiller sig selv foran mænd, som en hun, der er klar til at parre sig og som derfor foretager parringsdansen foran de sultne hanner? Kvinden, der danser på et diskotek eller en bar eller i det hele taget foran en flok fulde mænd, har efter min mening kun dette til formål, dog bevidst eller ubevidst. Og den med at kvinder bare kan lide og danse, holder ikke, idet de således bare kan danse derhjemme, også med højt musik og festlige omgivelser. Men disse kvinder har således behov for at danse, hvor der er mænd til stede, at kunne føle at mænd glor på dem, at kunne føle, at mænd synes de er lækre. At mænd gerne vil slå hinanden ihjel for deres skyld, at de kommer og flirter med kvinden, selvom kvinden måske er gift eller har kæreste på, alt dette styrker kvindens dyriske instinkt og egoet, som netop repræsenterer kvindens smukhed.

(Uddrag fra side 12 ff)

Det dyriske instinkt er også en drift, som kan styres ved hjælp af meditation. Det ses, at munkenes lyst til sex er minimal, idet de altid er i cølibat, altså skal holde sig væk fra kvinder og sex. Det ses at yoga-udøvere meget bedre kan styre deres sexlyster. Sufierne, hvoraf mange er gifte, har også kontrol over deres sexlyst, men modsat munkene og yoga-udøverne, er det ikke nødvendigt for dem at være i cølibat. Hvorfor mon det? Hvad får dem til at kunne styre sine dyriske instinkter, selvom de er gifte og er lige så meget sammen med deres koner, som de har lyst til? Svaret herpå er en indre ro, en indre balance, som bliver opnået gennem meditation af forskellige former. Ved meditationen koncentreres hele hjernemassen på et bestemt punkt, nemlig det indre, hvorved testosteron produktionen automatisk falder. Endvidere afholder man sig fra alt, hvad der kan få denne testosteron produktion og hormoner op og køre, herunder musik, dans, damer, fjernsyn, fornøjeligheder, fester m.m. Men hvad er det præcist, der gør, at de ved at foretage denne indre rejse kan hjælpe med at styre deres dyriske instinkt, lysterne, driften???

For at få svar herpå er det essentielt, at der foretages en systematisk analyse og vurdering af, hvad menneskets indre, foruden det fysiske(indvoldene m.m.) består af. Vi starter med at se på nogle negative elementer, nemlig had, jalousi, vrede, depression og angst.

Had

Had er den menneskelige reaktion på et andet menneskes adfærd over for den pågældende. En adfærd, som ikke umiddelbart har ført til noget godt, noget positivt, altså noget, der har forvoldt skade eller noget, som vedkommende føler, har forvoldt skade. Dette bevirker personen til at udvikle nogle af de samme elementer, som vedkommende er blevet udsat for, nemlig negative elementer kaldt for had. Had er således ikke alene en afstandtagen til en gerning eller en person eller begge, men afspejler denne persons fremtidige syn på den der forårsager hadet. Den forhadte er kommet til bevidst eller ubevidst at gøre noget, der har forårsaget, at en person har lidt skade enten fysisk eller psykisk eller materielt. Denne person er direkte årsag til, at et andet menneske udvikler et negativt element i sit indre og med til at gøre personen farlig for sig selv og sine omgivelser, idet hadet meget hurtigt kan udvikle sig til et ønske om hævn, dvs. gengæld. Men samtidigt sker der forandringer i denne persons indre, forandringer der forstyrrer roen og balancen i indret, hvis den da fandtes før gerningen.

(Uddrag fra side 17 ff)

Guds eksistens

Jeg kan ikke finde mine fest-bukser, hvor er det nu de er. Jeg leder alle vegne….er irriteret, føler mig magtesløs, prøver alt, kan bare ikke finde dem, fortvivlet tænker jeg på, der må være nogen, min kone, min mor en eller anden, der kan hjælpe mig med at finde dem. Prøver alle, ingen kan hjælpe, er fortvivlet. Hvad skal jeg gøre, kan det være rigtigt, at man kan føle sig så magtesløs??? Er der mon en Gud, der har styr over ALT? Dette ville jeg ønske i nuværende stund, så jeg kunne finde mine bukser, eller kunne blive beroliget, kunne være i en tilstand, hvor bukserne ikke betød så meget for mig, at jeg går hen og bliver så irriteret resten af dagen, og at min tilstand går ud over alle på mit arbejde uden at de er klar over, hvorfor jeg er sådan. Hvis de vidste det, ville de grine af mig, selvom de også selv har været i en lignende situation. Kunne jeg mon tænke på noget i bedre i denne verden? Jo, jeg skal til fest i weekenden, det er jeg op til. Men hvad så bagefter, fortvivlelsen kommer igen jo, det er en ond cirkel…..

Oversæt/Translate (Vær opmærksom på at oversættelsen IKKE kan garanteres at være korrekt).

Store Synder(synder som ikke kommer i kategorien Sagheera(små)).At tilbede andet end Allah(Shirk)

• 1. At slå en anden ihjel (uden at man har ret)
• 2. At lave sort magi
• 3. At forlade salah
• 4. At ikke give almisse
• 5. Undlade at faste uden nogen lovlig grund
• 6. At have økonomiske mulighed men ikke tage til pilgrimsrejse
• 7. At undertrykke/disrespektere sine forældre og ikke at adlyde dem
• 8. At bryde sin relation til sin nære familie.
• 9. At begå hor(zina)
• 10. At begå homoseksualitet(sadomy)
• 11. At tage/give renter
• 12. At spise(stjæle) fra forældreløse børn og undertrykke dem
• 13. At lyve i Allah og Hans Profets(saw) navn
• 14. At flygte fra fronten i en krig
• 15. At være leder for et folk, nation, stamme mv. og undertrykke dem
• 16. At ha arrogance, stolthed, og se ned på de andre
• 17. At give falsk vidneudsagn
• 18. At drikke, producere, sælge og transportere alkohol
• 19. At gamble (hasard)
• 20. At sladre dårligt, grimt om hæderlige kvinder
• 21. At begå tyveri
• 22. At tilrane folk (gasp)
• 23. At sværge falsk/løgn
• 24. At undertrykke (zulm)
• 25. At spise haram
• 26. At begå selvmord
• 27. At lyve
• 28. At ikke afgøre-bedømme retfærdigt og sandfærdigt
• 29. At tage bestikkelse for at afgøre
• 30. At kvinder bestræber sig for at ligne mændene og omvendt
• 31. At gifte sig med sin eks mand med falsk Talak.
• 32. At ikke beskytte sig fra sin urin(urenhed)
• 33. At være dobbeltmoralsk(riya)
• 34. At beskæftige sig med viden for verdslige ting og skjule-gemme det
• 35. At forræde
• 36. At være stolt over noget god gerninger man har lavet og altid snakke om det og samtidig presse velkommende
• 37. At ikke tro på skæbnen
• 38. At lede efter/undersøge folks fejl, mangler og skjule ting
• 39. At tage ens ord videre til en anden for at starte en korruption
• 40. At forbande
• 41. At ikke holde sit løfte
• 42. At bekræfte sortmagiker-udøvere og astrologer
• 43. At kvinden ikke adlyder sin mand
• 44. At lave/få lavet og bevare statuer
• 45. At råbe og skrige efter ens død
• 46. At være stædig og korrupt
• 47. At undertrykke(zulm) de svage, slaver, kvinder og dyr
• 48. At give vanskeligheder og gøre sin nabo ked af det
• 49. At få muslimer i ubehagelige sager og bande til dem
• 50. At få personer, som tilbeder Allah i vanskeligheder
• 51. At klæde sig i pæne trøjer for at imponere de andre
• 52. At mændene tager silke trøjer og guld på
• 53. At ofre dyr i andres navn end Allah
• 54. At diskutere for at få ret, ikke for at bevise Allahs enhed
• 55. At beholde vandmængde og ikke dele det ud til dem som har brug for det
• 56. At snyde i vægt
• 57. At lave dårlige gerninger foran alle, åbent.
• 58. At insistere på ikke at tage til fredags bøn uden undskyldninger
• 59. at snakke dårligt om Saliheen, Imamer, Sahaba og Ahlul-bait.

