Profeten Muhammad (saw) Del I

Denne introduktion til Profeten Muhammad (saw)’s Seerah er baseret på et gennemgående undervisningsforløb af Profeten Muhammad (saw)’s Seerah af Shaykh Hamza Yusuf. Undervisningen er hovedsageligt baseret på tre islamiske værker, nemlig Al-Manzumah af Al-Baiquni, The characteristics of Prophet Muhammed (Shamâ´il al-MuHammadiyyah ) af Imam al-Tirmidi samt The Life of The Prophet Muhammad (saw) af Martin Lings1.

At kende Profeten Muhammad (saw)

Seerah’en er om Profeten Muhammad (saw)’s liv, og det er det som er dens definition. Det som Seerah’en tager i betragtning er Profeten Muhammad (saw), hans tilstand, hans sult, hans hus, hans familie, hans barndom, hans samfund, hans forældre og hans militære kampe (som i sig selv er et særskilt emne inden for islamisk litteratur) mv. Derudover omfatter Seerah’en hans udvendige såvel som indvendige karakter. Hvordan Han (saw) så ud fysisk, såvel som hvordan han handlede og behandlede folk, og hvorledes Hans forhold til Allah (swt) kom til udtryk2.

Emnerne indenfor Seerah litteraturen er Essensen af Profetens (saw) karakter, samtidig med at den behandler omstændighederne i forhold til den tid, de levede i.

Stifterne af denne videnskab er Sahaba. Fordi de genkendte vigtigheden af Profetens (saw) livsforløb ned til mindste detalje i en tidlig periode. Det var dem som videregav informationen om Profeten Muhammad (saw) som øjenvidner i Profetens (saw) nærvær. Det tidlige islamiske samfund og deres måde at følge Profeten (saw) bestod ikke af ”obligatorisk tilbedelse” men i høj grad af at implementere Islam direkte i deres liv gennem dannelse af vaner, og således blev Islam livagtiggjort af tusinde følgere af Profeten (saw). Samtidig med at de indså vigtigheden af at videregive enhver detalje omkring Profeten (saw). Fra hvordan Han (saw) redte sit hår til læsning af Salah med ligevægtig respekt og kærlighed. De indså, at Han var Allahs Profet. Men ikke nok med det indså de, at han var Allahs sidste Profet, og at der ikke ville komme nogen Budbringer fra Allah efterfølgende. Til sidst men ikke mindst erkendte de at Allahs kærlighed var knyttet til det at følge Profeten (saw)3, som jeg inshAllah vil komme nærmere ind på.

At kende Profeten Muhammad (saw)

Sunnaen er en velbegrundet faktor for at kunne forstå og studere Seerah litteraturens omstændigheder. Seerah’en er desuden en afgørende faktor for at kunne forstå Profeten Muhammad (saw), og jo mere man studerer om Profeten Muhammad (saw), jo mere vil man kunne være i stand til at forstå og implementere Quranens ord4. Denne faktor gør sig gældende, idet Profeten Muhammad (saw)’s liv og karakter var en ”legemliggørelse” af Quranens ord. Som Profeten Muhammad (saw)’s elskede kone Aisha (Må Allah være tilfreds med hende) sagde: ”Hans (saw) karakter var Quranen5. Jeg vil senere vende tilbage til dette aspekt.

For en konkret begrundelse, for at kende til Profeten Muhamad (saw) gennem Seerah’en, vil jeg beskrive to aspekter herfor. For det første er det en betingelse indenfor Sharia at elske Profeten Muhammad (saw). Dette forholder sig således, da kærligheden til Profeten Muhammad (saw) er en af nøglefaktorerne for besiddelse af Iman (tro). Dvs. man kan ikke have oprigtig iman uden at have kærlighed til Profeten Muhammad (saw)6. Kort kan man sige at kærlighed kommer af kendskab til en person, og kendskab kommer i dette tilfælde af at læse, studere eller høre om Profeten (saw).

For det andet er det en betingelse for perfektionen af ens Iman at elske Profeten Muhammad (saw) mere end sig selv og alt andet i hele skabelsen. Denne vigtige pointe beskrives bl.a. i følgende hadith berettet af Anas b. Malik, som fortæller, at Profeten Muhammad (saw) sagde: ”Ingen af Jer er troende, indtil at jeg er mere kær for ham end hans barn, hans fader og hele menneskeheden”7.

Derfor er det at kende til Profeten Muhammad (saw) nødvendigt for at kunne forstå Quranen, det er nødvendigt for at kunne have en oprigtig tro og til sidst men ikke mindst er det nødvendigt for at kunne fuldkommend-gøre sin Iman, idet kærlighed kommer af kendskab.

Kærligheden til Allah

Kærligheden til Allah er tilknyttet det at følge Profeten Muhammad (saw). Allah (swt) siger til Profeten Muhammad (saw) i Quranen at: ”Sig: hvis I elsker Allah, så følg mig, og Allah vil elske Jer og tilgive Jer, for Allah er den Mest Tilgivende og Mest Barmhjertige8.

