Sjælens styrke: drømme, sygdomme og balance (del 2 af 3)

(del 2 af 3)

– Psykosomatiske sygdomme; sjælen, psyken og kroppen –

Mange mennesker har kropslige symptomer, uden at lægen kan finde nogen direkte kropslig forklaring på dette. Oftest drejer det sig om forskellige smerte- eller ubehagstilstande, men der kan også være tale om lammelser, sanseforstyrrelser osv. Mange har nerver og samtidig kropslige sygdomme i mere traditionel forstand. Endelig er lidelserne hyppige, hvor psykiske faktorer kan være en af årsagerne – blodtrykssygdom, mavesår, astma, visse led-, hud- og hormonsygdomme. Slår vi alle disse tilfælde sammen med nervøse tilstande og sindslidelser, omfatter de noget over halvdelen af de problemer, lægerne møder i en normal lægepraksis.

Der findes mange forskellige definitioner og forsøg på at klassificere psykosomatiske sygdomme. Bølgerne går højt i denne diskussion, og endnu er der ikke meget lagt fast, hverken når det gælder begrebet eller behandlingsmetoderne. Fremskridt indenfor psykologi, neurofysiologi og hormonforskning er imidlertid vigtige elementer i den psykosomatiske forskning. I den senere tid er der også kommet bidrag fra kommunikationsteorien.

Den almindelige opfattelse er, at det oftere er kvinder end mænd, der lider af psykosomatiske sygdomme. Dette kan bl.a. føres tilbage til kvinderollen og familiemønstret i vort samfund. Kvinder defineres først og fremmest som hustruer og mødre og piger som potentielle hustruer og mødre. Det kan være vanskeligt for begge at opfatte sig selv som selvstændige individer med egne følelser og behov. Kvinder får derfor ofte færre direkte udtryksmuligheder og bliver mere afhængige af kropssproget som udtryksmiddel.

En tilsvarende model fra kommunikationsteorien er blevet benyttet til at forklare, at der synes at være en overhyppighed af psykosomatiske sygdomme i samfundsgrupper med lav uddannelse.

Vi kan forstå at psyken påvirker vores fysiske tilstand via stress, som kommer af dårlige situationer fx. pressede situationer, traumatiske oplevelser, negativ livsstil osv. Og hvad er så den egentlige årsag til disse psykiske forstyrrelser, som påvirker vores fysiske tilstand? Det kan videnskaben endnu ikke forklare.

Stress er årsag til mange sygdomme og skiller sig ud som nummer ét dødsårsag blandt menneskeheden i dag.

“Vi er født i smerte, vi dør i smerte og i mellem er der smerter både psykisk og somatisk”. Man kan ikke undgå stress i livet og vi kan heller ikke leve uden stress. Det er afgørende for udviklingen af menneskelige evner. Men derudover er det yderst skadeligt for den menneskelige krop. Minimering af stress inden for acceptable grænser er målet for moderne fysisk og psykologisk terapi.

For at finde en løsning på dette samfundsproblem kan det være nødvendigt at søge svar fra det åndelige plan. Ligesom det fysiske er afhængig af det psykiske, så er det psykiske afhængig af det åndelige. Vi vil derfor forsøge at analysere, hvordan man via islamisk praksis har bidraget til at løse de psykologiske problemer, som har hjulpet mange med at få en bedre sundhed via en positiv livsstil.

I det følgende drøftes det mest almindeligt praktiserede, i lyset af islam, som minimerer stress og skaber afslapning både fysisk, psykisk og åndeligt. Der vil så vidt muligt tilføjes videnskabelige forklaringer hertil.

– Balance i centrum –

Følgende metoder til afslapning er blevet udvalgt til den aktuelle diskussion:

Middagssøvn (Powernap)

Soveposition

Forbøn og Salaah (bøn), som et middel til afslapning og behandling

Troen på den Almægtige Skaber og Opretholder

Troen på efterlivet og accept af det uundgåelige

Hånd om naboer

– Middagssøvn (Powernap) –

En lille middagslur (Qailulah) er Sunnah. Værdien af denne middagslur for kroppens samlede afslapning er for nylig blevet anerkendt af videnskabsfolk. En middagslur vil give afslapning til kroppen i dagtimerne, men det vil samtidig bidrage med at sove bedre om natten.

Det er anerkendt, at søvnløshed er en “stærk stressfaktor i sig selv”. Korte middagslure kan derfor blive praktiseret, som et middel for søvnløshed. Sunnah er ikke nødvendigvis at sove i løbet af dagen, men at lægge sig ned og slappe af. Dette er præcis hvad der kræves for korrekt afslapning efter moderne videnskabelige undersøgelser.

– Soveposition –

Vi er alle bevidste om kropssprog, når vi er vågne, men det er første gang vi har kunnet se hvad vores underbevidsthed siger om os, når vi er faldet i søvn.

Udover folks personlighed, har man også fået større viden om hvilken position der er sundest at sove i.

Ifølge et gammel ordsprog så foretrækker konger at sove på ryggen, den rige mand på hans mave og en klog mand på hans side.

Ifølge en undersøgelse hjælper ‘Frit fald positionen’ – hvor man ligger på maven med hænderne på puden, på fordøjelsen – mens ‘Søstjerne-positionen’ (på ryggen med armene over puden) og ‘Soldat-positionen’ (på ryggen med armene ned langs siden) kan medvirke til snorke- og søvnproblemer.

Og hvis du tilhører de 41 procent, der sover i fosterstilling så er du formentlig en følsom sjæl.