Imam Zehebi – Kitabu-l Kebair

Artiklen er skrevet af: Web-β9

Oversæt/Translate (Vær opmærksom på at oversættelsen IKKE kan garanteres at være korrekt).

Shopping – hvad forbinder man med begrebet? Det er et fænomen, der optræder hos alle mennesker uanset alder, race eller køn, men det er især udtalt hos kvinder.

Mange har den opfattelse at det er en trend hos unge teenager piger. Men shopping lysten har ingen aldersgrænse hos kvinde kønnet, og der ligger meget mere i end bare at lægge penge i en genstand, man er faldet for. Hvem kender ikke situationen – at tage på shopping, ikke for at købe hvad man mangler, men som oftest noget, som man har lyst til at købe. Der er en stor forskel mellem de to ting, for bag lysten ligger bagved liggende årsager til, som shopping midlertidig kan kurere. Alle kender glæden ved at købe noget man synes om, eller skuffelsen over ikke at have mulighed for at købe lige præcis, hvad ens blik er faldet for. Lige meget hvad det er vi køber, lige fra en lækker dessert til et dyrt ur, så vil det have samme effekt på os.Overdreven shopping bliver i dag betegnet som en afhængighed på lige fod som afhængighed til enhver anden form for forbrug, som fx narkotika, alkohol og diverse. Nogle vil mene at det er en absurd sammenligning, men i virkeligheden er afhængighed en og samme ting, uanset hvad det er man er afhængig af, da det er samme neuro-biologiske mekanismer der udløses i hjernen ved afhængighed. Tag for eksempel den halvbevidste alkoholiker med flasken i hånden og den stilet pige med glødende dankort i hånden, der kaster sig over butikkernes mange tilbud. Den øldrikkende mand og den trendy pige er forskellige – meget forskellige, og så har de alligevel noget til fælles. De er begge to afhængige. Det er blandt andet derfor at folk med overdreven tendens til at shoppe har fået betegnelsen shopoholics. Rent neurobiologisk så forudgås shopping adfærden af forventninger og forestillinger om det velbehag man vil føle, når man har købt noget bestemt. Når man endelig står med det man ønsker at købe, så går hjernen automatisk i gang med at vurderer om lige præcis den vare passer med de forventninger man har skabt under planlægning. Under hele processen lige fra planlægning til udførelse i praksis, produceres hormonet endorfin i et center i hjernen, som er involveret i mange funktioner, men i den sammenhæng er det især involveret i at fremprovokerer følelser, som lyst, glæde og succes. Den giver et stimulerende sus i kroppen, når man tvinger sig selv til ekstremer, men har som sideeffekt at være vanedannende. Forstået på den måde, at man ved at vælge en adfærd som fx shopping, fremprovokerer den her tilstand af midlertidig lykke, som uheldigvis forsvinder så snart handling er færdig.  
 
 ‘For mange unge piger indtager shopping en stor del af deres fokus, da det er med til at give dem en plads hos den gruppe veninder de bruger deres tid sammen med. Det er deres grundlag for at eksistere i gruppen, for accept, beundring og bekræftelse. For at tilhøre de populære. Men også en måde at dække over den biologiske usikkerhed der ligger bag det at blive voksen. Hermed ment den usikkerhed der er forbundet med  den stærkt voksende krop og det ligeledes usikre selvbillede der ligger på overgang mellem barn-voksen stadiet. Pigen i den alder reflektere ikke dybere over sin lyst, og da shopping er en vigtig del af hendes liv, kan det skabe panik i hende hvis hun ikke får købt hvad hun brænder for. Hvilke mødre kender ikke den situation at deres datter kun går med de nye sko for tre dage, for derefter at lægge dem i et hjørne og aldrig tag dem på igen. Skoene var et behov, som blev mættet, ligeså snart de blev ejet. Skoene såvel som enhver anden form for materialistisk genstand er en form for status symbol, der sender de rigtige signaler til omverden om perfektionisme. Med det kommunikerer man sin identitet ud til omverden om status, succes, perfektionisme. En måde at hente bekræftelse på ved at tilegne sig et bestemt ydre gennem genstande. Graden af bekræftelse og ønske om at overbevise andre om ens troværdighed afhænger stærkt af hvordan vi mestre at håndtere hvad jeg vil kalde for statussymboler. Men shopping er mere end bare et signal til omverden, men ofte et krav om opmærksomhed for kvindernes vedkommende. Et uheldigt behov som kan kombineres forkert og giv et helt andet billede af hvad denne kvinde indvendigt rummer. Det kan være en afspejling af en forkert eller destruktiv tankegang, som hun bevidst som ubevidst vender udad gennem sit udvalg af tøj varer og mere generelt måden hun lever sit liv i mindste detalje. Det kan ses som et respons på samfundet høje krav og idealer, men ikke mindst hendes egene forventninger til hvad hun kan mestre. Det kan sætte mange ud af kurs på det psykiske plan, for man har oftest ikke råd til at gå imod strømmen, da samfundet baserer sig på en win-win ideologi, og derved sagt, kan det at gå ned være lig med tab, og det vil være uforlignelig med ens ego. Det skal også nævnes, at kravet til kvinder er dobbelt i forhold til mænd, da de ikke kun fejlagtigt forsøger at gå i mændenes spor men også skal påtage sig andre roller, og det har statistisk vist sig som en forhøjet stress tærskel hos kvinder i forhold til mænd. For at indplacerer shopping på ny i denne diskussion, så kan den ses som en form for trøst, der hjælper kvinden til ikke at mærke frygten for at miste kontrol. Det er en slags afværge mekanisme, som virke som en beskyttelse mod at mærke sine egne følelser. Følelser der ofte baserer sig på at man ikke føler sig god nok. Noget som er meget karakteristisk for kvinder at de vender følelserne indad ved konstant at føle, at der er noget man skal skjule for omverdenen, beskytte sig imod eller skamme sig over. Som tidligere nævnt er det ofte forhold udefra, der sætter følelserne i gang med tilhørende adfærd. Et eksempel kunne være, at hvis man føler at man ikke har mestret en opgave godt nok eller er blevet afvist, så shopper man for at dæmpe angsten for de selvdestruktive tanker om hhv. at være en fiasko eller ikke føle sig elsket. Shopping bliver derfor en adfærd man udvikler for at blive lagt mærke til af frygt for at blive overset eller svigtet. Den bliver en måde at præsterer sig til kærlighed på ved at gør bestemte ting eller se på en bestemt måde. Hvorfor rammer denne adfærd så især kvinder, når alle mennesker uanset køn har det selvsamme behov med at blive værdsat for hvem vi er. Det skyldes at kvinder er det feminine og smukke, og da det mandebaseret samfund går efter det det smukke, så er det ikke underligt, at det er kvinder der i størst udstrækning udvikler en selvdestruktiv adfærd ved overdreven shopping.

