onsdag, oktober 1st, 2014

Surah Kahf: Koranens surah nr. 18

Ashaba-e-Kahf: (beretningen om grottens folk)(Del 1/3).

Surah Kahf blev åbenbaret mellem det 5. og 10. år efter at Islams, herunder Koranens første surah – Alaq – blev åbenbaret til Profeten Mohammads(saw) i år 609 i Makkah.

De mindretallige muslimer blev forfulgte og de svageste af dem blev tortureret og henrettet. Umiddelbart før migrationen af de fattige og svage muslimer til Habash, nedkom surah Kahf(beretningen om dem der sov i grotten) som en motivationsfaktor såvel som opmuntring og trøst, idet der i dette kapitel af Koranen(Quran) berettes om nogle troende folk, der blev mirakuløst reddet fra forfølgelse og drab af Allah(Den Eneste Ene Gud).

Den lokale magtfulde stamme Quraysh prøvede konstant at finde argumentation og beviser for at afvise og nedkæmpe Islam ved at benægte Profeten Mohammads(saw) profetskab. Til støtte for deres påstande og anklager valgte de at kontakte nogle jøder fra Medinah, som kunne støtte dem i dette.  De lærde blandt jøderne valgte at stille 3 spørgsmål, hvis svar ikke fandtes i nogle offentliggjorde bøger, herunder i hverken Bibelen eller Toraen samt andre hellige skrifter tilgængelige på daværende tidspunkt(der er uenighed om hændelsen skete før eller efter Jesus(as). Spørgsmålene var:

  1. Hvem var de sovende i grotten?
  2. Hvem var Khidr? Og hvad er historien?
  3. Hvad ved du om Zulqarnain?

Sammen med disse 3 spørgsmål havde de lærde samtidigt forelagt et 4. spørgsmål, nemlig spørgsmålet om hvornår dommedagen indtræder, hvilket spørgsmål var et trick-spørgsmål, idet at dette rette svar måtte være, at kun Allah ved det, og at hvis Mohammad(saw) fortæller et tidspunkt, er han en løgner.

Profeten Mohammad(saw) blev således konfronteret med disse spørgsmål og svarede, at han ville vende tilbage næste dag, men sagde ikke inshaAllah(hvis Allah vil). Efter 15 dage kom åbenbaringen af surah Kahf via ærkeenglen Jibraeel(Gabriel).(Det skal bemærkes, at svarene kom forsinket pga. at Allah ville lære os igennem Profeten(saw) om brugen af inshaAllah og samtidigt for at sortere de oprigtige fra de dobbeltmoralske, og for at få Profeten(saw) i et nervøst og bekymringsfuld tilstand på grund af afgudsdyrkerne). Da Profeten(saw) ikke kunne holde sit ord, blev muslimerne og Islam hånet og gjort til grin i perioden indtil surah Kahf nedkom. På denne måde blev de tidlige muslimers oprigtighed til troen på Profeten Mohammad(saw) prøvet samtidigt med, at Quraysh fik lov til at håne muslimerne, og det var dem, som ikke hånede, som var de første til at konvertere til Islam.

Surah Kahf beskriver 3 hovedepisoder, som svar på de forestillede spørgsmål(Del 1/3 – i denne 1. del beskrives grottens folk).

Den første episode er om de troende kristne unge mennesker, som levede i en tid, hvor der ikke var ret mange, der troede på En gud men var afgudsdyrkere, herunder primært romersk og persisk tro bl.a. gudinden Diana, som blev tilbedt. Disse unge troende mennesker blev forfulgte af en ond konge(Decanius), som ville have dem dræbt, idet de alle var fra kongelig slægt, og at det var en skændsel for deres eksisterende religion om afguder, at de ikke ville følge dette men troede kun på En Gud.

Disse 7 gudfrygtige mennesker levede i en tid angiveligt før Profeten Isa(as/Jesus), idet de jødiske rabbinere ellers ville være modvillige til at skrive deres historie ned pga. modstand mod den kristne tro på Jesus. De var dog monoteister, hverken kristne eller jøder, men fik direkte vejledning i Allahs religion og tilbedelse.

