1

Sjælens styrke: drømme, sygdomme og balance (del 1 af 3)

Sjælens styrke: drømme, sygdomme og balance

”Bismillâhi’r-rahmâni’r-rahim” (I Allahs navn, den Barmhjertige, den Nådefulde)

(del 1 af 3)

– Drømme vejleder os –

Sjælen der danner vores bevidsthed og adskiller mennesker fra ikke-mennesker, bevidst eller ubevidst, i søvne eller vågen findes virkeligt. Dette er dog ikke enkelt at forklare med ord alene. For at kunne forstå helheden og meningen, kræver det en kombination af en logisk – videnskabelig forklaring, og en spirituel – religiøs forklaring. Ved at koble disse to modsætninger sammen og tilføje lidt af vores egen personlige oplevelse, vil en bedre forståelse kunne opnås.

Sjælen kan ikke forstås af en materialistisk hjerne, der vil miste evnen til at tænke på det overnaturlige. Ingen kan identificere dens overnaturlige definition, men alle føler dens eksistens. Hver af os har sine egne drømme. Vores materialistiske evner kan ikke forklare, hvordan vi kan se sådanne drømme i løbet af vores søvn. Den eneste sandsynlige forklaring er, at der i det følgende vers af den Hellige Koran står:

”Det er Allah, der tager sjæle (af mænd) ved død; og dem, der ikke dør (tager Han) i løbet af deres søvn: dem, som Han har befalet død over, holder Han tilbage (fra at vende tilbage til livet), og resten sender Han tilbage (til deres kroppe) for en udtagen periode, sandelig i denne er tegn for dem, der eftertænker.” (Koranen 39:42)

Ifølge dette vers kan vi forstå at sjælen er en hellig del af vores organer, som alle tilhører Gud. Dette Koran vers definerer døden som en fuldstændig tilbagevenden af vores sjæle til deres sande ejer; Gud. Under vores søvn; forlader sjælen også vores krop, men for en begrænset tid bestemt af hvor meget vi sover. Dette betyder, at drømmen er en fri rejse, hvor sjælen er langt væk fra vores materialistiske organer i ukendte verdener, der hverken er begrænset af tid eller sted. En sådan erklæring giver adgang til logiske og åbenbare definitioner af sjæle, død og drømme. Ingen kan finde nogen årsag til denne angivne logiske forklaring om begrebet: sjælen forlader vores krop ved død og under søvn. På trods af sjælen er ude af kroppen mens vi sover, så er vores kroppe stadig i live under søvnen. Dette må betyde, at vi har et livsmateriale der holder os i live, som vi kalder ”ånden”.

Mens vores sjæl har forladt vores krop i søvnen, dvs. at vores livsform skifter fra et bevidsthedsniveau (den materialistiske livsforståelse – at leve med kroppen) til et andet niveau (den spirituelle livsforståelse – at leve med sjælen). Samtidig nævnes der i dette vers: At der findes tegn for dem, der eftertænker drømmen og sjælens rejse. Dette må betyde at der findes guddommelig viden i drømme, som vores rejsende sjæl kan opleve og transportere fra det ene bevidsthedsniveau til det andet, dvs. fra den spirituelle verden til den materialistiske verden. Dette kræver dog en tilegnet viden og tilladelse fra Gud.

– Menneskets skabelse er unik –

Det anførte skelner mellem tre elementer i det menneskelige væsen (nafs/egoet):

1)      Sjælen er kilden til en moralsk, bevidst, tænkende, villig og følelsesmæssig karakter af et menneske. Den er evig og begrænset i vores krop i vores bevidste liv, og vender tilbage til Gud, der dygtiggjorde den i vores menneskelige organer til at udføre specificerede funktioner, og Gud vil lønne vores sjæl efter vores handlinger. Sjælen er den rige selvbevidsthed og er sammensat af sind, følelser og vilje. Under vores søvn; er sjælen fri til at spørge sin særlige overnaturlige verden langt fra vores levende kroppe, og indhente viden til den materialistiske verden. Dette er stadig en mystik indenfor videnskaben.

Gud fortæller os:

”Og bered jer i ærefrygt på den dag, da I skal vende tilbage til Gud. Da vil hver eneste få løn efter fortjeneste, og ingen vil lide uret.” (Koranen 2:281)

2)      Det materialistiske organ af mennesket består af 5 sanser, som hjælper os med at forstå vores omverden. Den består af 15 større grundstoffer. 72 procent af kroppen består af ilt. Disse nødvendige elementer findes i jorden i forskellige sammenhæng. Ved dødsfald, nedbrydes ens krop i disse grundlæggende elementer og vender tilbage til jorden.

Gud fortæller os:

”Af jord har Vi skabt og formet dig. Til jorden giver Vi dig tilbage – og fra jorden vil Vi atter rejse dig op” (Koranen 20:55)

3)      Ånden er et transcendental livsmateriale af det menneskelige væsen og er Guds gave til alle levende væsener. Det er et bevis for eksistensen af sin Opretter. Enhver menneskelig krop er dannet af omkring 100 milliarder-celler. Sådanne celler er ikke andet end kemiske forbindelser der dannes fra jordens elementer. Ånden giver disse celler evnen til at udføre de forskellige livsfunktioner såsom vejrtrækning, fordøje, udskille, mv. Ingen kan give liv til sådanne ”døde” kemikalier. Det er en hemmelighed, som kan være svært at forstå for vores materialistiske organer eller hjerne.

Ingen kan finde en specifik definition af ånden eller sjælen. Ifølge Koranen, befinder vi os i en begrænset kreds af videnskab, der ikke kan anerkende sådanne overnaturlige, men reelle enheder. Dette er nævnt i det følgende vers i Koranen:

”De spørger dig om Sjælen (af inspiration). Sig: ”Sjælen (kommer) ved befaling af min Herre: af kendskab er det kun en lille del, der er tildelt jer, (O mænd!)”.” (Koranen 17:85)

Ifølge Koranen var det sådan Gud pustede sjæl i Adam:

”Da jeg formede ham (i det rette forhold), og pustede i ham Min sjæl, hyld ham da med respekt.” (Koranen 38:72)

Tilsvarende, i henhold til følgende vers i Koranen, puster Gud en ånd  i alle Adams efterkommere under deres dannelse i livmoderen af deres mødre:

”Og skabte hans afkom fra en essens af arten af ​​en foragtet væske: Men Han formede ham med det rette forhold, og åndede i ham noget af Hans ånd. Og Han gav dig (evner) hørelse og syn og følelse (og forståelse): lidt taknemmelighed bør I vise!” (Koranen 32:8-9)

I livmoderen er der blot levende væv før det får tildelt Guds gave, sjælen, ved overgang fra dyrets væv til menneskefoster. Denne overgang er nævnt i følgende vers fra et kapitel, eller Surah af Koranen kaldet “De Troende”.

