Oprindelig udgave skrevet af Hamza Andreas Tzortzisi
Koranen er en dynamisk og påtrængende tekst, der konstant søger at beskæftige sig med de indre dimensioner af mennesket. Koranen opnår dette ved at stille dybe spørgsmål der bl.a. omhandler naturfænomener, livet og universet. Men Koranen søger, foruden disse temaer, hen og spørger til menneskets indre. Hvem er han? Hvor skal han hen? Hvad er han? Allah stiller spørgsmålet:
”Reflekterer de ikke over deres indre?”1
Ovenstående vers henviser ikke kun til den menneskelige krop, men henviser til os selv i almindelighed. Det omfatter både de fysiologiske men også psykologiske dimensioner. Vi overvejer og reflekterer ofte over universet uden for os selv, mens vi sjældent mediterer på det mikro-univers, der befinder inde i os.
Selvom der er så meget at skrive omkring menneskets fysiologi, er formålet med denne korte artikel at fremhæve en af de vigtigste forglemmelser i nutidens måde at tænke på – nemlig vores indre jeg, det sjælelige perspektiv – vores følelser og tanker.
Mennesker oplever ting hele tiden. Dette notat du læser er en oplevelse, og at du endda tænker eller taler om din oplevelse er en oplevelse. Men den ultimative virkelighed, som vi kender fra erfaringer, er vores realitet. Med andre ord os selv. Når vi indser, at der er en første-person, et “jeg”, “mig” eller “mine”, kommer vi til at stå over for et gennemgribende mysterium – for hvad er dette “jeg”, hvem er “jeg”.
Hvordan er jeg et menneske i denne komplekse konstruktion af tanker/følelser blandet med en fysisk virkelighed i form af et legeme?
Filosoffen Roy Abraham Varghese beskriver denne kompleksitet ved:
”For at få vendt Descartes, “Jeg er, derfor tænker jeg … Hvem er det jeg? Hvor er det? Hvordan kom det til at være? Dit selv er ikke blot noget fysisk. “2
Selvet er ikke en fysisk ting. Det opholder sig øjensynligt ikke i nogen celle eller biologisk struktur. Den mest uantastede og intuitive virkelighed er, at vi alle er klar over, men ikke kan beskrive eller forklare, hvad denne bevidsthed er. Én ting som vi kan være sikre på er, at jeg’et ikke kan forklares biologisk eller kemisk. Den vigtigste årsag til dette er, at videnskaben ikke udforsker jeg’et, det er faktisk den anden vej rundt. Fordi når videnskaben forsøger at forklare årsagen eller sammenhængen omkring eksistensen af jeg’et er det det samme som at argumentere i en cirkel!
Selv videnskabsfolk anerkender dette. Fysikeren Gerald Schroeder påpeger, at der ikke er nogen reel forskel mellem en bunke sand og hjernen i en Einstein. Tilhængerne af en fysisk forklaring på jeg’et ender i et rod, da de kræver svar på endnu større spørgsmål som
“Hvordan nogle stumper af materien pludselig skabte en ny virkelighed, der ikke har nogen lighed med noget andet?”
Så hvis jeg’et ikke kan forklares fysisk så kan det næste spørgsmål være, hvordan jeg’et er opstået. Universets historie tyder på, at bevidstheden blot er opstået spontant og sprog er blevet til uden nogen evolutionære forgængere. Så hvor kommer det fra? Selv neo-ateister har undladt at affinde sig med naturen af jeg’et og dets kilde, fordi ingen fysisk forklaring er sammenhængende nok til at kunne overbevise og redegøre for denne eksistens. Den populære ateist og best-seller, Richard Dawkins, erkender næsten nederlag om jeg’et og bevidstheden. Han konstaterer:
”Vi ved det ikke. Vi kan ikke forstå det.”3
Den bedste forklaring på kilden til jeg’et og dets natur er, at det udgør en kilde, der er tænkende, opmærksom og bevidst. Hvordan kan jeg’et ellers være en enhed med en kapacitet der kan afspejle og erfare, samt manifestere sig? Det kan ikke være udviklet af en ubevidst materie, der ikke er i stand til at opleve og tænke.
Simpelt sagt kan materie ikke producere begreber og opfattelser, og derfor kan vi konkludere, at jeg’et ikke kan have et materielt/fysisk grundlag. Det må derfor være opstået fra en højtstående levende kilde, der overskrider denne materielle verden, og den bedste forklaring er Gud’s. Ingen andre svar giver en sådan fyldestgørende forklaring på dette fænomen.
Artiklen er sprogligt samt betydningsmæssigt tilpasset af Redaktør 4 (Red-Ω8)
1Quran, surah 30 vers 8
2 There is a God: How the World’s Most Notorious Atheist changed his Mind, Anthony Flew with Roy Abraham Varghese. Appendix A, p 180.
3 Richard Dawkins and Steeve Pinker, “Is Science Killing the Soul?”, The Guardian-Dillons Debate, Edge 53. April 8, 1999.
i Hamza Andreas Tzortzis er en international offentlig taler om islam. Han er forfatter, foredragsholder og intellektuel aktivist. Han er især interesseret i islam, politik, vestlige og islamisk filosofi. Hamza har debatteret fremtrædende akademikere og intellektuelle og holder præsentationer i hele verden om forskellige emner. Hamza er en af de vigtigste initiativtagere i den moderne fremkomst af muslimske offentlige debattører og foredragsholdere som ved hjælp af vestlig og islamisk filosofi, forsvarer og forklarer islam.
Du kan besøge hans blog på:
http://hamzatzortzis.blogspot.com/*<http://hamzatzortzis.blogspot.com/>
Denne artikel er blevet oversat fra engelsk til dansk og den originale artikel kan findes på: http://www.islamicity.com/articles/Articles.asp?ref=IC1001-4058*<http://www.islamicity.com/articles/Articles.asp?ref=IC1001-4058>