Derfor er det essentielle i at elske Allah at følge Profeten Muhammad (saw) i enhver forstand. Her kan vi se at Allahs kærlighed er tilknyttet Hans Rasool (saw), og at kærligheden til Allah faktisk går igennem Profeten Muhammad (saw) per definition.

For at se nærmere på fænomenet om implementering af Sunnaen går vi et skridt videre fra den førnævnte hadith om at Profeten Muhammad (saw) karakter er en ”legemliggørelse” af Quranen. Det jeg ønsker at påpege er at ”legemliggørelsen” af Profetens karakter, er ved at implementere Sunnaen (Profetens måde at være og handle på).

Da Allah har knyttet Profetens Muhammad (saw)’s lys til Sunnaen, som fylder hele universet så ved at implementere Profeten Muhammad (saw) handlinger, fungere vi som ”spejle”, der reflekterer Profetens (saw) lys. Så derfor er folk som tilegner sig Sunnaen en refleksion eller ”legemliggørelse” af Profeten Muhammad (saw) karakter i nuet, og der er ikke et støvkorn i universet, som ikke genkender Rasool Allah (saw)’s lys. Profeten Muhammad (saw) beretter i en hadith omkring skabelsens tilstand, når Allah elsker nogen.

Allahs Profet (saw) sagde: Når Allah elsker en person, sender Han bud efter Jibril og beordrer ham, ”Visselig elsker Jeg følgende person, du skal også elske ham”, så Jibril elsker ham ligeledes. Derefter annoncerer Jibril i Paradis, at Allah elsker følgende person, så i skal også elske ham, så Paradis’ folk elsker ham ligeledes. Derefter bliver denne kærlighed sent ned på jorden.9

Hvis vi ser på den ovennævnte hadith i sammenhæng med artiklens formål, lægger den op til betingelsen for eller den foreliggende grund for, at Allah elsker en af sine slaver nemlig kærligheden til Profeten (saw).

For at trække trådene sammen kan man sige, at Allah ikke elsker nogen foruden, at de elsker Profeten Muhammad (saw), da Allahs kærlighed er tilknyttet Profeten og Hans Sunnah. Derudover er det en nødvendighed for at have korrekt Iman at elske Profeten Muhammad (saw). For at elske en person er det vigtigt at kende til vedkommende. Profeten karakter er en implementering af Quranen og derfor den fuldendte forståelse af Islam. Denne karakter kommer til udtryk for os gennem hadith litteraturen men i allerhøjeste grad gennem Seerah litteraturen. Så for at kunne forstå og implementere Islam er det en absolut nødvendighed at kende til Profeten Muhammad Mustafa (saw).

Hvis du ønsker at læse lidt mere om Profeten Muhammad (saw), kan du med fordel starte med en kort artikel kaldet : Universets Lys.

Derudover kan vi anbefale ”Den Forseglede Nektar – Biografi af Den Noble Profet” af Sheikh Safi-ur-Rahman al-Mubarkpuri eller ”Sendebuddet” af Amér Majid (begge værker er på dansk).

Skrevet af: Balal Jabbar

1Shaykh Hamza Yusuf, “The Life of The Prophet Muhammad” – CD set

2Shaykh Hamza Yusuf, “The Life of The Prophet Muhammad” – CD set

3Shaykh Hamza Yusuf, “The Life of The Prophet Muhammad” – CD set

4Shaykh Hamza Yusuf, “The Life of The Prophet Muhammad” – CD set

5Sahih Muslim, Bog 004, Hadith 1623 (referencen er del af en længere Hadith)

6Shaykh Hamza Yusuf, “The Life of The Prophet Muhammad” – CD set

7 Sahih Muslim, Bog 1, Hadith nummer 0071, oversat fra engelsk tekst:”It is reported on the authority of Anas b. Malik that the Messenger of Allah said: None of you is a believer till I am dearer to him than his child, his father and the whole of mankind”. For yderligere information om dette emne, se f.eks. Quranen surah 9 vers 24 og surah 4 vers 69.

8Quran Surah 3 vers 31

9 Berettet af Abu Hurayrah (RA). Muslim har vidergivet denne hadith i hans as-Sahih, bogen om birr was-silah wal-ādāb (på engelsk: virtue, joining of the ties of relationship and good manners, hvis nogen ønsker at søge efter den) kapitel 48 (4:2030#157/2637); Bukhari har berettet denne hadith tre steder i hans as-Sahih: bogen om Bad’-ul-khalq (på engelsk: beginning of creation, hvis nogen ønsker at søge efter den ) kapitel 6 (3:1175#3037), bogen om Adab (På engelsk: good manners) kapitel 41 (5:2246#5693), og bogen om Tawhid (på engelsk: Islamic monotheism) kapitel 33 (6:2721#7047)

image_pdfVis som PDFimage_printUdskriv