”Mennesket har Vi skabt fra en essens (af ler); Så har Vi placeret ham som (en dråbe) sædcelle i et hvilested, fast monteret; Så har Vi ført sperm ind i en klump af størknet blod; så i denne klump har Vi lavet (et foster) klumper; og så har Vi af det formet faste knogler og klædte knoglerne med kød; derefter har Vi ud af det udviklet et andet væsen. Så velsignet være Allah, den bedste til at skabe! Efter det, på sigt vil I dø. Igen, på Domme Dagen vil I blive rejst op.” (Koranen 23:12-16)

Ifølge dette vers kan vi konkludere, at det materialistiske liv, eller ånden, er noget andet end sjælen, og det starter med levende væv i livmoderen. Begge disse ord, ånd og sjæl, har et unikt udtryk på arabisk: ”Rouh”. Både ånden og sjælen, er ubestridelige overnaturlige gaver fra Gud. Gud er Opretter af dette liv og dermed Skaberen til alle “levende” væsener. En af Hans hellige Egenskaber er, at Han leverer liv til den Han ønsker og tager det fra den Han ønsker. Alle levende væsener har sådant en overnaturlig Guds gave, som kaldes for “ånden”. Han skelner den menneskelige race fra andre levende ved at puste noget unik i dem, som kaldes for “sjælen”.

– Sjælen er ikke-materiel og kan frigives –

Meget litteratur er forvirrede med ordene ånd og sjæl. Forskellen kan beskrives meget kort:

Ånden = Super naturligt materiale af livet, der forvandler jordens mudder-elementer til vejrtrækkende, handlende, spisende, bevægende, sansende, fordøjende, udskillende levende væsener. (Tildelt til alle levende væsener).

Sjælen = Super naturlig gave til den menneskelige race, der fastsætter menneskets sind, vilje, bevidsthed, holdninger, følelser osv. Sjælen gør os i stand til at tænke, lære, kærlighed, beslutte, vælge, tro, adlyde, osv. Gennem en udvikling af hjernen opnår vi et sind, som gør det muligt at tænke og handle for os selv i stedet for at reagere på impulser/påvirkninger kun gennem instinkter. (Tildelt kun til mennesket).

Der er endnu ingen der kan gå dybere med at definere sådanne guddommelige hemmeligheder. Vores begrænsede materialistiske videnskaber kan blot indse eksistensen af ​​sådanne overnaturlige identiteter. Drømme repræsenterer ubestridelige beviser for dets eksistens. Koranen er foreløbig den eneste fornuftige forklaring på, hvordan vi ”ser” vores drøm når vi sover. Dette er et rationelt bevis for eksistensen af Gud, som begavede os med sjæl og liv. Alle vores videnskaber er også afhængige af logiske antagelser, der tilbyder logisk forklaring på sete fænomener; Bohrs model af atomet; tyngdekraften mellem masser, som Jorden og månen; Maxwell’s forestilling af den stråling, som elektromagnetiske bølger danner af ortogonale elektriske og magnetiske bølger; Schrödingers ligning for fastlæggelse af partikler og energi, som bølger; osv.

Videnskaben har endnu ikke defineret disse fænomener, men en ting videnskaben er klar over er, at disse fænomener findes og en grundigere forskning er nødvendig. En videnskabelig definition af dette mystiske fænomen vil hjælpe mennesket med at få en bedre livsforståelse og endda give os muligheden for at dyrke disse specielle evner, som vi allerede er tildelt.

Vi ved at ånden er hellig og dens funktion er at opretholde vores liv, så vores mekanisme (krop) kan fungere, dvs. den er bundet til vores krop. Åndens funktion stopper først når døden indtræffer os, og ellers er den konstant kørende. Vi ved også at sjælen er ”fanget” i vores krop og dermed begrænset til funktioner som gengiver vores personlige karakter. Ved at frigive sjælen fra kroppen (enten via en drøm eller mens man er vågen), kan sjælens sande funktioner udbryde. Det er derfor, først og fremmest, vigtigt at vi begynder at give slip på det materialistiske liv og begynder at leve et mere spirituelt liv.

Gud fortæller os:

O du jinn og mennesker, hvis du kan gennemtrænge de ydre grænser for himlene og jorden, gå videre og trænge igennem. Du kan ikke trænge ind uden tilladelse. Så hvilken af ​​de fordele fra din Herre vil du benægte?” (Koranen 55:33-34)

Med dette kan vi forstå, at hvis Gud tillader os det, så er det muligt for os at frigive vores sjæl og rejse ud af vores krop. Med sådan en rejse vil vores sjæl ikke være bundet af fysiske rammer eller tid, hvorfor det er muligt at rejse til steder på jorden, men også ud i rummet og opleve universet.

Gud fortæller om et bestemt sted, som vi kan finde i centrum af universet og i Mekka:

Det første hus udpeget for mennesker var på Bakka. Det er et sted fuld af velsignelser og vejledning for alle væsener.” (Koranen 3:96)

Dette fortæller os at der findes et sted, hvorfra det er muligt for vores sjæl at indhente guddommelig viden fra og dele det med vores hjerne. På den måde har Gud, hvis Han ønsker det, givet os muligheden for at løse dagligdagens udfordringer og få et bedre liv på jorden og i det hinsides liv efter døden.

Fortsættes…(del 1 af 3), skrevet af M. Khan




Allahs andre navne

Allahs 22 navne, som optræder i diverse dua samt hadis/hadith(disse er udover de 99 navne, som optræder i Quran:

Det kan diskuteres, hvorvidt nogle af navnene, herunder f.eks. nr. 14, er en fuld egenskab og således selvstændig attribut eller om det er en delvis. De fleste af navnene repræsenterer dog andre egenskaber, som ikke findes i de 99 navne. Mange af navnene har samtidigt nogle virkninger, når de læses tilstrækkeligt antal gange, herunder f.eks. Ya Shafio, som hjælper mod alle former for sygdomme, både fysiske som sjælelige og psykiske. Virkningen af disse navne vil blive slået op senere, sammen med dua-e-Ganjul Arsh med dansk oversættelse, inshaAllah.

 1. Rab Guden
 2. Wafio Trofaste
 3. Maaboud Retmålet
 4. Kafil Ansvarlige udøver
 5. Daim Alt-værende
 6. Qaim Alt-eksisterende
 7. Qadeem Længst-værende
 8. Burhan Bevisindehaveren
 9. Sultan Højligheden
 10. Sattar Afskærmeren
 11. Dajan Giveren
 12. Shafio Healeren
 13. Kafio Tilstrækkelig
 14. Aalemilghaib Indsigtshaveren af det usete/hinsides
 15. Qadir Altudøveren
 16. Naseer Hjælperen
 17. Qarib Tæt
 18. Mobin Klar
 19. Sadiq Den sande
 20. Waid Den lovende
 21. Subuh Giveren af renlighed
 22. Naamae Altgiveren
 23. Hannan Benåderen i helvede
 24. Mannan Frelseren fra helvede

 




Allahs 99 Navne

Allahs 99 Navne(subhanAllah, Alhamdulillah, Allahuakbar)

Udarbejdet 2011/2012 til Masjid al Noor, Gadehavegård, Høje-Taastrup.

