De Uskyldige Øjne og Pennen der fløj!

fredag, oktober 24th, 2008

Pir Meher Ali Shah.
 
Meher Ali Shah blev født, i Golra sharif(Pakistan), den 1. Ramadan 1275 hijri(14. april 1859). Meher Ali Shah er Najeeb al tarfeen syed, dvs. Syed både fra farens side (hussaini) og morens side (hassani) og i slægt med Profeten Muhammad(saw). Meher Ali er også i slægt med Hazrat syed Abdul Qadir Jilani (Ghous-e-azam).
 
Pir Meher Ali var Hafize Quran, og kunne tale følgende sprog: Farsi, pujabi, urdu, engelsk og arabisk. Han fulgte Qadria jadia tareeqat og  Chistia nazamia tareeqat.
 
Meher Ali var en darwaish, en sufi og en wali. Han havde en balance med sin tareeqat og shariat, som er meget vigtig inden for Tasawwuf. Han brugte poesien til at udtrykke sine følelser. Følelser for den store kærlighed han havde til Profeten Muhammad(saw), Ahle-bait(profetens nærmeste slægt) og om deen. 
 
Meher Ali Shah var politisk aktiv.  Gik ind for muslimsk ytringsfrihed i Indien under den britiske styre.
Hans livs store formål var at bekæmpe Mirza Ahmad Qadiani (Mirza erklærede sig som Muhammad, Jesus og Moses).
Pir sahab havde inviteret Mirza til 3 åbne debat møder, men Mirza dukkede kun op til 1 af dem.
Shah Sahib er begravet i Golra Shareef (Pakistan), den dag i dag valfarter folk til hans grav sted for fatiha.

Karamah(når en wali laver overnaturlige ting kaldes det karamah og når Profeter gjorde det, er det mujizah).
 
Et af de helt store mirakler(karamah) er, at han sammen med en gruppe, på vej til Hajj, beslutter at overnatte i Hamra dalen. Pir sahab læser sin salat al-Isha. Han beslutter ikke at læse sunnah, går hen til sin seng og hører, at nogen kommer hen til ham. Personen er selveste Profeten Muhammad(saw)(sjælen). Profeten(saw) siger:“Hvis mine egne(børn) ikke læser Sunnah, hvad skal ummah så gøre.”

Pir sahab læste hele salat al-Isha og skrev senere et af sit livs store værker.
  
En af Pir sahabs store karamah er, at han til en et åbent debat møde mod Mirza Ahmad Qadiani siger: “Jeg erklærer, at profeten Muhammad(saw) er den sidste Profet, den der ikke tror på Profeten Muhammad(saw) er kafir. Dernæst erklærer jeg, at hvis du Mirza er den sande Profet skal du forblive til en løve spise mig og omvendt. Folk til den store forsamling så, at pir sahab begyndte at forvandle sig til en løve, hvor alla hazrat (en meget stor alim) stopper pir sahab med disse ord “pir sahab shariat, shariat”. 
Et af Meher Ali Shahs andre Karamah er til det samme møde, hvor begge bliver enige om at skrive Tafseer(fortolkning-uddybning) af Surah Fatiha på 2 timer, hvor den længste fortolkning vil vinde. Til alles undren starter Mirza Ahmad Qadian og skriver i 10 min., hvorefter Mirza siger til Meher Ali Shah, at han på forhånd har tabt, idet han aldrig kan indhente ham nu, idet Meher Ali slet ikke har skrevet noget som helst endnu. Meher Ali er stadig i gang med at lave dua med løftede hænder og her kommer måske den største Karamah i vores tid, nemlig at Meher Ali Shahs kuglepen går i luften og begynder og skriver nedad på papiret, pennen skriver selv fortolkningen af Surah Fatiha i sådan en fart, at Mirza Ahmad Qadian råber, at det er trolddomskunst, hvorpå Meher Ali Shah svarer: “hvis det er trolddom Mirza, så stop det, er du ikke Allahs Profet?” Mirza laver adskillige dua og læser højt, men pennen har overhalet ham i løbet af få minutter og Mirza flygter og løber væk fra forsamlingen. De fleste af Mirzas tilhængere fra forsamlingen konverterede(reverterede) til Islam den dag og antallet var stort.

Kalam(filosofisk værk):
 
Dette kalam er en af pir sahab meget specielle værker, da det er relateret til det personlige møde med Profeten Muhammad(saw):
 
Jeg tørster efter min elskede
hvorfor er mit hjerte sørgelig
hvert åre i kroppen er ventende
hvorfor er øjnene fyldt med tårer
 
ansigtet er smukt som den skinnende måne
panden er fyldt med noor
det smukke sorte hår,
dine kærligheds fyldte øjne
 
dit ansigt er mit liv
mit liv nej min kære dit ansigt er universets liv
 
alt ophøjhed er den Almægtiges dette er sandheden
 
mit ansigt er ingen ansigt
mit ingen ansigt er mit ansigt
den har ingen glans
Den Evige har glans
 
Subhan allah ma ajmalaka
Ma ahsanaka ma akmalaka
hvor er jeg lille, Meher ali
hvor er Han(Muhammad SAW) ophøjet 
mine ikke adlydende øjne faldt for Dig(saw).
 
Dette er også en meget velkendt værk af Pir Meher Ali:
 
Søvnen forsvandt med uro natten lang
den dag mine øjne så Dig(saw) min kære
 
der er kun sorg ingen glæder
uroen har bredt sig, ingen ro min Kære(saw)
 
kroppen, hjertet og ejendelene, alt vil jeg ofre for Dig(saw)
det materialistiske er intet, jeg vil ofre mig min Kære(saw)
 
hjertet vrider vis mig Dit(saw) smukke ansigt
giv mig sadqa Hassan Hussain min kære
 
Wa sale alla Din(saw) ophøjethed
La mislak fi darain min Kære(saw)
 
Meher ali er kærlighed til Profeten(saw)
kærlighed til Profeten(saw) er Meher ali
Lahmak lahmi jismak min Kære(saw)
  
Personligt elsker jeg Pir Meher ali shah meget højt. Kærligheden til ham er meget specielt for mig. Jeg er meget lille i forhold til ham, men hvis jeg levede i hans tid, ville jeg kysse hans øjne. De 2 øjne som så Profeten Muhammad(saw) i vågen tilstand. En oplevelse, som en meget ophøjet person som ham kunne få.
 
kithe Meher ali kithe teri sna
ghustakh akhkiaan kithe ja arian
 
hvor er jeg lille Meher ali
hvor er Han(saw) ophøjet 
mine ikke adlydende øjne faldt for Dig(saw).
 
Ovenstående digt(vers)reciterede jeg utroligt meget i Medina. Det var helt specielt at læse dette vers lige præcis der. Det var som om, jeg ikke var andet end det vers.
  
 

Indsendt og skrevet af: Anonym(Dame).

Må Allah give dig, søster, Jazah, for at beskrive og indsende artiklen, må Allah give dig vand fra floden i Firdous, honning fra den anden flod, mælk fra den tredje, Amin! – (Red-α99)

Oversæt/Translate (Vær opmærksom på at oversættelsen IKKE kan garanteres at være korrekt). Translate to English Oversæt til norsk