Menneskets Magt!

fredag, oktober 24th, 2008

Øjet, som er et vigtigt redskab for mennesket, ser mange ting, gode og dårlige. Øjet ser smukke ting som smukt natur, herunder en smuk flod, landskab, omgivelser m.m.. Kan også se forfærdelige ting som mord, brand, ulykker og andre hændelser, der umiddelbart virker dårligt på sindet. Øjet er indgangsvinklen til, hvordan en given situation(hændelse) registreres i første omgang i vores hjerne, og dermed går processen med dannelsen af ens personlighed i gang. Øjet registrer og hjernen bearbejder og fortolker og hjertet(sjælen) absorberer det sete. Folk, der i deres barndom har været ude for oplevelser, som er tragiske, kan meget let gå hen og have det hængende resten af deres liv. Det kan være i form af nogle personer, der dør, mord, vold, misbrug, voldtægt m.m. Disse hændelser bliver set med deres øjne og registreret i nogle kamre i hjernen, men det sidder også i deres personlighed og er med til at ikke mindst danne den men også ødelægge den. Øjet registrerer ikke kun ydre hændelser, men registrerer også, når vi læser noget tekst i form af aviser, blade, litteratur o.a. Hvis man læser noget lærerigt, er hjernen fyldt med dette stof afhængigt af hukommelsen. Dette er netop essensen, som jeg vil ind til, nemlig øjets kraft i form af at tilegne sig viden gennem læsning.Viden er godt, specielt, hvis det er viden, som vi kan bruge i vores dagligdag. Viden som kan bruges til uddannelse, karriere, socialt og til at hjælpe andre mennesker, herunder også sig selv. Det ses ofte, at folk, der læser meget, har mindre tendens til at begå kriminalitet eller være ubalancerede. De fleste kriminelle og andre samfundsuromagere læser ikke eller er som regel folk uden meget viden. Også folk, som har psykiske problemer eller sjælelige, er normalt folk, som enten ikke har læst meget andet end folkeskolen og læser heller ikke bøger m.m.

Den samme situation kan opstå, hvis man læser noget forkert, dvs. hvis man læser for meget stof, der indeholder negativitet. Det kan være romaner eller aviser, hvor der står meget om vold, gyserhistorier m.m. Det man læser har dermed en stor indflydelse på psyken og sjælen og dermed mennesket. At læse for lidt og slet ikke læse samt læse noget forkert har en direkte konsekvens på ens velvære. Viden er godt, viden er positivt – viden former et menneske – og dette sker som regel gennem øjet. Viden nu om dage kan dog også opnås gennem lyd, herunder brug af cd m.m. Også i Quran nævnes evnen om at tilegne sig viden:

“Allah har forseglet deres hjerter og deres hørelse, der er et slør over deres øjne, og en skrækkelig lidelse venter dem” – (Surah Baqarah 2:7)

Øjet beskrives som et led til at se og forstå, herunder opnå viden, viden om alt – også det usete navnlig Allahs eksistens. Der er nogle folk, som aldrig kan tilegne sig viden om Skaberen og aldrig forstå det, idet det er Allah selv, som ikke vil have det. Øjet er et vigtigt element sammen med hørelsen og hjertet. Det bemærkes dog, at øjet kun er tildækket med et slør, men hørelsen og hjertet er helt forseglet. Dette viser også, at øjet er indgangen til hjertet, som dermed er center for al viden, herunder det sjælelige. Hørelsen er således samtidigt vigtigt som et andet led og som en kombination med øjet for at absorbere al viden og forståelse i hjertet.

En andet eksempel på øjets vigtighed og indgang til hjertet er:

“Så længe vi holder deres hjerter og øjne væk fra sandheden, selvom de ikke troede på det i første omgang, vil vi lade dem være i deres overvældende arrogance..” – (Surah Al-An’am 6:110)

Øjet er dermed en vigtig indfaldsvinkel for al viden til hjerne og hjerte, idet hjertet er center for al absorbering af åndeligt viden samtidigt med at hjernen er center for al andet viden. Øjet er sjælens hjerte, sjælens vindue.

 Hjertets egenskab til at tilegne sig viden foruden hjernens er beskrevet udførligt i Quran:

“De siger:  ‘Vores hjerter er fyldt med viden”, Nej Allah har afvist dem pga. deres benægtelse af sandheden, det er småting, som de tror på” - (Surah Baqarah 2:88).

Indtil vores moderne tid har folk opfattet og forstået, at hjertet er et større center for viden end hjernen, idet hjertet samtidigt kan indeholde viden, der er i en højere dimension end hjernen. Hjernen indeholder kun den materialistiske form for viden, dvs. det umiddelbare sanselige og målelige. Hjertet indeholder foruden denne dimension samtidigt en dimension, som ikke kan registreres af hjernen og dermed er hjertet således over hjernen. I moderne tid opererer man dog kun med hjernen som center og er gået helt væk fra alt, der ikke kan måles. I den sidste tid er man dog begyndt at åbne øjnene for, at der findes noget meta-fysisk.

Intention er noget, der kommer fra hjertet. Dette beskrives således:

“Dem som udøver ydermest tålmodighed i modgang og taler sandt og hengiver sig og som bruger penge(på Guds vej) og som beder fra deres inderste hjerter” - (Surah Al-Imran 3:17).

Der bliver snakket om de gode mennesker og dem, som kommer i Paradis, hvordan de er, og her udtrykkes vigtigheden af intentionen, idet det inderste hjerte netop beskriver dette. Intentionen er kun kendt af Allah(swt), da Han(swt) alene er i stand til at se det.