Oversættelses- og revisionsteam: Abed Elkarim, Labeb Rahta, Metehan Celik, Murat Kayhan, Adem Demir, Balal Jabbar, Cashif Iqbal samt Zeshaan(Zeshaun/grafiker).

#

Arabisk

Translitteration

Dansk

Henvisning i Koranen

1

الرحمن

Ar-Rahmān

Den Nådige

Brugt hyppigt i Sura 55.

2

الرحيم

Ar-Rahim

Den Barmhjertige

Begyndelsen af hvert kapitel undtagen ét.

3

الملك

Al-Malik

Kongen

59:23, 20:114

4

القدوس

Al-Quddus

Den Rene

59:23, 62:1

5

السلام

As-Salām

Freden

59:23

6

المؤمن

Al-Mu’min

Den Perfekte

59:23

7

المهيمن

Al-Muhaymin

Den Kontrollerende

59:23

8

العزيز

Al-Aziz

Den Ædle

3:6, 4:158, 9:40, 48:7, 59:23

9

الجبار

Al-Jabbar

Den Hårde

59:23

10

المتكبر

Al-Mutakabbir

Den Arrogante

59:23

11

الخالق

Al-Khāliq

Skaberen

6:102, 13:16, 39:62, 40:62, 59:24

12

البارئ

Al-Bāri’

Plejeren

59:24

13

المصور

Al-Musawwir

Formeren

59:24

14

الغفار

Al-Ghaffār

Tilgiveren

20:82, 38:66, 39:5, 40:42, 71:10

15

القهار

Al-Qahhār

Den Straffende

13:16, 14:48, 38:65, 39:4, 40:16

16

الوهاب

Al-Wahhāb

Grænseløst Givende

3:8, 38:9, 38:35

17

الرزاق

Ar-Razzāq

Brødføderen

51:58

18

الفتاح

Al-Fattāh

Åbneren

34:26

19

العليم

Al-‘Alīm

Den Altvidende

2:158, 3:92, 4:35, 24:41, 33:40

20

القابض

Al-Qābid

Den Påholdende

2:245

21

الباسط

Al-Bāsit

Udvideren

2:245

22

الخافض

Al-Khāfid

Nedbøjeren

95:5

23

الرافع

Ar-Rāfi’

Ophøjeren

58:11, 6:83

24

المعز

Al-Mu’izz

Æresgiveren

3:26

25

المذل

Al-Mu’dhell

Nedværdigeren

3:26

26

السميع

As-Samī

Den Althørende

2:127, 2:256, 8:17, 49:1

27

البصير

Al-Basīr

Den Altseende

4:58, 17:1, 42:11, 42:27

28

الحكم

Al-Hakam

Dommeren

22:69

29

العدل

Al-`Adl

Den Retfærdige

6:115

30

اللطيف

Al-Latīf

Behageren

6:103, 22:63, 31:16, 33:34

31

الخبير

Al-Khabīr

Indsigtshaveren

6:18, 17:30, 49:13, 59:18

32

الحليم

Al-Halīm

Den Specielt Blide

2:235, 17:44, 22:59, 35:41

33

العظيم

Al-‘Azīm

Den Mægtige

2:255, 42:4, 56:96

34

الغفور

Al-Ghafūr

Alt Tilgivende

2:173, 8:69, 16:110, 41:32

35

الشكور

Ash-Shakūr

Belønneren

35:30, 35:34, 42:23, 64:17

36

العلي

Al-‘Aliyy

Den Højeste

4:34, 31:30, 42:4, 42:51

37

الكبير

Al-Kabīr

Den Største

13:9, 22:62, 31:30

38

الحفيظ

Al-Hafīz

Beskytteren

11:57, 34:21, 42:6

39

المقيت

Al-Muqīt

Opretholderen

4:85

40

الحسيب

Al-Hasīb

Afsluttende Dommer

4:6, 4:86, 33:39

41

الجليل

Al-Jalīl

Den Store Majestæt

55:27, 39:14, 7:143

42

الكريم

Al-Karīm

Den Gavmilde

27:40, 82:6

43

الرقيب

Ar-Raqīb

Overvågeren

4:1, 5:117

44

المجيب

Al-Mujīb

Besvareren

11:61

45

الواسع

Al-Wāsi’

Den Altomfattende

2:268, 3:73, 5:54

46

الحكيم

Al-Hakīm

Den Vise

31:27, 46:2, 57:1, 66:2

47

الودود

Al-Wadūd

Den Elskende

11:90, 85:14

48

المجيد

Al-Majīd

Den Ærværdige

11:73

49

الباعث

Al-Bā’ith

Genopliveren

22:7

50

الشهيد

Ash-Shahīd

Bevidneren

4:166, 22:17, 41:53, 48:28

51

الحق

Al-Haqq

Den Sandfærdige

6:62, 22:6, 23:116, 24:25

52

الوكيل

Al-Wakīl

Hjælperen

3:173, 4:171, 28:28, 73:9

53

القوى

Al-Qawwiyy

Den Stærke

22:40, 22:74, 42:19, 57:25

54

المتين

Al-Matīn

Den Faste

51:58

55

الولى

Al-Waliyy

Den Beskyttende Ven

4:45, 7:196, 42:28, 45:19

56

الحميد

Al-Hamīd

Den Prisværdige

14:8, 31:12, 31:26, 41:42

57

المحصى

Al-Muhsi

Optælleren

72:28, 78:29, 82:10-12

58

المبدئ

Al-Mubdi’

