Hz. Omar (ra) blev født i Mekka i året 581 og blev martyr i året 644.
Han var den 40. konvertit i rækken og accepterede islam samme dag som han var udsendt af Mekka-folket for at myrde Profeten (saw). Inden han tog hen til Profeten (saw) besøgte han sin søster, som i øvrigt var en hemmelig-konvertit, hvor han overhørte oplæsning af surah Taha og Hadid. Da han hørte første vers i surah Hadid;
”Alt i himlene og på jorden lovpriser Allah; Han er Den Almægtige og Den Vise”.”
Koranen 57:1
blev han rørt og sagde trosbekendelsen.
Pga. hans i forvejen stærke karakter var han meget hård mod ikke-troende og forsvarede sin tro i alle situationer, og han deltog i næsten alle hellige krige. Alligevel var han en meget blid og følsom person, og han elskede Profeten (saw) så højt, at hans vrede altid forsvandt i Profetens (saw) nærvær.
Han var den anden Khalifa og havde en stor rolle i udbredelsen af islam i de ti år han regerede. Han var meget retfærdig og meget barmhjertig, han levede som de fattige og sammen med de fattige.
Det var hans livs opgave at tjene islam og han gjorde alt for at sprede religionens budskaber, og netop pga. hans stærke karakter og gode egenskaber lykkedes det ham bl.a. at udvide og renovere Mescid-i-Haraam samt Mescid-i-Nebewi, og byggede en mur udenom Mescid-i-Haraam.
I hans regeringstid blev de sociale rettigheder i islam grundlagt, herunder penge blev trykt, hicri-kalenderen blev til, retssystemet og skattesystemet blev bygget mm.
Hz. Omar (ra) havde så meget kærlighed til Profeten (saw) og af respekt holdte Omar (ra) øje med hans (saw) hustruer og døtre, og fandt det nødvendigt for dem at bære slør i mange sammenhænge, hvorfor han løbende efterspurgte Profeten (saw) om en åbenbaring som påbød dette. Kort tid efter kom surah Ahzab:
”O Profet! Sig til dine hustruer og døtre og de troende kvinder at de skal trække deres overklædning over sig (når de færdes ude). Således vil de lettest blive genkendt og ikke blive forulempet (som omstrejfende tjeneste- eller slavepiger). Allah er atter Tilgivende og Barmhjertig.”
Koranen 33:59
Udover hans fysiske færdigheder samt opgaver har han også åndelige egenskaber. Hans livsfilosofi og syn på livet gør så han opnår det rette resultat på det rette tidspunkt ikke mindst udfører han sine pligter til tiden. Han er meget diskret og besidder indre visdom samt intuition, hvorfor hans klarsyn kommer ham til gode i mange situationer.
Profeten (saw) sagde:
”Hver Profet blev inspireret af personer iblandt hans folk. Hvis der er sådan en person i mit fællesskab, er denne person Omar.”
Det klarsyn Omar (ra) besidder, bringer ham i sådan en grad, at han er i stand til at forstå før en ordre eller afgørelse er åbenbaret af Allah. [Dette skal ikke forstås som viden fra det usete eller som en åbenbaring før den åbenbaring der kom til Profeten (saw)].
Profeten (saw) sagde:
”Satan flygter fra Omar. Når djævlen ser ham, går han en anden vej end den Omar kommer gående på.”
Nogle beretninger og vise ord fra Hz. Omar (ra):
”Hvis Allah ikke kommer i første række i hjertet; vil du ikke kun miste Allah, men også det som kommer i første række”
”Tålmodighed er ikke at bukke under, men at kæmpe videre”
”Ingen behøver at kende mig, så længe min Skaber gør! Folk kan sige hvad de vil om mig, så længe min Skaber kalder mig for Hans tjener.”
”Vær stærk uden at udøve vold; vær blid uden at vise svaghed.”
”Befind dig i selskab med de som beder om tilgivelse, fordi deres hjerter er bløde”
”Når din partner er rasende bør du være rolig. Når den ene er ild bør den anden være vand.”
”Fire ting kommer aldrig tilbage; Udtalte ord, affyret pil, fortiden og missede muligheder.”
”Den som ikke kender ondskaben, vil falde i dens fælde.”
”Gode manér er ens bedste ven”
Skrevet af:
M. Khan