Shopping adfærden kan også optræde hos mænd, især de unge, som en trang til at blive set og anerkendt, særligt i forholdet til kvinder. Kort handler det for mændene mere om magt, prestige og om at kunne forsørge, hvorimod det for kvinder handler om skønhed og udseende.Næste gang man shopper, bør man spørge sig selv, hvad hensigten eller målet er med ens adfærd. Hvad prøver man at beskytte sig imod, hvilke behov dækker ens handling over. Med den refleksion skaber man sig en bevidsthed om, hvad der ligger bagved  vores handlinger, shopping eller en hvilket som helst anden handling. På den måde får man mulighed for at vurdere og overveje, hvordan man skal tilgodese det behov i stedet for blindt at handle uden at løse, men kun skabe yderligere forvirring og dårlig samvittighed end der i forvejen allerede var.

Ved omtanke kan man nå dybt i ens indre for at skelne og ikke mindst kende hensigten bag alle sine handlinger. Livet handler om hensigter, og Allah giver og tager ud fra ens hensigter. Hvis man lyttede til sig selv, vil man kunne sortere bedre imellem de signaler, som vores tanker, krop, ord og skridt fortæller. Man skal forsøge at vriste sig fra enhver form for afhængighed, der kan fastholde en i en destruktiv adfærd, der i værste fald kan ende med psykisk kollaps.

Islam med de kærligheds elementer, er mere end bare end religion men i højere grad en balance gang over alle aspekter af livet. Hvis man tager et ærligt skridt imod den, fylder man sin tomhed med oprigtig lys og kærlighed, og målet bliver derefter at søge bekræftelse og lykke gennem sin tro og kærlighed til den eneste ene. Man kan søge længe, forblændet af det verdslige kaos, men i sidste ende vil Islams effekt fjerne byrden og kravene fra ens skuldre. Fjerne vores fokus fra det verdslige, der nemt kan narre og trække en med ned i afgrunden. Med lyset ser man klart og bevæger sig med sikre skridt, uden at føle sig afhængig af menneskers anerkendelse men kun fra den eneste ene. Må Allah (swt) være med os alle sammen.

Artiklen er skrevet af: (Red- β1)

Oversæt/Translate (Vær opmærksom på at oversættelsen IKKE kan garanteres at være korrekt).

Abdul-Qadir Jilani(Gilani) blev født år 1078 i Ramadan måneden i Gilan(en persisk provins nær Det Kaspiske Hav). Abdul-Qadir Jilanis far var Syed, i Profetens(saw) slægt fra Hassan-siden men døde tidligt. Hans mor var også Syed men fra Hussain-siden. Abdul-Qadir Jilani(AQJ) var således det første barn, der blev født, da Hassan- og Hussainslægten mødtes første gang. Han var en Sunni-Hanbali Islamisk taler og grundlæggeren af sufi-ordenen Qadri(Qadiri). AQJ tilhører den spirituelle Tasawwuf-sti fra Junaid Baghdadi. Hans bidrag til den islamiske tankegang, udvikling og fordybelse gav ham titlen Gaus-al-Azam(Ghous-e-Azam = Den Enesteånde Hjælper).Som 18-årig tog AQJ til Baghdad og lærte under retsskolen Hanbali igennem flere af tidens store undervisere. Hans Fiqh-lærer var Abu Said Ali al-Muharrimi og Tafsir(tafseer)lærte han fra den velkendte Quran-fortolker Abu Mohammad Jafar. Hans Tasawwuf-lærer var Sheikh Abu al-Dabbas, som hjalp ham med sufisme og herfra startede AQJ sin åndelige rejse. En rejse, der mundede ud i en af de største sufi-Tariqaer i verden den dag i dag, Qadri-Tariqaen. Efter at modtage undervisning i Bagdad tog AQJ ud i ørkenen i Iraq og tilbragte 25 år som omvandrende Fakir(tjener-Darwaish).

Da han var lidt over 50 år kom han omsider tilbage til Bagdad i år 1127 og begyndte og holde offentlige taler om Islam. Endvidere begyndte han at undervise i sin gamle lærer al-Muharrimis skole og blev meget populær blandt eleverne pga. hans meget store udbredte viden om Islam og dybdegående Islam. Om morgenen underviste han i Hadis og Tafsir(Quran-fortolkning), og om eftermiddagen underviste han i Tasawwuf og Qurans hemmeligheder.  Således lavede han dawah i 40 år og fik organiseret specielle missionære grupper, der tog ud i verden for at udsprede Islam.  I 1128 tog han selv til det nuværende Multan i Pakistan og blev extrem populær den dag i dag i det område, hvor Qadiri-Tariqaen nu om dage har flest tilhængere. Han var direkte ansvarlig for at tusinder af folk konverterede til Islam både i Persien, Afghanistan og det nuværende Pakistan og Nordindien.