Oprinderen

10:34, 27:64, 29:19, 85:13

59

المعيد

Al-Mu’īd

Gendanneren

10:34, 27:64, 29:19, 85:13

60

المحيى

Al-Muhyi

Livsgiveren

7:158, 15:23, 30:50, 57:2

61

المميت

Al-Mumīt

Dødsgiveren

3:156, 7:158, 15:23, 57:2

62

الحي

Al-Hayy

Den Altid Levende

2:255, 3:2, 25:58, 40:65

63

القيوم

Al-Qayyūm

Den Evigt Værende

2:255, 3:2, 20:111

64

الواجد

Al-Wājid

Finderen

38:44

65

الماجد

Al-Mājid

Den Noble

85:15, 11:73,

66

الواحد

Al-Wāhid

Den Eneste Ene

2:163, 5:73, 9:31, 18:110

67

الاحد

Al-‘Ahad

Alene

112:1

68

الصمد

As-Samad

Den Uafhængige

112:2

69

القادر

Al-Qādir

Den Almægtige

6:65, 36:81, 46:33, 75:40

70

المقتدر

Al-Muqtadir

Den Mest Kraftfulde

18:45, 54:42, 54:55

71

المقدم

Al-Muqaddim

Frembringeren

16:61, 17:34,

72

المؤخر

Al-Mu’akhkhir

Tilbageholderen

71:4

73

الأول

Al-‘Awwal

Den Første

57:3

74

الأخر

Al-‘Akhir

Den Sidste

57:3

75

الظاهر

Az-Zāhir

Den Synlige

57:3

76

الباطن

Al-Bātin

Den Skjulte

57:3

77

الوالي

Al-Wāli

Rådgiveren

13:11, 22:7

78

المتعالي

Al-Mutā’ali

Den Ophøjede

13:9

79

البر

Al-Barr

Den Gode

52:28

80

التواب

At-Tawwāb

Benåderen

2:128, 4:64, 49:12, 110:3

81

المنتقم

Al-Muntaqim

Hævneren

32:22, 43:41, 44:16

82

العفو

Al-Afuww

Tilgiveren

4:99, 4:149, 22:60

83

الرؤوف

Ar-Ra’ūf

Dybt Medfølende

3:30, 9:117, 57:9, 59:10

84

مالك الملك

Mālik-ul-Mulk

Kongernes Konge

3:26

85

ذو الجلال والإكرام

Dhū-l-Jalāli
wa-l-‘ikrām

Den Majestætisk Generøse

55:27, 55:78

86

المقسط

Al-Muqsiţ

Ret-udøveren

7:29, 3:18

87

الجامع

Al-Jāmi

Den Samlende

3:9

88

الغني

Al-Ghaniyy

Den Alt-Havende

3:97, 39:7, 47:38, 57:24

89

المغني

Al-Mughni

Berigeren

9:28

90

المانع

Al-Māni’

Forhindreren

67:21

91

الضار

Ad-Dārr

Den Skadende

6:17

92

النافع

An-Nāfi

Gavngiveren

30:37

93

النور

An-Nūr

Lyset

24:35

94

الهادي

Al-Hādi

Vejlederen

22:54

95

البديع

Al-Badī

Den Usammenlignelige

2:117, 6:101

96

الباقي

Al-Bāqi

Den Tilbageværende

55:27

97

الوارث

Al-Wārith

Arvtageren

15:23

98

الرشيد

Ar-Rashīd

Den Retledende

2:256

99

الصبور

As-Sabur

Den Tålmodige

2:153, 3:200, 103:3

Klik på følgende link for Allahs 99 navne(vektor-grafik), som er den hidtid mest komplette og bedste gennemarbejdede oversættelse:

Allahs 99 navne med dansk oversættelse (pdf)




Det Gode Selskab

Det Gode Selskab – Glæden!

Den blå himmel – denne rødgule skinnende sol – de melankolsk syngende fugle – børnene der leger – menneskene der nyder – et selskab af harmoni og fred.
Fred og ro er dejligt, når det kommer til en, specielt hvis man er en del af det, dvs. befinder sig et sted, hvor stemningen er dejlig og omgivelserne harmonerer med denne stemning. Det kan være en familie sammenkomst i godt vejr, en fødselsdags fest eller andet, hvor man har det godt, da selskabet giver en glæde og ro. En hyggelig aften hjemme hos en selv eller hos vennerne, hvor man drikker te/kaffe, hygger sig med tv og kiks og kager og sludrer og sladrer, bliver også anset som et godt selskab, hvor man bliver afstresset og får glæde i sit indre.
Et andet selskab ude i byen på cafe eller ”Club”, hvor man danser og morer sig med vennerne, bliver anset for det samme af nogle mennesker, idet de på deres måde bliver afstresset – kommer væk fra hverdagen – og ”kan slå sig løs”.
Nogle finder glæde i sport og forlystelser, andre i rejser og udfoldelse af deres fysiske krop eller andet.
Så er der de isolerede, dem som dyrker deres tro, religion, kult eller sekt og finder glæde i det ved meditation eller anden form for sammenkomst eller isolering. Det hele er et stort ræs for at opnå glæde i form af en eller anden form for social samvær – nogle finder endda glæden i isolering, herunder i selskab med sig selv og deres ”ensomhed”.

Vi har alle vores forskellige måder og forståelser af, hvad et godt selskab er, men hvem er egentlig kvalificeret til at udtænke, hvad der er bedst for mennesket? Ved det enkelte individ, hvad det bedste er for en selv? Eller kan man definere en speciel formular afhængigt af, hvilket type menneske eller typer af mennesker(grupper), der er tale om? Det er set igennem tiden, at mennesket har taget fejl, når det har udtænkt selv, hvad der er bedst for det. Det er resulteret i krige, hungersnød, umoralskhed, korruption, naturkatastrofer m.v. Nogle vil sige, at enkelte har tænkt rigtigt, men at nogle ondskabsfulde, egoistiske og magtbegærlige mennesker har ødelagt det hele. Andre vil sige, at udgangspunktet har været for sårbart, således at andre kunne tage fordel af det.

Det har vist sig, at Gud reddede menneskeheden ud af sådanne situationer gang på gang. Den Guddommelige indgriben har været til immens hjælp for menneskeheden, uden hvilken menneskeheden formentlig ville have tilintetgjort sig selv!
Gud har grebet ind flere gange i løbet af historien, herunder ødelagt hele nationer, da de var til store gener for andre og dem selv samtidigt med, at de spredte denne selvtilintetgørelse til resten af verden, herunder eksemplet med Sadomos(Lut-nationen), Nooh(Noah)-nationen og den store oversvømmelse og sidst men ikke mindst i vores moderne tid Tsunamien m.fl.

Koranen beskriver nødvendigheden af gode mennesker rundt om sig og effektiviteten af at være sammen med gode mennesker, i det såkaldte gode selskab, men samtidigt bliver det også defineret detaljeret, hvad det gode selskab er – hvad der er bedst for mennesket. Skaberen bestemmer således og definerer for det skabte, herunder mennesket, hvilke mennesker, der er gode, og dermed ordinerer deltagelsen i sådanne kredse og samtidigt fortæller hvilke fordele man har, hvis man tager imod denne forordning.

