Sheikh Abdul-Qadir Jilani – Ghous-al-Azam – Wali over alle walier!

fredag, oktober 24th, 2008

Abdul-Qadir Jilani(Gilani) blev født år 1078 i Ramadan måneden i Gilan(en persisk provins nær Det Kaspiske Hav). Abdul-Qadir Jilanis far var Syed, i Profetens(saw) slægt fra Hassan-siden men døde tidligt. Hans mor var også Syed men fra Hussain-siden. Abdul-Qadir Jilani(AQJ) var således det første barn, der blev født, da Hassan- og Hussainslægten mødtes første gang. Han var en Sunni-Hanbali Islamisk taler og grundlæggeren af sufi-ordenen Qadri(Qadiri). AQJ tilhører den spirituelle Tasawwuf-sti fra Junaid Baghdadi. Hans bidrag til den islamiske tankegang, udvikling og fordybelse gav ham titlen Gaus-al-Azam(Ghous-e-Azam = Den Enesteånde Hjælper).Som 18-årig tog AQJ til Baghdad og lærte under retsskolen Hanbali igennem flere af tidens store undervisere. Hans Fiqh-lærer var Abu Said Ali al-Muharrimi og Tafsir(tafseer)lærte han fra den velkendte Quran-fortolker Abu Mohammad Jafar. Hans Tasawwuf-lærer var Sheikh Abu al-Dabbas, som hjalp ham med sufisme og herfra startede AQJ sin åndelige rejse. En rejse, der mundede ud i en af de største sufi-Tariqaer i verden den dag i dag, Qadri-Tariqaen. Efter at modtage undervisning i Bagdad tog AQJ ud i ørkenen i Iraq og tilbragte 25 år som omvandrende Fakir(tjener-Darwaish).

Da han var lidt over 50 år kom han omsider tilbage til Bagdad i år 1127 og begyndte og holde offentlige taler om Islam. Endvidere begyndte han at undervise i sin gamle lærer al-Muharrimis skole og blev meget populær blandt eleverne pga. hans meget store udbredte viden om Islam og dybdegående Islam. Om morgenen underviste han i Hadis og Tafsir(Quran-fortolkning), og om eftermiddagen underviste han i Tasawwuf og Qurans hemmeligheder.  Således lavede han dawah i 40 år og fik organiseret specielle missionære grupper, der tog ud i verden for at udsprede Islam.  I 1128 tog han selv til det nuværende Multan i Pakistan og blev extrem populær den dag i dag i det område, hvor Qadiri-Tariqaen nu om dage har flest tilhængere. Han var direkte ansvarlig for at tusinder af folk konverterede til Islam både i Persien, Afghanistan og det nuværende Pakistan og Nordindien.

Han døde i 1166/561H den 8. Rabi-ul-Awwal og blev begravet i sin skole(madrassa) i Bagdad. Hans gravplads bliver årligt besøgt af folk fra hele verden, herunder specielt folk, der er følgere i Qadri-Tariqaen.

Han var velkendt for sin meget store udstråling(karisma) og evne til at påvirke folk ved talens kraft. Han var velsignet af Allah for det og var samtidigt en stor healer(wali), som havde immenst åndelig styrke i form af Tasawwuf-viden. AQJ fik titlen som “walien over alle walier” i Multan, Pakistan, og i sjælenes verden(aalme-Kashf)betegnes han som den største Wali nogensinde, der har forrang for alle Walier, idet Han fik den specielle titel “Ghous”. Han var leder af tiden i forhold til viden og åndelig styrke. Den dag i dag bliver hans navn nævnt og brugt i alle sufi-ordener, herunder Chistiyya, Naqshbandiyya, Sohrvardiyya, Rifaiyya, Shaziliyya m.fl. Ingen Tariqa kan eksistere uden at acceptere og respektere Sheikh Abdul Qadir Jilani(ra).

Hans åndelige bedrifter(Karamah) findes der utallige af, men en af de mest bemærkelsesværdige er bl.a. i Bagdad, hvor nogle jøder ikke ville acceptere Islam, da de mente, at Profeten(saw) ikke kunne udføre mirakler(mujizah). Sheik Abdul Qadir Jilani(ra) hørte om det og konfronterede disse jøder nær en kirkegård. Jøderne ville ikke tro på noget, idet de sagde, at deres Profeter(as), herunder Moses(Musa(as)) kunne åbne floder og Jesus(Isa(as)) kunne vække de døde til live. AQJ beordrede alle grave til at genopstå ved Allahs navn, og alle ligene stod op til jødernes og alles forbavselse. AQJ sagde, at dette kan enhver mumin(rettroende) gøre i Islam, og en mumin besidder intet i forhold til selveste Profeten(saw). Det var en stor Karamah(mirakel udført af en wali), og alle jøderne, i tusindvis, konverterede til Islam.

