Khwaja Moinuddin Chisti(ra) – Khwaja Gharib Nawaz(ra)

fredag, oktober 24th, 2008

Khwaja Moinuddin Hassan Christi(ra) er en velkendt wali, som reformerede Chistiyya-tariqaen(sufi-orden), der er meget udbredt i Indien, Pakistan og Afghanistan m.fl. Han var direkte årsag til at 10 millioner hinduer konverterede til Islam og dermed var han den imam, wali, der kvantitativt havde mest gennemslagskraft. De fleste muslimer nu om dage i Indien og Pakistan er fra hinduerne, der konverterede dengang, og hvis det ikke var for Allahs wali(ven) KMC(ra), havde vi alle været hinduer og Pakistan havde måske slet ikke eksisteret.

KMC blev født i 1141/536H i Sajistan, Persien tæt på Isfahan også Persien. Han fik gennemgående religiøs indsigt i Quran og Sunnah m.m. i det velkendte islamiske center for viden i Samarkand(nuværende Uzbekisten tidligere Persien) og senere i Bukhara(Uzbekistan), hvor underviserne var de bedste fra den islamiske verden i den tid. Hans lærermester var Khawaja Uthman Haroon, en daværende Chisti sufi. Det skal bemærkes, at Chistiyya-tariqaen allerede var blevet grundlagt af en syrisk sheikh Abu Ishaq Shami, som bragte sufismen til byen Chist, der lå 95 mil fra det nuværende Herat i Afghanistan. Sammen med sin Chistiyya-lærermester rejste KMC rundt i alle islamiske centre for viden ikke mindst Mecca og Medinah.

Hovedbegivenheden i KMCs liv kom, da han i en drøm så Profeten(saw) og fik ordren om at drage mod Indien. På sin vej til Indien overnattede KMC i den velkendte wali Syed Ali Hajweris(Data-saab) gravplads i Lahore og fik bekræftet om sin rejse til Indien, idet han i sin drøm så Syed Ali Hajweri fortælle ham, at han skal til Ajmer i Indien, som vil være hans sted for at udbrede Islam(dawah).

Da han kom til Ajmer i Indien, blev han taget varmt imod af folk derfra både muslimer, hinduer og kristne m.fl., idet mange ikke-muslimske lærde havde spået en stor imams kommen til deres by, som ville reformere al deres livssyn. Den dag i dag valfarter folk af alle religioner, ikke kun muslimer, til Ajmer for at få del i hans åndelige velsignelser. Der er stor trængsel i Ajmer, idet hundredetusinder af pilgrimme og turister besøger dagligt KMCs gravsted. Mange ikke-muslimer beder til graven med deres egen forståelse, som desværre minder meget om shirk, men de tror oprigtigt på, at KMC er en hellig person. KMC var dog selv meget kendt for sin strenge linje fra Quran og Sunnah i sit liv.

KMC reformerede Chistiyya-tariqaen og blev overhoved for den for al den kommende tid. Han bragte nogle væsentlige elementer i sufi-ordenen blandt andet at ophøjne styrken af dua til Allah til en grænseløs værdi. Det siges, at KMC lavede dua(bøn) med løftede hænder til Allah hele natten og dette var og er et fundament i Chistiyya-tariaqen. Han tilrådede fælles zikr(ihukommelse) af Allah i forsamlinger og var grundlæggeren af den velkendte Qawwali(religiøst repetitionsmusik), som i dag er udbredt i hele verden som et modstykke til hinduernes sang og dans og tiltrak kollossale grupper af hinduer til Islam på den måde. Der er mange, som den dag i dag mener, at instrumentalt musik er Haram i Islam og derfor var det uislamisk. Resultatet af dog for alle og se, uden Qawwali, var der ingen muslimer i Indien.

Hans lære bestod i ultra religiøs tolerance, medmenneskelighed og hjælp til de fattige. Ingen måtte sove med tom mave. Derfor blev han også kendt for Gharib-Nawaz(de fattiges ven). Han mente, at man kommer tættest på Allah ved at have “gavmildhed som floden”, “hengivenhed som solen”, “gæstfrihed som jorden”. For KMC var den højeste tilbedelse at hjælpe folk i nød, det at kunne være i stand til ikke kun at hjælpe den en gang men at ændre deres liv til noget bedre.

Chistiyaa-tariqen blev endnu mere udbredt og kendt i den Moghulske Storkonge Akbars(1556-1605) tid, da Akbar blev Chistiyya-sufi efter at han havde gået barfodet til Ajmer for at bede på graven af KMC, idet han havde i sin drøm fået invitationen. Hele episoden kan læses i værket “Akbarnama”, som storkongen selv har skrevet.

KMC døde i 1230 og hans elever videreførte Chistiyya-ordenen, blandt hans elever var Khwaja Qutbuddin Baktiyar Kaki(d. 1235), som var lærermester til velkendte walier bl.a. Nizamuddin Awliya(d.1325-Delhi) og Fariuddin Ganj-Shakar(d.1265-Pakpattan, Pakistan).

Fra Indien blev KMCs tariqa Chistiyya-tariqen udbredt i hele Indien, Bengalen og Pakistan, Afghanistan og Kina. Chistiyya-tariqaen er en af de 4 store tariqaer i verden og udspringer fra Qadriyya-tariqaen. De 2 andre er Naqshbandiyya og Rifai/Shazili.

Blandt KMCs værker er “Anis-al-Arwah” og “Daleel-al-Arifeen”, som begge beskæftiger sig med den islamiske levevis.

Oversæt/Translate (Vær opmærksom på at oversættelsen IKKE kan garanteres at være korrekt). Translate to English Oversæt til norsk