Et eksempel på indvirkning og påvirkning af et sådant godt selskab er eksemplet om de 7 rettroende mennesker i Amman(Jordan) omkring 100 e.kr. tid i Romer-tiden. I en tid, hvor Romerriget herskede i disse egne og i det meste af den verden fra Rom(Italien) og sydpå(Nordafrika) og Øst(Persien) var undergivet Romersk overherredømme.
Romerne var afgudsdyrkere og troede på astrologi, og de tilhørende elementer heri – solen, månen, stjernerne, planeterne samt elementerne i verden såsom vand, jord, ild og luft(sten) som guder. Efter at Hazrat Isa(Jesus) havde spredt og genbekræftet budskabet om Den Eneste Ene Gud(Allah) efter Moses og Abraham m.fl., var en stor del af Mellemøsten dog stadig afgudsdyrkere med forskellige slags religioner og guder alt afhængigt af hvilken egn man kommer fra. Man troede, at guderne var beslægtet og forbundet med den egn, man kommer fra. Således konkurrerede man indbyrdes og med fjerne egne om gudernes kræfter, magt og status.
Nogle enkelte blandt Romerne og blandt den lokale arabiske befolkning troede inderst inde på, at der kun fandtes En Gud i lighed med jøderne og de få kristne dengang, der dog var begrænset både i tal og udspredelse i omegnen omkring det nuværende Jordan, Syrien og Israel.
En romersk mand ved navn Maximus plejede at bede i en Grotte nær Amman(gammel navn?) til Den Eneste Ene Gud i al hemmelighed, idet han var svigersøn til den daværende romerske general i området. Han fik hurtigt nogle andre til at følge sig i sin tro om Den Eneste Ene Gud, men da det romerske styre og præsterne fandt ud af det, blev de alle sat i fængsel. Med hjælp fra nogle andre troende blandt de romerske soldater og andre lykkedes det dog Maximus og hans venner at flygte derfra og til den grotte i udkanten af en landsby tæt på byen Amman, hvor Maximus plejede at meditere og bede til Gud.
Den romerske hær fandt dog deres tilflugtssted, men kunne ikke komme ind, idet de hver gang fik deres livs meget skrækslagne chok, da de gik ind i grotten(surah Kahf). Allah(Den Eneste Ene Gud) beskyttede dem således mod kongen og soldaterne. Chokket var så stort, at flere besvimede og døde. Allah reddede disse mennesker fra døden ved at få dem til at falde i en dyb søvn i 300 år(solare) og 309(månedlige), og da de vågnede efter alle disse år, var deres kroppe ikke forældede – de var i samme fysiske, mentale og sjælelige stand, som da de sov. (Læs forklaring af surah Kahf).
Sammen med dem sov deres trofaste hund ”Qitmeer”, som er den eneste hund, der vil komme i Paradis. En hund bliver normalt anset for at være uren af både fysisk og sjælelig karakter i Islam, men når en hund som Qitmeer kan indtræde Paradis efter at have været i selskab med gode mennesker(de 7 rettroende mennesker), idet hunden kun sov med dem, hvad kan mennesker så ikke opnå ved at være i et selskab, hvor der er rettroende mennesker?

Hvad er egentligt rettroende mennesker? Det er muslimer, som ikke kun udfører Islams pligter, beder og holder sig fra, hvad der er forbudt(Haram), men som samtidigt har Allahs lys(noor) i deres hjerter, foruden at have viden om Quran og Hadis m.m. Mumineen(de perfekte), som spreder Allahs lys, når man sidder med dem. Folk, som beder og holder sig fra bagtale og sarkasme og i det hele taget ikke skader andre med deres tunger.

Et andet eksempel på selskabet af gode mennesker er beretningen om manden, der myrdede 99 mennesker, jf. Bukhari, vol. 4, bog 56, hadis nr. 676. I denne hadis berettes om en mand, der havde myrdet 99 mennesker og gik til en lærd(aalim) for at høre, om hans muligheder for at få tilgivelse. Da den lærde fortalte ham, at han ikke kan tilgives, dræbte han også ham, idet den lærde åbenbart ikke havde forstået andet end Koranens ydre betydning. Efter at have dræbt 100, inkl. den lærde, gik han til en klog muslim og spurgte om det samme, hvorpå han fik svaret, at selvfølgelig kan han tilgives. Manden spurgte morderen, om hans synder var større end Allahs barmhjertighed, hvorpå morderen svarede nej. Den kloge muslim anbefalede ham derfor at andre og bede om Allahs tilgivelse og samtidigt holde sig væk fra dårligt selskab, dårlige mennesker og i stedet søge et godt selskab og gode mennesker. Efter at have angret forlod morderen de muslimer, som var dårlige og begyndte at gå mod en landsby, som han havde hørt om, at der kun var gode mennesker der og mange mumineen, dog døde han på vejen dertil. Der blev uenighed mellem de straffende engle og de belønnende engle om, hvorvidt denne person skulle i Helvede eller i Paradis, idet de straffende engle mente, at han jo havde begået 100 mord og endnu ikke var blevet tilgivet, men de belønnende engle mente, at han havde jo en intention om at nå landsbyen med de gode mennesker og havde angret. Ærkeenglen Jibraeel(Gabriel) kom for at afgøre denne uenighed(tvist), og bestemte at måle distancen mellem den dårlige og gode landsby. Det viste sig at morderen desværre var tættere på den dårlige landsby, hvorfor Jibraeel bestemte, at morderen skal straffes og i Helvede. Men det viste sig, at morderen pludseligt lå tæt på den gode landsby og at jorden havde trukket sig så meget sammen, at jorden havde flyttet morderens krop tæt på den gode landsby, og dette undrede ikke kun Jibraeel men også resten af englene. Allah havde selv beordret jorden til at trække sig sammen samtidigt med at morderens lig skulle være tæt på den gode landsby, idet kun Allah vidste, at morderen – da han angrede til Allah – var oprigtig, og pga. at han inderligt angrede, indtrådte Allahs grænseløse tilgivelse, som selv Allahs vrede ikke kan slå og morderen blev overgivet til de belønnende engle.

Ovennævnte autentiske beretning fortæller om vigtigheden af intentionen samtidigt med vigtigheden af at være med Allahs gode mennesker, idet Allah elsker sine gode mennesker. Da morderen kun havde en ren intention om at angre og angrede og bestemte at tage over til den gode landsby for at angre igen og håbe på, at Allah vil tilgive ham der pga. stedet og de gode mennesker, tilgav Allah ham ikke kun, men Allah sørgede for at bringe det fysiske i orden, dvs. jorden og hans lig, der blev placeret af Allah tættest på landsbyen, hvor storslået en barmhjertig Allah er vi skabt af.

Allah elsker at tilgive og være barmhjertig, selv mod de slemmeste, intet er større end Allahs barmhjertighed og nåde, heller ikke 100 mord. Et enkelt mord er nok til at komme i Helvede, idet det er utilgiveligt iht. Quran og Hadis. Men denne morderes oprigtige intention og beslutsomhed i at følge den kloge mands råd om at angre blandt gode mennesker fik Allah til at åbne op for alle mulige døre for morderens tilgivelse, subhanAllah, alhamdulillah Allahuakbar.
Der er utallige fordele ved at være blandt gode folk. At angre mens man er blandt gode folk, giver en meget større chance for at få tilgivelse pga. det gode selskab – de gode mennesker. Allah kan nægte en alene, men vil ikke nægte en, hvis man er blandt de gode mennesker, idet deres tilstedeværelse skaber en mægling til Allah en wasilah(Tawassul). Gode folk er ikke nødvendigvis en islamisk lærd, men oprigtige muslimer, som Allah har renset hjerterne på og givet viden(ilm) og dybdegående viden samtidigt med praksis og hensynsfuldhed og medlidenhed med ikke kun muslimer men mennesker og dyr, natur og alt, hvad Allah har skabt – alle Allahs skabninger. Der findes som bekendt ikke andet end, hvad Allah har skabt!