Han døde i 1166/561H den 8. Rabi-ul-Awwal og blev begravet i sin skole(madrassa) i Bagdad. Hans gravplads bliver årligt besøgt af folk fra hele verden, herunder specielt folk, der er følgere i Qadri-Tariqaen.

Han var velkendt for sin meget store udstråling(karisma) og evne til at påvirke folk ved talens kraft. Han var velsignet af Allah for det og var samtidigt en stor healer(wali), som havde immenst åndelig styrke i form af Tasawwuf-viden. AQJ fik titlen som “walien over alle walier” i Multan, Pakistan, og i sjælenes verden(aalme-Kashf)betegnes han som den største Wali nogensinde, der har forrang for alle Walier, idet Han fik den specielle titel “Ghous”. Han var leder af tiden i forhold til viden og åndelig styrke. Den dag i dag bliver hans navn nævnt og brugt i alle sufi-ordener, herunder Chistiyya, Naqshbandiyya, Sohrvardiyya, Rifaiyya, Shaziliyya m.fl. Ingen Tariqa kan eksistere uden at acceptere og respektere Sheikh Abdul Qadir Jilani(ra).

Hans åndelige bedrifter(Karamah) findes der utallige af, men en af de mest bemærkelsesværdige er bl.a. i Bagdad, hvor nogle jøder ikke ville acceptere Islam, da de mente, at Profeten(saw) ikke kunne udføre mirakler(mujizah). Sheik Abdul Qadir Jilani(ra) hørte om det og konfronterede disse jøder nær en kirkegård. Jøderne ville ikke tro på noget, idet de sagde, at deres Profeter(as), herunder Moses(Musa(as)) kunne åbne floder og Jesus(Isa(as)) kunne vække de døde til live. AQJ beordrede alle grave til at genopstå ved Allahs navn, og alle ligene stod op til jødernes og alles forbavselse. AQJ sagde, at dette kan enhver mumin(rettroende) gøre i Islam, og en mumin besidder intet i forhold til selveste Profeten(saw). Det var en stor Karamah(mirakel udført af en wali), og alle jøderne, i tusindvis, konverterede til Islam.

Sheikh Abdul Qadir Jilani(ra) var meget imod Shirk og dyrkelse af Walier eller andre personer. Den dag i dag er der desværre mange, specielt sufier fra Qadri-ordenen, som kommer til at misforstå konceptet med Tasawwuf og kommer til at lave Shirk. Advarslen mod Shirk og præciseringen af en Walis status er meget godt beskrevet i følgende udtalelse af AQJ, fra bogen Al-Fathu Rabbi:

“Barn, din længsel for Gud Den Almægtige er ikke sand, din søgen efter Ham er ikke oprigtig. En person, der erklærer at følge Guds vilje samtidigt med, at han kalder på en andens hjælp har modsat sig sin egen påstand. Blandt de såkaldte søgere af Gud, elsker flertallet denne verden, nogle få elsker det hinsides, og endnu færre overgiver sig til Guds vilje og søger Ham.

De er så sjældne som rødt svovl. Disse er enestående personer, som er de sjældneste af de sjældneste. Selv det at møde dem er en sjældenhed. De er udvalgt som værende få, troens ledestjerne, det tørre lands stolthed, jordens juveler og de sande konger af den. De er Guds forsyn til det tørre land og dets folk. De er jordens støttepæle og dets beskyttelse. De er folkets ledere og deres fuldmægtige. På grund af dem, bliver folk reddet fra katastrofer og på grund af dem lader Gud Den Almægtige regnen falde og planterne blomstre.

I starten af deres åndelige søgen løb de fra en bjergtop til en højere, i søgen efter isolering og fred. De flygtede fra et land til et andet, fra udkanten af den ene ruinby til en anden. Hvis de blev opdaget af folk, flyttede de hurtigt. De efterlod alt overgav, nøglerne til denne verden til dets folk.  De forblev standhaftige indtil slotsvægge blev bygget som beskyttelse for dem, og floder strømmede mod deres hjerter indtil en tid, hvor Gud Almægtig tildelte dem vagter til beskyttelse.

Hver enkelt af de himmelske soldater, som omringede dem, har en unik beskyttelses-opgave. Således, at disse specielle udvalgte tjenere af Gud Almægtig bliver respekteret, beskyttet, hævet i status over folket(wilayah). Alle disse velsignelser sker hinsides deres mentale stadie. I dette stadie bliver det obligatorisk for dem igen at blande sig med folk og tjene folket. De bliver som læger, og folket bliver deres patienter……”

…”Tag jer i agt! Tag jer i agt! Se aldrig lidenskabeligt på noget, idet sådanne lystige ønsker vil så syndens frø i hjertet. Resultaterne af dette er hverken lovprist i denne verden og det hinsides.

O Folk! Opfør jer anstændigt foran Gud Almægtig, og må Han have barmhjertighed til alle. Hvis man ikke lever overens med de guddommelige Sharia love, vil helvedes ild nå en på den ansete dag.

Den der træder ind ind et sted, hvor der er formaning og ikke accepterer disse advarsler, er den mest onde af alle folk. Barn, din foragtelse, hån og nedgørelse af Guds suppleanter(awliya) er et resultat af den meget begrænsede viden, som du har af Gud Almægtig selv. Du anklager dem aggressivt: “Hvorfor arbejder I ikke som os for at tjene til livets brød? Hvorfor blander de sig ikke med os?..”

..”Flygt ikke fra modgang. At konfrontere prøvelserne med tålmodighed er fundamentet af al fortjeneste og vejen til sejr. Prøvelserne er kilden til profetskabet, den centrale i beskederne, den bærende kraft af stedfortræderne(wailya), indsigt og kærlighed. Hvis du ikke udøver tålmodighed i modgang, har du intet og stå på. Intet struktur kan stå uden et godt fundament. Har i nogensinde set et hus stående på skrot?”

Sheikh Abdul Qadir Jilani overnattede i byen Riyadha under Ramadanen. Han fastede men åbnede fasten kun med vand og spiste heller ikke om natten.  Natten til den 27. Ramadan åbnede himlen over Abdul Qadirs hoved. Gennem himlen kom der en engel med et krus af guld på den ene hand og en sølv-tallerken I den anden fyldt med lækre frugter fra Paradis. AQJ spurgte englen, om krusset var lavet af guld. Englen svarede “ja, den generøse beordrede mig til at bringe dig dette, for du er Hans ven og tjener”. AQJ bedte englen om at tage alt tilbage og sagde, at han ikke vil spise og drikke fra noget, som Profeten(saw) aldrig havde gjort og afvist.  Englen forsvandt, men returnerede efter solnedgang med et krus af ler og en tallerken af træ med frugter fra Paradis. AQJ accpeterede dette og sagde: “Alhamdulillah!, Han giver føde til alle hans skabninger, Han ved, hvad de spiser. Vi er aldrig bekymret for næring”.