Sheikh Abdul Qadir Jilani(ra) var meget imod Shirk og dyrkelse af Walier eller andre personer. Den dag i dag er der desværre mange, specielt sufier fra Qadri-ordenen, som kommer til at misforstå konceptet med Tasawwuf og kommer til at lave Shirk. Advarslen mod Shirk og præciseringen af en Walis status er meget godt beskrevet i følgende udtalelse af AQJ, fra bogen Al-Fathu Rabbi:

“Barn, din længsel for Gud Den Almægtige er ikke sand, din søgen efter Ham er ikke oprigtig. En person, der erklærer at følge Guds vilje samtidigt med, at han kalder på en andens hjælp har modsat sig sin egen påstand. Blandt de såkaldte søgere af Gud, elsker flertallet denne verden, nogle få elsker det hinsides, og endnu færre overgiver sig til Guds vilje og søger Ham.

De er så sjældne som rødt svovl. Disse er enestående personer, som er de sjældneste af de sjældneste. Selv det at møde dem er en sjældenhed. De er udvalgt som værende få, troens ledestjerne, det tørre lands stolthed, jordens juveler og de sande konger af den. De er Guds forsyn til det tørre land og dets folk. De er jordens støttepæle og dets beskyttelse. De er folkets ledere og deres fuldmægtige. På grund af dem, bliver folk reddet fra katastrofer og på grund af dem lader Gud Den Almægtige regnen falde og planterne blomstre.

I starten af deres åndelige søgen løb de fra en bjergtop til en højere, i søgen efter isolering og fred. De flygtede fra et land til et andet, fra udkanten af den ene ruinby til en anden. Hvis de blev opdaget af folk, flyttede de hurtigt. De efterlod alt overgav, nøglerne til denne verden til dets folk.  De forblev standhaftige indtil slotsvægge blev bygget som beskyttelse for dem, og floder strømmede mod deres hjerter indtil en tid, hvor Gud Almægtig tildelte dem vagter til beskyttelse.

Hver enkelt af de himmelske soldater, som omringede dem, har en unik beskyttelses-opgave. Således, at disse specielle udvalgte tjenere af Gud Almægtig bliver respekteret, beskyttet, hævet i status over folket(wilayah). Alle disse velsignelser sker hinsides deres mentale stadie. I dette stadie bliver det obligatorisk for dem igen at blande sig med folk og tjene folket. De bliver som læger, og folket bliver deres patienter……”

…”Tag jer i agt! Tag jer i agt! Se aldrig lidenskabeligt på noget, idet sådanne lystige ønsker vil så syndens frø i hjertet. Resultaterne af dette er hverken lovprist i denne verden og det hinsides.

O Folk! Opfør jer anstændigt foran Gud Almægtig, og må Han have barmhjertighed til alle. Hvis man ikke lever overens med de guddommelige Sharia love, vil helvedes ild nå en på den ansete dag.

Den der træder ind ind et sted, hvor der er formaning og ikke accepterer disse advarsler, er den mest onde af alle folk. Barn, din foragtelse, hån og nedgørelse af Guds suppleanter(awliya) er et resultat af den meget begrænsede viden, som du har af Gud Almægtig selv. Du anklager dem aggressivt: “Hvorfor arbejder I ikke som os for at tjene til livets brød? Hvorfor blander de sig ikke med os?..”

..”Flygt ikke fra modgang. At konfrontere prøvelserne med tålmodighed er fundamentet af al fortjeneste og vejen til sejr. Prøvelserne er kilden til profetskabet, den centrale i beskederne, den bærende kraft af stedfortræderne(wailya), indsigt og kærlighed. Hvis du ikke udøver tålmodighed i modgang, har du intet og stå på. Intet struktur kan stå uden et godt fundament. Har i nogensinde set et hus stående på skrot?”

Sheikh Abdul Qadir Jilani overnattede i byen Riyadha under Ramadanen. Han fastede men åbnede fasten kun med vand og spiste heller ikke om natten.  Natten til den 27. Ramadan åbnede himlen over Abdul Qadirs hoved. Gennem himlen kom der en engel med et krus af guld på den ene hand og en sølv-tallerken I den anden fyldt med lækre frugter fra Paradis. AQJ spurgte englen, om krusset var lavet af guld. Englen svarede “ja, den generøse beordrede mig til at bringe dig dette, for du er Hans ven og tjener”. AQJ bedte englen om at tage alt tilbage og sagde, at han ikke vil spise og drikke fra noget, som Profeten(saw) aldrig havde gjort og afvist.  Englen forsvandt, men returnerede efter solnedgang med et krus af ler og en tallerken af træ med frugter fra Paradis. AQJ accpeterede dette og sagde: “Alhamdulillah!, Han giver føde til alle hans skabninger, Han ved, hvad de spiser. Vi er aldrig bekymret for næring”.

Må Sheikh Abdul Qadir Jilanis(ra) status stige og må Han(ra) få del i de bedste frugter af Jannah. Amin.

Artiklen er skrevet af:  (Red-α99)

Oversæt/Translate (Vær opmærksom på at oversættelsen IKKE kan garanteres at være korrekt). Translate to English Oversæt til norsk