”Undtaget er dem, som angrer, som er troende og som laver gode gerninger – for disse vil Allah ændre deres dårlige gerninger til gode, visselig er Allah den mest tilgivende og den meste barmhjertige” – (Quran, 25:70)

Jeg vil afslutte denne længe ventede artikel med et citat fra Khawaja Moinuddin Chisti(ra), som sagde:

”Dårligere end en dårlig gerning er at være blandt dårlige mennesker, bedre end gode gerninger er at være blandt gode mennesker”

Skrevet af: Rizwan Tabassum(RT/Red @99)




Fâtih Sultan Mehmed Han

Fâtih Sultan Mehmed Han

Bismillâhi’r-rahmâni’r-rahim” (I Allahs navn, den Barmhjertige, den Nådefulde)

– Profeten (SAW) havde forudset overtagelsen af Istanbul –

Fatih Sultan Mehmed Han (FSMH) er den 7. sultan af Det Osmanske Rige og blev udnævnt sultan i 1451 da hans far Sultan Murad Han den 2. døde. FSMH blev forgiftet og døde i 1481, hvilket betyder at han i alt har styret Det Osmanske Rige i 30 år. Han har været vidne til mange begivenheder, han har bl.a. været den som fuldfører Profetens (SAW) budskab. Budskabet der blev overbragt af selveste Profeten (SAW) for 700 år forinden FSMHs tid, som beskriver at; der vil komme en god kommandant og en god hær, som endeligt vil overtage Istanbul (dette vil blive uddybet senere). FSMH, bærer af dette budskab, har derfor fået tildelt opgaven som lov- og budbringeren for den islamiske verden.

Dette bliver også beskrevet i Koranen:

“Som i eksemplet om folket, der levede lidt før deres tid – de smagte resultatet af deres onde handlinger(gerninger), og for dem er der en smertefuld straf”(Koranen 59:15)

For at kunne forstå helheden af FSMHs personlighed og betydningen af hans opgave, er det vigtigt at vi først ser på hans barndom og opvækst.

I hans barndom blev han oplært og undervist af de største lærde i hans tid, heriblandt Candarli Halil Pasha, Molla Yegan og Hazrat Aksemseddin. Hans far gik meget op i uddannelse og arrangerede derfor hans første udflugt til byen Medina, hvor han ville opnå praktik og erfaringer til det videre forløb. Her blev han bl.a. undervist af Molla Ayas samt den første pilgrimsrejsende blandt Det Osmanske Rige Molla Fenârî. Efter hans ophold i Medina vendte han tilbage til sin far. Så snart han ankom, arrangerede hans far mere undervisning til ham. Fra Ægypten blev Hadisen Molla Gurânî hentet, han skulle undervise FSMH i tefsir (fortolkning af koranvers) og fikih (islamisk positiv retslære; disciplin der dækker over praktiske handlinger). Gurânîs bløde og disciplinerede undervisningsmetode har haft en stor indflydelse på at opbygningen af FSMHs personlighed og indlæringsteknik. Herefter begiver FSMH sig videre til at tilegne sig Ilm, og hans fritid bruger han på teknisk-strategiske foretagender (indenfor krigsførelse). Han blev lært op i matematik, geometri, historie, hadis, tefsir, fikih og kelam (betyder: Allahs ord; at opsøge teologisk viden gennem debat og argumentation). Af sprog beherskede han Arabisk, Fransk, Latin, Græsk og Serbisk. Dette var en nødvendighed for at kunne kommunikere med andre herskere på deres sprog, hvis de i fremtiden ville holde møder med FSMH.

FSMH brugte den religiøse viden til at ændre sin livsstil og fulgte herefter Guds lov. Den tekniske viden brugte han til at udvikle krigsstrategier, som i senere fremtidige krige ville lede ham til succes. I Historie og Geografi lærte han om fortidens stormagter, hvorfor denne viden senere gav ham mange fordele. Det var en viden, der hjalp ham med at undgå de fejlvurderinger, som havde tynget tidligere tiders herskere. På denne måde havde han anlagt vigtige retningslinjer for at kunne handle systematisk og nøje planlægge hver eneste foretagende. Han var en krigerisk soldat, men samtidig en tænkende leder. Alt dette takket være hans far, som gjorde alt for at lære FSMH al den viden han kunne komme til at lære.

– Osman Gâzi er grundlæggeren af Det Osmanske Rige –

Før FSMH bliver udnævnt sultan, var det hans far Sultan Murad Han som besad tronen. Han overtog store dele af Europa, uden at spilde unødvendigt blod, bl.a. ved at udføre diplomatiske aftaler og traktater. Islam blev langsomt spredt mod vest, på den rigtige måde som Gud ønsker det.

I en alder af 12 år overtog FSMH tronen, og hans far stillede sig i baggrunden. Så snart de Europæiske allierede hørte om den unge sultans indtræden som hersker, påbegyndte de angreb på Det Osmanske Riges territorier i håb om at drive Riget tilbage. I forbindelse med dette påbegyndte Korsriddernes hær en blodig og udslettende fremmarch på deres vej igennem Centraleuropa og mod øst. Alt der har med Islam at gøre blev udryddet; mennesker blev drevet på flugt, mænd blev dræbt og kvinder voldtaget, børn og ældre blev der ikke taget hensyn til, civile landsbyer blev brændt og terroriseret. Så snart FSMH hørte om denne trussel fra Vesten, skrev han et brev til hans far, der øjeblikkeligt indsamlede 40.000 soldater fra Anatolien og i forening med Candarli Halil Pasha drog de i krig mod Korsridderne. I krigens begyndelse forblev FSMH på tronen, idet hans far valgte at tiltræde som øverst kommanderende general for De Osmanske tropper. Denne store krig tog sin begyndelse den 10. november 1444 i Verna Dalen. Krigen sluttede med en sikker sejr til Det Osmanske Rige. Kort tid efter krigens afslutning valgte Sultan Murad Han igen at overtage tronen, idet der opstod interne uenigheder mellem Zagnos Pasha og Candarli Halil Pasha. Herefter sendte han sin søn til Manisa, hvor han indtil faderens død fungerede som senator for byen.

Hans ophold i Manisa havde været yderst givende, både personligt og for Riget, idet hans erfaringer og viden øgedes yderligere med hjælp fra dygtige lærer og imamer. Efter hans fars død overtog FSMH tronen endnu engang – denne gang for at blive. Kort tid efter bemærkede FSMH at de øverst kommanderende følte en vis usikkerhed over hans unge alder og betvivlede hans evner som leder, da de forholdte sig neutrale i flere anliggender. Hvorefter han befalede dem at passe deres arbejde – denne ordre blev hans første som sultan.

– FSMH overtager Istanbul en gang for alle –

Kort tid efter FSMH kom til tronen opstod der intern korruption og nogen af Rigets øverste kommanderende forsøgte bag FSMHs ryg, at overtage territorier hvilket resulterede i en intern magtkamp. Der gik ikke længe før disse individer blev udpeget og fordrevet. Med denne udrensning påbegyndte FSMH en udvidelse af Riget. Det første han gjorde, var at smide Romerne ud af Istanbul og påbegynde byggearbejde på begge sider af Bosboroz, hvilket førte til uro i Det Romerske Rige. Efter 4 måneders arbejde stod begge sider af Bosboroz klar med en 250 meter lang defensiv mur med tårne. Planen med dette var, at fremmede skibe på deres vej igennem Bosboroz, skulle betale told og undersøges for mulige farer. Samtidig blev der givet ordre til at sænke skibe som prøvede at undvige denne proces. Grunden til at denne ordre blev givet, var at Romer Riget tidligere under dets kontrol af strædet havde krævet højere told og beskatning af muslimske sejlende end de havde gjort af andre forbipasserende. Da Bosboroz derefter blev kontrolleret af FSMH, skulle alle skibe beskattes og toldes uden undtagelse og uden forskelsbehandling. Der blev bl.a. monteret en stor og en meget stærk kæde tværs Bosboroz, som så blev løsnet når skibene havde fået tilladelse til at passere.