Må Sheikh Abdul Qadir Jilanis(ra) status stige og må Han(ra) få del i de bedste frugter af Jannah. Amin.

Artiklen er skrevet af:  (Red-α99)

Oversæt/Translate (Vær opmærksom på at oversættelsen IKKE kan garanteres at være korrekt).

 

Giv dit bidrag til Sadaqah. Hjælp os til at hjælpe andre. Spred Allahs navn, Islams navn i alle muslimske hjem i Danmark via gratis azaan-ure.

Væk de døde muslimer til at gå i Allahs vej, læse salah, læse Quran og derved få medlidenhed med fattige døende mennesker.

Det er et velkendt faktum, at det er de samme, som ikke læser salah oprigtigt, der ikke har medlidenhed med de fattige, og hvis de har, er det for at vise deres magt, penge og status eller at få øget respekt. Når azaan spredes i muslimske hjem, vil mange forhåbentlig komme oprigtigt til Islam, det er kun starten, idet Salah(namaaz) er starten på et rigtigt mumin-liv.

De af os, der allerede giver til de fattige, kan således mange-doble deres gode gerninger(Hasanat) ved at give et eller flere azaan-ure væk, idet man således er med til at vække dem, der ikke giver, inshaAllah.

Når en muslim begynder og bede, åbner Allah(swt) vedkommendes hjerte og gør det blødt og dermed mere medmenneskeligt. Vedkommende får åbnet øjnene for elendigheden i verden og den store belønning i at hjælpe andre. 

Sadaqah til azaan-ure virker måske meget absurd for nogle, men det er faktisk bedre end blot selv at give sadaqah til fattige, idet det åbner muligheden for 1-100 personer, der vågner og giver til de fattige, dermed åbner man muligheden for at Allah(swt) også giver en selv del i al den sadaqah, som disse personer, der bliver vækket med azaan-urene gør.

Giv dit bidrag på nedennævnte kontonummer, alt bliver opremset her på siden, hvor mange penge, der bliver samlet, hvor mange ure, der bliver købt, hvor de bliver foræret væk, så du kan hele tiden følge med og ellers altid kontakt redaktionen, hvis du vil have et detaljeret regnskab over, hvad dine penge går til. Må Allah hjælpe alle og give den, der giver et bidrag, belønning i dette liv og hinsides.

Foreløbigt er der opkøbt 250 azaan-ure via en islamisk forretning i København, detaljer vedr. pris m.m. kan indhentes via redaktionen(intet administration eller andet, alle pengene går direkte til urene), og fordelingen er som følger:

50 ure til den pakistanske moske i Ishøj

50 ure givet via forskelllige netværk i hhv. Gladsaxe, Amager, Vesterbro og indre by.

20 ure er personligt givet væk.

120 mangler dd. 8. april 2008 af blive fordelt.  

Nørrebro samt omegn følger. Århus og Odense følger, herunder Vollsmose og Gjellerupparken.

Updatering 14. maj 2008:

10 ure til Amager

10 ure til Tåstrup

10 ure til Holbæk

10 ure til Nørrebro

Rest 80 ure tilbage(14. maj 2008)

Updatering:

20 Ure til Nørrebro

10 Ure til Avedøre

10 Ure til Ishøj og omegn

Rest 40 Ure tilbage i denne omgang(3. juni 2008)

Opdatering 21. november 2008: Alle 250 ure er foræret væk, dvs. at 250 muslimske hjem har et azaan ur i aktion, alhamdulillah, vi takker alle for bidragene.

Sadaqah kontoen dd. lyder på kr. 20540,00 og vi mangler at få inddrevet reklame indtægterne. Vi har fået kontakt med leverandører i Kina mht. en ny udgave af azaan-ure, en bordudgave, meget pænt designet uden fejl. De sidste vi købte fra en leverandør i København, havde desværre fejl på, således at fajr og isha tiderne var forkerte samt lydkvaliteten var for ringe. Det er desværre ikke lykkedes at få en kompensation, da vi ikke ønskede at levere urene tilbage pga. fabriksfejl. Den danske leverandør(en muslimsk forretning) har desværre ikke taget initiativ til at få en kompensation eller få udbedret manglerne, således at vi kunne få lidt mere ud af sadaqah pengene.

Hvis I mangler azaan-ure eller islamisk vækkelse i jeres område, kontakt venligst redaktionen, vi kommer gerne personligt og fordeler og hjælper til med dawah, inshaAllah.  Betal nu på

kontonr. 0400-401-42-14815

 

 Sadaqah til Azaan Ure i Danmark

Disse Azaan-ure er indsamlet af Tasawwuf.dk, som er drevet af unge muslimer frivilligt.

“og hold fast ved salah, og giv væk i velgørenhed(sadaqah-zakah), og bøj dig i salah med dem som bøjer sig”(Baqarah 2:43)

Formålet er at sprede Islam gennem først og fremmest at have azaan i alle muslimske hjem. Azaan renser for Shaitan, Shaiyateen(jinner), negativ energi og skænderier/konflikter i alle hjem. Samtidigt bekæmper Azaan ens indre nafs(ego) og hjælper til med at læse salah(namaaz), der er obligatorisk for alle muslimer. Salah(namaaz) hjælper under problemer, det er tilrådet af Allah at søge hjælp i salah(namaaz), når man har problemer:

“og søg hjælp i ekstrem tålmodighed og salah, og dette er visselig hårdt(svært) for alle bortset fra for den ydmyge sjæl”(Baqarah 2:45)

“Shaitan(Satan) truer jer med fattigdom og beder jer om at holde fast på jeres rigdom, men Gud lover jer Hans tilgivelse og belønning”(Baqarah 2:268)

“Dem som ikke giver penge i velgørenhed(sadaqah), det er de samme, som benægter sandheden om det evige liv”(Fussilat 41:7)

Når vi giver penge i Sadaqah og Zakah skal vi ikke være bekymrede, idet Allah betaler tilbage mangfoldigt:

“Hvem vil give Gud et godt lån? Som Han(swt) vil betale tilbage mangfoldigt(Baqarah 2:245).

Det er ikke vores opgave at tænke over det, når vi giver væk:

“Giv til en tigger, selvom han kommer riddende på en hest(Hadis Maliks Muwatta Bog 58, nr. 58 1.3)

Når vi giver sadaqah, som er frivillig almisse(velgørenhed), redder det os fra 1000 dårlige ånder(problemer) iht. Hadis Bukhari. Disse Azaan-ure vil inshaAllah redde mange muslimske familier, hjem, unge som ældre.