Mens man ligger i sengen slapper musklerne af i kroppen og omfanget af afslapning bestemmes af den soveposition man har valgt. Ligger man i fosterstilling på siden med arme og ben delvist foldede, er det muligt at vende fra side til side uden at løsne den fastsatte opsætning, hvilket formodes at være den bedste position med hensyn til fysisk komfort. Det har derfor været betragtet som den bedste stilling til afslapning.

Den soveposition Profeten Muhammed (saw) benyttede sig af var, at han lå på sin højre side med benene lidt bøjet, højre hånd under kinden og med hovedet mod Kaba. Denne stilling svarer til fosterstilling beskrevet ovenfor, og har helt sikkert haft en stor indflydelse på Profetens (saw) meget afbalancerede psyke og sunde helbred. Udøvelse af denne soveposition vil derfor bidrage med en masse til kroppens samlede afslapning, både psykisk og fysisk.

– Forbøn og Salaah (bøn), som et middel til afslapning og behandling –

Forbøn er fra tidernes morgen blevet brugt som en del af – eller den eneste – sygdomsbehandling. Men virkningen er først i de allerseneste år blevet undersøgt videnskabeligt.

Lægevidenskaben har specialiseret sig ensidigt i at bekæmpe sygdomme ud fra en materialistisk synsvinkel – dvs. uden den spirituelle dimension. Men selv den højtudviklede lægevidenskab kan naturligvis ikke helbrede alle sygdomme. Og her er det i første række bønnens magt, nogle forskere har besluttet sig for at undersøge – rent videnskabeligt.

Undersøgelser viser at patienterne der modtog forbøn havde færre blodpropper, mindre behov for vanddrivende behandling eller antibiotika, havde færre tilfælde af lungebetændelse, havde færre hjertestop og havde sjældnere brug for drop og ilt end de andre patienter. Patienterne vidste ikke at der blev bedt for dem, men alligevel oplevede de færre komplikationer og havde et kortere hospitalsophold end patienter, som ikke modtog forbøn.

Heri har man forsøgt at finde en naturlige forklaringer på den positive ”mekanisme” når der bedes for syge. Det menes at den positive effekt af bøn er virkelig nok, men en indtil videre ukendt fysisk kraft, sættes i gang når bønnen starter og modtages af den, der bedes for.

Mennesker, som tror på Gud og beder under deres sygdomme ser ud til at have et bedre helbred og kommer sig bedre end mennesker, som ikke tror og beder. At menneskers religiøse tro kan spille positivt ind på deres sygdomstilstand er dog ikke helt så utænkeligt. Den trøst og styrke, det giver i svære situationer, at have en Gud, må have en positiv psykisk effekt, men der er også undersøgelser, der tyder på, at troen påvirker vore hormoner og vores immunsystem.

Det hjælper de troende med at leve mere bevidst i nuet. En troende lever også mere afslappet, da han ved, at dette liv ikke er det eneste, der er. Og afspændingen styrker immunsystemet.

I bønnen koncentrerer man sig om Gud. Man sidder ikke kun foran Gud, men man står foran Ham, bukker ned foran Ham og til sidst knæler foran Ham.

Gud fortæller os:

”Sandelig, Salaah er en forpligtelse for de troende, der skal overholdes på det aftalte tidspunkt.” (Koranen 4:103)

Islam er den eneste religion, hvor fysiske bevægelser af Salaah giver en sjælelig, psykisk og fysisk sundhed. For det første afspændes kroppens muskler under Salaah, og for det andet lettes sindet på grund af den spirituelle del.

Følgende fordele er blevet bemærket blandt dem, der udfører Salaah: Forbrænding af kalorier og vægttab, vedligeholdelse af muskeltonus og kropssammensætning, fleksibilitet (afhjælper stive led der oftest er et resultat af forkert brug af kroppen), øget stofskifte, forbedret cirkulation, forbedring af hjerte- og lungefunktion og aerob kapacitet, faldende risiko for hjertesygdomme (hvilket øger ens følelse af selvkontrol og reducerer stress), øger ens evne til at koncentrere sig, forbedring af udseende, reducerer depression, hjælper en med at sove bedre og giver appetit. Evidens er også akkumuleret, at dem, der udfører regelmæssig Salaah, undgår tab af knoglemasse (især hos ældre), således forbygges knogleskørhed. Det er også muligt at forsinke aldringsprocessen og give en vis beskyttelse for helbredet senere i livet. De, der har udført Salaah gennem hele livet, får beskyttelse og en positiv effekt i form af sundhed og levetid. Dette modarbejder liv-afkortningens virkninger af cigaretrygning og overskydende kropsvægt. Selv folk med forhøjet blodtryk (en primær hjertesygdom risiko) reducerer deres dødelighed til det halve, og deres risiko for at dø pga. nogen af de alvorlige sygdomme reduceres betydeligt. Det hjælper også personer med genetisk arv af tidlig død.

Angst og psykologiske reguleringer medfører en kæde af metaboliske ændringer, hvilket igen producerer skader i forskellige væv i kroppen – som forårsager ‘psykosomatisk sygdom’. Disse sygdomme er den største årsag til, sygelighed og dødelighed af menneskeheden i dag. Islamisk praksis skaber fred i sindet og sjælen udover at give fysisk afslapning. Det er uden tvivl, at hvis man følger Profetens (saw) livsstil og Sunnah, så vil det helt klart være en stor fordel for en – i dette liv såvel som i det næste liv.

Fortsættes…(del 2 af 3), skrevet af M. Khan