Foruden intentionen er der meget andet, der ligger i hjertet, herunder sygdomme m.m. Det at hjertet indeholder en masse elementer, som ikke er kendte i vores moderne verden, men som har været kendt i fortiden(oldtiden), er ret besynderligt, idet videnskaben og herunder navnlig teknologien netop kom for at gøre mennesket mere intelligent. Som ovenfor nævnt har den moderne tid dog presset nogle opdagelser fra fortiden ned således, at de blevet erklæret som ikke-eksisterende, herunder hjertet og sjælens evne til at lagre intelligent og metafysisk viden. Vi kan se, at begrebet kommer frem igen i medierne(programmet Åndernes Magt m.fl.) og behandlinger og hjælp mod dette opstår i form af clairvoyanter, healere m.v.

Sygdomme i hjertet, som nævnt ovenfor er beskrevet flere steder i Quran:

“I deres hjerter er der sygdom, og således forøger Allah deres sygdom(me), og en skrækkelig skæbne og lidelse venter dem pga. deres konstante løgnagtighed” - (Surah Baqarah 2:10)

Det at lyve konstant, herunder benægte Allahs eksistens og Islams oprigtighed og eneståenhed som religionen fra Skaberen, er store synder og forårsager sjælelige sygdomme. Netop dette beskrives i ovennævnte sætning(ayah) fra Quran. Allah kan ikke lide dem, der lyver og benægter sandheden og dem, som holder sandheden tilbage. Straffen for det er, at man går glip af Allahs velsignelse og belønning, herunder åndelig og sjælelig viden til centret for al viden – Hjertet! Det, at man har viden i hjernen er således ikke nok for et menneske. Samtidigt klargøres der her, i denne ayah, hvor stor en ting det er – at lyve konstant – og hvad man kan forårsage ved det. Det ses ofte, at folk, der lyver har ubalance i sindet, og hvorfor mon!

Hjertet indeholder foruden det ovennævnte en række andre sygdomme, som behandles i en artikel for sig, idet vi nu kommer til essensen af denne artikel, som er viden, viden som læses med øjet, skrives med pennen, og som hjertet fordøjer:

“Når du læser Quran, så søg om Allahs beskyttelse mod Shaitan, den forbandede - (Surah An-Nahl  16:98)

At læse Quran og tilegne sig viden er essensen af Islam. Allah har beordret alle til at tilegne sig viden. I ovennævnte ayah beordres vi til at søge om Allahs beskyttelse, når vi søger viden, herunder reciterer Quran både på arabisk og vores eget sprog. Grunden til, at Allah beordrer os til at søge om Allahs beskyttelse er, at der er en fare for dem, som prøver at søge viden, da Shaitan(Satan) altid vil prøve at påvirke dem, således at de ikke kan tilegne sig den viden og komme tæt på Allah:

“Læs, i din Skabers navn, som har skabt Dig(saw) af en dråbe sperm(celle), Læs for din Skaber er den mest belønnende(givende), som har lært mennesket at bruge pennen(skrive), lærte mennesket, hvad det ikke kendte til..” – (Surah Al-Alaq 96:1-5).

Ordren om at læse og tilegne sig viden, kommer i denne første surah af Quran, den aller første, der blev åbenbaret til Profeten Muhammad(saw), mens Han(saw) var i grotten Hira. Allah fortæller Profeten(saw) om hvor vigtigt viden er, herunder Quran viden, og at det er Allah, som har lært mennesket at leve og det at bruge pennen, til at skrive. Menneskets skabelse fra en dråbe sperm til et foster beskrives udførligt i Quran, og en del af det er beskrevet i første sætning i ovennævnte Surah(Alaq), hvor Allah fortæller, at den mandlige sædcelle i spermen er det første element(et biologisk vidunder fra Quran).

Endvidere kan det forstås, når man går i dybden i denne surah, at Allah belønner dem, som læser og skriver, men at man skal huske, at alt viden og evnen til at tilegne sig det, kommer fra Allah. Man skal ikke lade viden gøre sig selv arrogant, idet det var Shaitan, der gjorde det og blev straffet for det(episoden om Shaitan der nægtede at bøje sig for Adam i Paradis).

Jeg vil derfor opfordre alle muslimer og ikke-muslimer til at tilegne sig viden, herunder specielt Quran-viden, idet Quran-viden er 100% positivt og renser ens indre, hjertet, hjernen m.m. for alle negative elementer, herunder depression, raflat(afveje), indre uro, materialisme, egoisme, fortabthed m.m..

Samtidigt er det og skrive en stor dyd, som vi bør bruge nu om dage, idet man lærer, mens man skriver. Hukommelsen lærer bedre, når vi skriver, end når vi kun læser, dette er videnskabeligt bevist.

Så fat pennen og skriv, skriv om, hvad I har lyst til, også emner, som er udenfor det religiøse perspektiv umiddelbart er velkomne. Lad os bruge den kraft, den evne, som Allah(swt) gav os for tusinder af år siden, og som blev erklæret i Quran i surah Alaq(Iqra-Læs).

Quranen er lys, både for hjernen og hjertet og dermed sjælen – Mennesket. Brug den kraft, som har gjort mennesket overlegen over alle andre skabninger – VIDEN! Brug denne kraft som magt, magt for at hjælpe sig selv og andre, del denne viden.

Må Allah belønne os alle, der læser og skriver, og lad os, som ikke kan komme til det, søge beskyttelse for Shaitan og for vores eget ego(nafs), må Allah belønne alle. Ya Rehmano Ya Raheemo Ya Kareemo Ya Nooro Ya Allah Ya Allah Ya Allah!

Artiklen er skrevet af: (Red-α99)

Oversæt/Translate (Vær opmærksom på at oversættelsen IKKE kan garanteres at være korrekt). Translate to English Oversæt til norsk