En vigtig detalje er, at tårnene bevist er opstillet der de er opstillet. Ved at se konstruktionen fra luften bemærkes det at denne har form efter Profetens (SAW) navn, og de steder bogstavet Mim fremgår, er tårnene opstillet.

– Istanbul = oprindelig Islambul og betyder: Find Islam –

Bizanserne prøvede at overtale FSMH om ikke at gå videre ind i Istanbul, men den unge sultan havde allerede besluttet det modsatte og var gået i gang med at planlægge strategier. Istanbul blev overtaget af Det Osmanske Rige til fordel for islam den 29. maj 1453, idet Bizanserne og deres allierede ikke klarede mere end 53 dage hvorefter de tabte krigen og forlod Istanbul.

Med denne sejr begynder en ny æra og den nye sultan får tildelt navnet Fâtih (sejrherren). Profeten (SAW) havde forudset denne sejr for 700 år siden. Det fremgår tydeligt i følgende hadis(al-Bukhari, al-Tarikh al-Kabir 2:81 og al-Saghir 1:306, samt al-Tabarani, al-Mu`jam al-Kabir 2:38 #1216 samt al-Hakim, al-Mustadrak 4:421-422 samt Ahmad, al-Musnad 14:331 #18859(Hanbali) og Suyuti, al-Barr m.fl :

”Visseligt vil Constantinopel(Istanbul) blive erobet. Kommandanten som overtager, vil være en vidunderlig kommandant, og hæren som overtager, vil være en vidunderlig hær.” (Imam Hanbali)

Lidt islamisk synsvinkel og overtagelses historik:

Byen bliver overtaget i alt 29 gange gennem historien. 15 gange Romerne, Bizanserne, Bulgarerne, Latinerne. 9 gange af Arabiske muslimer og 5 gange Det Osmanske Rige.

År 668, Ebû Eyyub El-Ensarî (ra) bliver martyr på dette territorium. FSMHs lærer Aksemseddin Hazrat finder hans grav og bygger en moske samme sted og opkalder det Eyûb Sultan Moske.

År 722, på Anatolien siden af Bosboroz bygger araberne en moske.

År 1391, første gang Osmanerne overtager byen fra Bizanserne. Flere moskeer bliver bygget, imamer kommer til og islam bliver spredt. Ingen bliver tvunget til at blive muslimer eller dræbt, og de lever side om side.

År 1402, Bizanserne overtager byen indefra, nedriver moskeer og dræber eller uddriver muslimer.

År 1453, FSMH overtager byen en gang for alle. Islam bliver spredt til Europa.

Hvis vi ser på den geografiske plan og opbygning af byen opdager vi at byen er bygget på 7 store bakker:

1. Topkapi

2. Nuru Osmaniye Moske

3. Suleymaniye Bâyezid Moskeerne

4. Sultan Selim Moskeen

5. Fâtih Moske

6. Tekfur slottet-Egrikapi

7. Yedikule-Samatya (Yedikule = de 7 tårne)

Som det ses for oven, så er disse bevist blevet placeret på hver sin bakketop. Meningen med dette er på islamisk plan og kræver en dybere analyse. Dette vil vi ikke komme ind på.

Siden starten af 1400-tallet og et halvt hundrede år frem har katolikkerne ønsket at narre Osmanerne med kujonagtige taktikker. De har fx tilbudt at Osmanerne måtte få lov til at styre Grækenland og brugte Romerne som undskyldning, og at de under deres styre havde behandlet befolkningen dårligt. Hensigten med dette var at snyde Osmanerne og stikke dem i ryggen. Der har været flere af lignende episoder og falske aftaler, netop for at styrte Osmanerne og islam. Denne dobbelt moralske og kujonagtige tankegang fortsætter stadig dagen i dag, hvor mange uskyldige bliver narret og deres ret bliver taget fra dem.

– Istanbul er indgangen til Europa, indgangen islam vil komme ind fra –

Nu hvor Istanbul stod urokkelig fast til fordel for islam, kunne islam for alvor blive spredt mod vest, dog ikke uden kamp mod antiislamiske magter. Vesten har alt for længe levet i mørket og var blevet overtaget af ondskaben selv. Mennesket var gennem adskillige generationer blevet fjernet fra sandheden og levede i en materialistisk og falsk verden, hvor de var fortabt i deres synder.

Islam ønsker at sprede Guds lov og orden samt at oplyse menneskeheden om sandheden. Desværre er der store magter som ikke ønsker det samme, men i stedet har de valgt at leve i mørket, for at opnå verdensherredømme. Disse magter gør brug af materialismen, dobbeltmoralskhed, løgne, kujonagtige planer og meget mere i samme kategori. Det eneste formål de har, er at mætte deres ego, ved at opnå magt og rigdom, om det så vil koste mange uskyldige mennesker deres rettigheder og liv. De her ondsindede mennesker er så langt væk fra Gud og den lov Gud vil have vi mennesker skal følge, at de samarbejder med eller direkte arbejder for Satan.

– Viden er lyset, uvidenhed er mørket –

Alle kan skælde mellem det gode og det onde. Det eneste det kræver, er at holde op med at tænke på sit ego, få lidt viden og bruge sin logiske forstand. Når man kan se forskel på godt og ondt kan man langsomt begynde at tænke over hvilken handling man vil udføre i de forskellige situationer. Ved at udføre en god handling, vil personen overfor få en positiv indstilling, som ofte vil føre til endnu en positiv handling. På den her måde vil ondskaben forsvinde mere og mere.

Se dig omkring. Verden er nærmest løbet tør for godhed, og der er ondskab alle steder. Ondskab føder ondskab, som igen føder mere ondskab. Vi bliver nødt til at vende om på de vaner vi har og i stedet skabe gode vaner, for godhed føder godhed. Derfor er det vigtigt at være i det gode selskab, her vil alle i sidste ende vinde mere godhed, og hvem har ikke lyst til handlinger som gør en glad? Alle snakker om at have det godt og gøre verden til et bedre sted, men gør alle i virkeligheden noget for det? Der bliver snakket meget, men næsten ingen handler. Så snart der er brug for godhed, kommer folk med undskyldninger og passer straks sit eget egoistiske formål, enten for at tjene flere penge, tilfredsstille sine lyster eller bare passe sig selv. Dette er en stor folkesygdom, som skal kureres før vi kan vende det onde til det gode. Derfor opfordres alle til at blive kureret fra det onde. Vær som du ønsker at være i stedet for at ønske det ene og være det modsatte. Det kaldes for dobbelt morale – hvilket er en egenskab, som Satan ønsker vi mennesker skal besidde.