Giv dit bidrag eller indbetal på Tasawwuf.dk, kontonr. 0400-401-42-14815.

Oversæt/Translate (Vær opmærksom på at oversættelsen IKKE kan garanteres at være korrekt).

 

Vi er nu i en lille by i en smal dal. Der er ingen vegetation, ingen kreaturer, ingen haver, ingen floder. Ørken efter ørken adskiller byen med resten af verdenen. I løbet af dagen er solens varme uudholdelig og nætterne er stille og ensomme. Stammer/folkefærd strømmer derhen som dyr flokkes hen til et åbent vandhul. Ingen regering regerer. Der er ingen religion til at vejlede folk undtagen den, der opfordrer folk til afgudsdyrkning af sten idoler. Der er ingen lærdom/viden undtagen præstepolitik og en kærlighed for elegant poesi. Dette er Mekka, og disse folk er Araberne.

I denne by findes der en ung mand, som endnu ikke har oplevet 20 somre. Han er lav og velbygget og har et tungt tykt hår. Folk sammenligner ham med en ung løve. Han kommer fra en rig og nobel familie. Han er meget knyttet til sine forældre og er især kærlig overfor sin mor. Han bruger meget af sin tid på at lave og reparere buer og pile og praktiserer bueskydning som om han forberedte sig til et eller andet stort sammenstød. Folk kender ham som en seriøs og intelligent ung mand. Han finder ingen tilfredsstillelse i religionen og levemåden af hans folk, deres korrupte overbevisninger og ubehagelige praksis. Hans navn er Saad ibn Abi Waqqas.

En morgen i hans liv kom Abu Bakr(ra) forbi og talte blidt til ham. Han forklarede, at Muhammad ibn Abdullah(saw), hans afdøde kusine Aminah bint Wahbs(ra) søn havde fået Åbenbaringer, og Vejledningens og Sandhedens religion er sendt til Ham(saw). Abu Bakr tog så Saad med hen til Profeten(saw) i udkanten af Mekka. Det var sent om eftermiddagen og Profeten(saw) havde lige bedt Salat al-Asr. Saad var spændt og overvældet og var med det samme modtagelig overfor invitationen til Sandheden og religionen af Én Gud. Kendsgerningen, at han var en af de første personer til at acceptere Islam, var noget som gav ham meget glæde.

Profeten(saw) var også glad for se, at Saad var blevet muslim. Han(saw) så i ham tegn af udmærkede egenskaber. Selv det faktum, at han var i sine unge år, kunne han forvente at opleve mange store begivenheder forude. Det var som om denne lysende halvmåne inden længe ville blive til en skinnende fuldmåne. Måske ville andre unge i Mekka følge hans eksempel, inklusive nogle fra hans slægt. Saad var en onkel på mødrene side til Profeten(saw) fordi han tilhørte Banu Zuhrah, den samme stamme som Aminah bint Wahb(ra), Profetens(saw) mor, kom fra. Af denne grund blev Saad nogle gange refereret som Saad af Zuhrah, for at adskille ham fra andre, der havde det samme fornavn Saad.

Det er rapporteret at Profeten(saw) var glad for sin familie slægtskab med Saad. Engang da Han(saw) sad blandt sine ledsagere, så Han(saw) Saad nærme sig og han sagde til dem:

“Dette er min onkel på mødrene side. Lad en mand se sin onkel på mødrene side!”

Mens Profeten(saw) var henrykt over Saads accept af Islam, var andre og især hans mor ikke. Saad relaterede: “Da min mor hørte om min accept af Islam, blev hun rasende. Hun kom hen til mig og sagde:

“Oh Saad! Hvad er denne religion som du har omfavnet og har taget dig væk fra din mors og fars religion…? Ved Gud, enten forlader du din nye religion, eller så vil jeg ikke spise og drikke til jeg dør. Dit hjerte vil blive knust med sorg for mig, og dårlig samvittighed vil fortære dig i det du har gjort, og folk vil kritisere dig for evigt”.

“Gør ikke sådan en ting, mor!”, sagde jeg, “for jeg vil ikke opgive min religion for noget som helst”.

Alligevel fortsatte hun med sin trussel… I flere dage spiste eller drak hun ikke. Hun blev mager og svag. Time efter time, gik jeg over til hende for at spørge, om hun ville have noget at spise eller drikke, men ihærdigt nægtede hun, hun insisterede, at hun ikke ville spise eller drikke indtil hun døde, eller jeg opgav min religion. Så jeg sagde til hende:

“Ya Ummaah! Til trods for min stærke kærlighed til dig, er min kærlighed til Allah og Hans Sendebud større. Ved Allah, hvis du havde 1000 sjæle og den ene sjæl efter den anden gik bort, ville jeg ikke opgive min religion”. Da hun så jeg var beslutsom, gav hun efter uvilligt og begyndte at spise og drikke.

Det var angående Saads forhold til hans mor og hendes forsøg på tvinge ham til at opgive sin imaan(tro), at disse ord fra Quranen blev åbenbaret:

“Vi har pålagt mennesket at tage vare på sine forældre, for hans moder bar ham møjsommeligt, og siden varede det to år at afvænne ham. Vær taknemmelig mod Mig og mod dine forældre! Hos Mig ender alting”

“Men hvis de bekæmper dig, for at du skal sætte noget, som du ikke har nogen viden om, ved Min side, skal du ikke adlyde dem! Du skal omgås dem pænt i dette liv, men følg den vej, som de, der vender sig angrende mod Mig, følger! Til Mig skal I vende tilbage, og da vil Jeg underrette jer om, hvad i gjorde” – (Surah Luqmân 31:14-15)

I disse tidlige dage af Islam, var muslimerne forsigtige med ikke at vække følsomheden af Quraysh. De ville ofte gå ud i grupper, til bjergkløfterne udenfor Mekka, hvor de kunne bede sammen uden at blive set. Men en dag kom et antal afgudsdyrkere forbi dem mens de bedte og afbrød dem uhøfligt med latterliggørelse. Muslimerne følte de ikke længere kunne tåle disse nedværdigende behandlinger passivt, og de kom i slagsmål med hinanden. Saad ibn Abi Waqqas(ra) slog en af afgudsdyrkerne med et kæbeben fra en kamel og sårede ham. Dette var den første blodsudgydelse i konflikten mellem Islam og kufr(vantro) – en konflikt, som senere skulle eskalere og teste muslimernes tålmodighed og mod.