Pga. den onde konge valgte de og flygte ud af byen og til bjergene. Under flugten var der en hund, som også fulgte efter dem. Da de kom til et bjerg, gik de ind i en grotte og bad til Allah om at redde dem fra den onde konge, hvorpå Allah fik dem til at sove i 300 år (blåne, da de sov med åbnede øjne). Hunden vogtede ved indgangen til grotten og sov med dem. Da de vågnede var de sulte og besluttede at sende 1 person afsted for køb af mad(de troede de havde sovet en dag, idet de kom mens det var lyst og vågnede mens det var lyst), som bevægede sig hemmeligt i landskabet til byen og bemærkede samtidigt, at landskabet var meget ændret.  Da han ville købe mad og betalte med en mønt, som butiksejeren betragtede som antikt og fra en skjult skat, gik det op for ham, at tiden er ændret og at de har sovet i mange hundrede år. Han blev taget til fange og ført til den daværende konge(Nadless/Bandusees), som nu også var monoteist og muslim(troende på Allah og den daværende Profet). Kongen og hele byen fulgte med ham for at se, om han talte sandt og møde de andre, som var i grotten(til deres positive overraskelse), idet folket og kongen i byen var blevet rettroende i mellemtiden. Folket så og mødte med beviser Allahs mægtighed, ubegrænsede kraft og barmhjertighed i form af disse folk, som sov i flere hundrede år og vågnede i samme tilstand. Efter dette fik Allah dem til at gå ind i døden for evigt, men gjorde deres historie kendt i byen og omegnen, idet Allah er Altvidende, altvidende om at der skulle komme en tid, hvor den sidste Profet(saw) vil blive spurgt om denne mirakuløse hændelse, hvorpå Allah vil åbenbare surah Kahf, et kapitel fra Quran, som beskriver hele episoden i detaljer. Detaljer, som ikke engang fandtes i jødernes bøger, som kun nogle få rabbinere kendte til. Samtidigt er episoden et eksempel og vidnesbyrd på dommedagen, at Allah har gjort det før med nogle, og vil være i stand til at genoplive alle mennesker fra døden.

Denne surah er smuk og recitere, er et af de bedste eksempler på folk, som havde blind tiltro til Allah(Tauhid og Tawakkul), som Allah svarede og var ekstrem barmhjertig over for. Vi lærer endvidere fra disse mennesker, at verden kun er et midlertidigt sted for alle mennesker, og at livet i denne verden kun er en prøvelse – en slags eksamen.

Profeten Mohammad(saw) har sagt, at den der reciterer surah Kahf 1 gang, vil have et specielt lys(noor) på dommedagen. Den der læser den natten mellem torsdag og fredag, vil dø som en martyr(shaheed), og den der læser den om fredagen vil have et lys(noor) indtil næste fredag. Den der kan de første 10 dage ayat og de sidste 10 ayat udenad, er beskyttet mod al slags fare, specielt faren fra Dajjal.

Denne surah og dele af den beskytter og giver noor fra Allah. Selve beskyttelsen er iagttaget af 70.000 engle, subhanAllah! Husk og læse den eller i det mindste høre den om fredagen, i det mindste de første 10 ayah, idet den beskytter mod fitna fra Dajjal, som er nutidens materialistiske og luksuriøse livsstil, herunder fokuseringen på underholdning, morskab og livet – det hele sigtet mod den forståelse – at man aldrig skal dø.

Jeg har de sidste 10 års tid læst den hver torsdag nat, hver fredag før jummah og efter jummah og beder til, at alle kan få gavn af Allah ved denne artikel og lære deres børn og naboer om dette, og husk en dua til undertegnede, må Allah give sit noor(lys) til alle muslimer og alle rettroende og de gode mennesker, der fortjener det – Amin.

(Denne forklaring af surah Kahf(18) er udelukkende baseret på versene, ayah 9-26. Jeg har valgt at skildre episoden mildt dybdegående for at fremhæve nogle vigtige punkter og for forståelsens skyld. I de kommende dele vil de foregående vers og efterfølgende vers, herunder beretninger og lærestof blive gengivet på samme måde og i sidste dele en mere avanceret dybdegående tafsir og taweel af hele suraen, inshaAllah.)

Referencer: Tafsir Ibn Kathir, Tafsir Maududi(Tafhim), Tafsir Mizan, Bukhari, Muslim, Nisai, Hakim, Bihar-ul-Anwar, hazrat imam Ali(ra/kwah/as), hazrat imam Jafar as Sadiq(ra/as))

Skrevet af: Rizwan Tabassum(redaktør)

Oversæt/Translate (Vær opmærksom på at oversættelsen IKKE kan garanteres at være korrekt). Translate to English Oversæt til norsk