Efter episoden, påbød Profeten(saw) alligevel hans ledsagere at være tålmodige og overbærende, for dette var Allahs befaling:

“Udhold tålmodigt, hvad de siger, og undgå dig fra dem i fordragelighed!”

“Overlad dem, der kalder det for løgn, til Mig, dem, der nyder livets velsignelser(uden omtanke af Allah) og bær over dem en smule” - (Surah Muzzammil 73:10-11)

Mere end et årti senere, da der blev givet tilladelse til at kæmpe, skulle Saad ibn Abi Waqqas(ra) spille en betydningsfuld rolle i de mange konfrontationer, som tog plads, både i tiden før og efter Profeten(saw). Han kæmpede i Badr sammen med hans yngre bror Umayr(ra), som havde grædt ihærdigt for at få tilladelse til at ledsage den muslimske hær, fordi han endnu kun var i sine unge år. Saad vendte tilbage til Medina, alene, for Umayr var en blandt de 14 muslimske martyrer, der faldt i slaget.

I Uhud Krigen var Saad specielt valgt som en af de bedste bueskyttere sammen med Zayd(ra), Saib(ra) søn af Uthman ibn Mazun(ra) og andre. Saad var en af dem, som kæmpede energisk i forsvaret af Profeten(saw) efter flere muslimer havde forladt deres positioner. For at drive ham frem sagde Profeten(saw) til ham, “Irmi Saad…Fidaaka Abi wa Ummi” “Skyd, Saad…må min mor og far være din løsesum(til Dommedagen)”.

Til denne anledning, sagde Ali ibn Abu Talib(ra) at han endnu ikke havde hørt fra Profeten(saw) love nogen den slags løsesum undtagen Saad. Saad er også kendt som den første Sahaba(ledsager), der skød en pil i forsvar af Islam. Og Profeten(saw) bedte for ham engang:

“Oh Herre, dirigere hans skydning og besvar hans bøn”. Saad var en af de ledsagere, der var velsignet med stor rigdom. Lige således var han kendt for sin generøsitet, som han var kendt for sin tapperhed. Under Profetens(saw) sidste Pilgrimsfærde blev Saad syg. Profeten(saw) kom for at besøge ham og Saad sagde:

“Oh Allahs Sendebud. Jeg har et væld af rigdom og kun en datter til arve efter mig. Skal jeg give 2/3 af min rigdom som sadaqah?”

“Nej”, svarede Profeten(saw).

“Så, (skal jeg give) halvdelen?” spurgte Saad og Profeten(saw) sagde igen “Nej”.

“Så, (skal jeg give) 1/3?” spurgte Saad.

“Ja”, svarede Profeten(saw). “1/3 er nok. Ganske vist at efterlade dine arvinger velforsynet, er bedre end at du skal efterlade dem afhængig og bede om af folk. Hvis du giver noget ud for dermed at forsøge at opnå Allahs behag, vil du blive belønnet for det, selvom det er et bid som du placerer i din kones mund”.

Saad forblev ikke kun far til et barn, men blev velsignet derefter af mange børn.

Saad er nok mest kendt som den øverstbefalende i den stærke muslimske hær, som Hazrat Umar ekspederede til at konfrontere Perserne ved Qadisiyyah. Hazrat Umar ville gerne have en ende på Sassanisk(persisk dynasti) magt, som i århundreder havde regeret i regionen.

At konfrontere de talrige og veludrustede Persere var ikke en nem opgave. Den mest mægtige styrke blev nødt til at blive samlet. Hazrat Umar sendte budbringere til hver eneste guvernør rundt omkring i staten, for at mobilisere alle raske personer, som havde våben eller transportmidler, eller som havde talent for veltalenhed og andre færdigheder til service for hæren.

Skarer af Mujahideen(kriger) blev samlet i Medina fra hvert hjørne af den muslimske region. Da de alle var samlet, konsulterede Hazrat Umar med de ledende Muslimer om udnævnelsen af en øverstbefalende over den mægtige hær. Hazrat Umar overvejede selv at lede hæren, men Hazrat Ali(ra) antydede, at muslimerne var i stor trang for ham, og at han ikke skulle udsætte sit liv for fare. Saad blev så valgt som general og Abdur-Rahman ibn Awf(ra), en af veteranerne blandt Sahaba sagde:

“Du har valgt godt! Er der nogen ligesom Saad?” Hazrat Umar(ra) stod overfor den store hær og bød dem farvel. Til den øverstbefalende sagde han:

“Oh Saad! Lad ingen udtalelse om, at du er Profetens(saw) onkel eller, at du er en ledsager af Allahs Sendebud distrahere dig fra Allah. Allah(swt) tilintetgør ikke ondskab med ondskab men visker ondskab ud med godhed.

“Oh Saad! Der er ingen forbindelse mellem Allah og nogen undtagen lydighed mod Ham. I Allahs syn er alle mennesker, om de er adelsmænd eller almindelige borgere det samme. Allah er deres Herre og de er Hans tjenere, som søger elevation gennem taqwa(korrekt tro), og søger at opnå, hvad der er med Allah gennem lydighed. Tag i betragtning hvordan Allahs Sendebud(saw) plejede at handle med muslimerne, og handle i overensstemmelse med det…”

Hazrat Umar(ra) gjorde det dermed klart for hæren, at de ikke skulle søge at erobre bare for erobringens skyld, og at ekspeditionen ikke var for at søge personlig hæder og berømmelse.

Den stærke 3 tusind mand hær forlod Medina. Iblandt dem var der 99 veteraner af Badr Krigen, mere end 300 af dem som gav sit æresord ved Bait al Ridwan(løftet ved Træet) før Hudaybiyyah traktaten og 300 som havde deltaget i befrielsen af Mekka med Profeten(saw). Der var 700 sønner af Sahaba(ledsagerne). Og tusinder af kvinder tog også af sted, for at være hjælpetropper eller sygehjælper og til at drive mændene frem i slaget.

Med hjælp fra de nærliggende regioner samlede muslimerne en styrke på 25 tusind mænd, og flere endnu skulle senere følge med.

Hæren slog lejr ved Qadisiyyah nær Hira. Mod dem havde Perserne mobiliseret en frygtindgydende hær på 120 tusind mænd, under lederskab af deres mest højst begavede general Rostam Farrokhzad.

Hazrat Umar(ra) instruerede Saad til regulært at sende ham bud om forholdene og bevægelsen af den muslimske hær, og grupperingen af fjendens hær. Saad skrev til Hazrat Umar om den uhørte store styrke, som Perserne mobiliserede og Umar skrev tilbage til ham:

“Vær ikke bekymret over det, du hører om dem og heller ikke om deres styrker, udrustning og metoder, som de vil tage i brug mod jer. Søg hjælp hos Allah og hav tillid til Ham og send mænd af indsigt, viden og hårdhed til dem for at invitere dem til Islam… Og skriv til mig dagligt”.

Saad forstod udmærket alvoren ved det kommende slag og holdt tæt kontakt med det militære overhoved i Medina. Selvom han var general, forstod han vigtigheden af at have en shura(rådsforsamling).

Saad gjorde som Umar instruerede og sendte delegationer af muslimer først til Yazdagird og derefter Rostam, for at invitere dem til Islam eller betale Jizyah for at garantere deres beskyttelse og fredelige sameksistens, eller vælge krig hvis det var det de begærede efter.

Den første muslimske delegation, som inkluderede Numan bin Muqarrin(ra) var blevet latterliggjort, af den Persiske Kejser Yazdagird. Saad sendte en anden delegation til Rostam, øverstbefalende over den Persiske styrke. Og denne var ledet af Rubiy ibn Aamir, som med et spyd i hånden gik direkte mod Rostams lejrplads. Rostam sagde til ham:

“Rubiy! Hvad vil du have fra os? Hvis du vil have rigdom vil vi give dig det. Vi vil forsørge dig med provisioner, indtil du er mæt. Vi vil beklæde dig. Vi vil gøre dig rig og lykkelig. Se, Rubiy! Hvad kan du se i denne forsamling af min? Der er ingen tvivl i, at du kan se rigdom og luksuriøst, disse overdådige tæpper, fine gardiner, guld belagte slør, tæpper af silke… Har du et ønske om at vi skal skænke nogle af disse rigdomme som vi har, til dig?”

Rostam ville imponere Muslimen for dermed at lokke ham væk fra hans formål, ved at vise et show af velstand og pragt. Rubiy kiggede og lyttede uberørt og sagde:

“Lyt, Oh kommandør! Sandelig har Allah valgt os for at igennem os, at de af Hans skabninger som Han ønsker skal kunne blive draget væk fra afgudsdyrkningen til Tawhid, fra de snæversynede grænser af optagethed med denne verden til dennes grænseløse udstrækning og fra tyranniet af herskerne til retfærdighed i Islam.

Enhver som accepterer det fra os, er vi forberedt på at modtage ham. Og enhver som bekæmper os, vil vi bekæmpe indtil Allahs løfte er gennemført”.

“Og hvad er Guds løfte til dig?” spurgte Rostam.

“Paradis for vores martyrer og sejr for dem, som lever”.

Rostam var selvfølgelig ikke tilbøjelig til lytte til den slags snak, i hans øjne, en tilsyneladende ynkelig person som Perserne betragtede barbarisk og uciviliseret, og som de havde erobret og undertvunget i flere århundreder.

Den muslimske delegation vendte tilbage til deres øverstbefalende. Det var klart, at krig nu var uundgåelig. Saads øjne fyldtes med tårer. Han ønskede at slaget kunne blive udsat lidt eller det kunne være kæmpet før. For på denne bestemte dag var han alvorlig syg og kunne dårlig nok bevæge sig. Han led af nerve smerter og kunne ikke engang sidde oprejst.

Saad vidste, at dette ville blive en bitter, hård og blodig slag. Og i et kort øjeblik tænkte han, hvis bare… men nej! Allahs Budbringer havde lært muslimerne, at ingen af dem skulle sige, “Hvis…..” at sige “Hvis…..” indebærede en mangel på vilje og beslutsomhed og ønske om, at en situation kunne være anderledes, var ikke et kendetegn ved en fast troende. Så, til trods for hans sygdom, rejste Saad sig op og stod overfor sin hær og henvendte sig til dem. Han begyndte sin tale med et vers fra Quranen:

“Og, sandelig, efter Vi havde formanet (til mennesket), lagde Vi det ned i alle Bøger af Guddommelig Visdom, at Mine retskafne tjenere vil arve jorden” – (Surah Al-Anbiya 21:105)

Efter talen, udførte Saad Salat al-Zuhr med hæren, hvorefter han henvendte sig til dem en anden gang og råbte til muslimerne “Allahu Akhbar” 4 gange og han dirigerede slagsbrødrene til at angribe med ordene:

“Hayya ala baraakatillah (Angrib, med Allahs velsignelser)”. Stående foran hans telt, dirigerede Saad sine soldater og fremskyndte dem fremad med råb af Allahu Akhbar (Gud er Størst) og La hawla wa la quwwata illa billah (der er ingen magt og kraft undtagen ved Allah).

I 4 dage hærgede slaget. Muslimerne viste stor tapperhed og dygtighed. Persiske krigselefanter korps anrettede store ødelæggelser i Muslimernes rank. Muslimerne havde aldrig kæmpet mod krigselefanter før, mange endda, havde aldrig set en elefant før. Det grusomme slag var først opløst, da adskillelige berømte Muslimske krigere, fremstormede i retning af den Persiske general. De sårede ham, og Rostam prøvede at flygte, men blev fanget af en kriger ved navn Hilal ibn Ullafah og dræbt. Da Perserne indså, at deres general var død, flygtede de i forvirring og skræk.

Lige akkurat hvor vild og grum slaget var, kan forestilles ved at tænke på, at 30 tusind mænd døde i løbet af 4 dage. På 1 dag alene mistede 2 tusind Muslimer og omkring 10 tusind Persere livet.

Slaget ved Qadisiyyah er en af de vigtigste afgørende krige i verdenshistorien. Den beseglede den Persiske Kejserriges skæbne, ligesom Yarmuk Krigen havde beseglet Byzantiums skæbne i østen.

2 år efter Qadisiyyah, begav Saad sig videre til at indtage Persiens hovedstad. På det tidspunkt var hans helbred blevet bedre. Indtagelsen af Ctesiphon var fuldført efter en genial manøvre. Saad var dermed gået ind i historiebøgerne som Helten af Qadisiyyah og Erobreren af Ctesiphon.

Han levede indtil han var næsten 80 år gammel. Han var en blandt de 10 Sahaba, som blev lovet Jannah(Paradis). Han var velsignet med meget indflydelse og rigdom, men som hans dødstid kom nærmere i året 54 efter Hijra, sagde han til sin søn, at han skulle åbne en boks, hvori der var en jubbah(kappe) af uld, og sagde: “Brug dette som ligklæde for mig, for i denne jubbah mødte jeg mushrikeen i Badr Krigen, og i denne ønsker jeg at møde Allah Den Almægtige”.

Artiklen er skrevet af: Red-Δ7

     

Oversæt/Translate (Vær opmærksom på at oversættelsen IKKE kan garanteres at være korrekt).