– Kampen mellem sjælen og egoet, positivitet og negativitet –

Alt hvad der er negativt (af handlinger, ord mv.) kommer fra Satan, og alt hvad der er positivt kommer fra Gud. Så er spørgsmålet; hvem af os kan lide positiver? Fx en lækker madret, solskinsvejr, glade mennesker, en god duft, sød musik osv. Og hvem kan lide det modsatte? Fx rådden mad, kedeligt vejr, sure mennesker, en klam lugt, irriterende tone osv. Alle kender svaret. Så hvem har lyst til at behandle andre mennesker dårligt og selv blive behandlet dårligt – onde mennesker. Hvem har lyst til at være ond og være partner med Satan – hvem vil have et dårligt liv og i efterlivet havne i helvedet?

I ved hvor jeg vil hen med dette. Hvorfor ikke følge Gud og hans vej – være god – have et godt liv og i efterlivet havne i paradis? Mennesker som er væk fra Gud vil have et sørgeligt og negativt liv. De som kun tror på videnskaben og ikke på efterlivet vil leve et tomt liv. De som lever et tomt og egoistisk liv, de vil skade en masse mennesker og i sidste ende skade sig selv. Åbn op for øjnene, slip sjælen løs og brug hjertet. Glem egoet. Se dig omkring, se på verdenssituationen. Se realiteten, glem medierne og politikkerne – de tjener kun ondskaben. Hvornår har man sidst set en tv-udsendelse som fortæller os om det gode? Videnskaben siger, at det man hyppigt ser og hører (dufter, smager og mærker) er det vi bygger os selv op med. Ondskaben kontrollerer altså os via vores 5 sanser. De fylder vores hjerne og krop med negativer, og når det er fyldt op, afreageres vores krop med mere ondskab. Dette bøder vi selv for, og vi får en straf som politikkerne sætter via ”lovens” vej. Medierne er et våben som ondskaben bruger, og systemet er bødlen som straffer os. Læg mærke til alt hvad vi ser og hører er negativt. Selv det mad vi indtager, er beskidt og fyldt med kemikalier og affaldsstoffer. Luften er forurenet og rådden, som vi går rundt og indtager. Vi mærker dagligt dårlige ting, folk slås og dræber hinanden. Vores 5 sanser bliver dagligt bombarderet med ondskab.

– Alt starter fra ens indre førend det bliver spredt ud til verden –

Ondskaben kan ikke tvinge os til at gøre ondt. Den har gennem mange tusinder år udviklet systemer og fundet ud af mennesket bedst bliver påvirket via de 5 sanser. På den måde kan ondskaben trænge ind i os og begynde sit arbejde indefra. Hvis vi ikke selv beskytter os og fylder os selv op med positiver, vil ondskaben styre os og dermed verden. I sidste ende er det os selv der afgør om vi vil lade os styre eller ej.

Fx ved at give en god komplement, vise et smil, give et kram, sprede en god duft og give en lækker kage, vil føles godt på vores 5 sanser, og dermed styrke vores indre – vores sjæl. Modsat egoisme er det godt at holde sammen, udvide sin viden, være i et godt selskab, komme væk fra kulden og mørket samt søge hen mod lyset og varmen. Dagen i dag lever alt for mange alene og ensomt. Alt for mange bliver knust og efterladt. Alt for mange opsøger ondskab og glemmer godhed. Hvad er meningen med dette? At vi skal ødelægge menneskeheden? Lever vi for at have det dårligt – er det meningen med livet? Hvorfor ikke søge efter sandheden, finde den og forstå meningen med livet, acceptere den og nyde livet på den oprigtige måde. Gøre verden til et bedre sted for alle.

Mange vælger den nemme løsning. Glem nemme løsninger, glem dovenskab. Disse ord er negative og tjener kun ondskaben. Kæmp mod ondskaben og mod egoet. For egoet er tæt knyttet til ondskaben. Vælg derfor de svære løsninger og søg mod ægte viden, dette vil udvikle visdom og vil oplyse ens vej. Det kræver hårdt arbejde og uden en kamp mod ondskaben, en kamp mod sit ego, vil der ikke være succes. Vi ved alle at godt er godt og ondt er ondt, hvorfor handler vi så ikke rigtigt? Lad ikke andre gøre dit arbejde, undersøg og indhent viden, find sandheden og gør det rigtige, for du ved aldrig hvad andre vil have dig til at gøre.

– Frygt ej sandheden, for frygt er uvidenhed og sandheden er løsningen –

Menneskeheden har alt for længe levet i frygt og i mørket, lev med lyset, for sandelig er lyset varme. Varm din sjæl og styrk din personlighed, styrk din viden og lev livet som du i virkeligheden ønsker at leve.

Selvom Det Osmanske Rige spredte lyset til størstedelen af Europa, blev der ikke taget imod det. Tværtimod fik folk et had og ønske om at udrydde Riget så snart muligheden var der. Allerede efter FSMHs død begynder Det Osmanske Rige at falde sammen. Riget som kom med lyset til mennesket bliver selv smittet med sygdomme, såsom korruption, grådighed og individuel magtkamp, hvilket bliver starten på Rigets undergang, og lyset begynder småt at gå ud. Sultanernes sultan FSMH, den 7. sultan blandt sultaner og hjertet af Det Osmanske Rige, delte navn med Profeten (SAW) og var den eneste sultan som fik opfyldt et af Profetens (SAW) vigtige budskaber om islam, blev forgiftet og efter hans død gik dette budskab tabt. Riget fortsatte som en stormagt uden lyset og uden lyset vil alt falme og dø. Det er præcis hvad der skete med Riget, og mørket spredte sig mod øst, til hele verden. Dette er ikke en tilfældighed, men blot en sandhed som er en del af Guds store plan. Når chancen er der igen, så grib om den og giv ikke slip, gør det rigtige og følg Guds vej – sandhedens vej – sandelig giver Gud en ny chance og du skal blot tage imod.

– Tiden er inde til at vågne – til at handle i sandhedens, lysets og Guds navn –

I dag året 2011 er 7 generationer siden FSMHs død, og dermed Profetens (SAW) budskabs forsvinden. I så mange år har verden levet i mørket og kaos. Nogen har bevist holdt dette budskab i skjul og dermed sandheden væk fra mennesket.

Vi lever i informationsalderen, men vi er mere forvirret end nogensinde og lever endnu længere væk fra lyset. Der vil komme endnu større udfordringer, udfordringer vi ikke kan løse på anden vis end at holde sammen og sprede lyset. Er tiden snart inde til at få sandheden frem – Profetens (SAW) budskab samt Guds lov og orden? Har mennesket brug for et nyt Osmanske Rige – Et rige som i Guds navn vil sprede lyset, sandheden, lov og orden? Et Rige som vil bestå af alle som ønsker at gøre verden til et bedre sted. Ikke via krig, men med viden. Alle som søger sandheden, brug da jeres sjæl og forstand. Følg hjertet og i vil finde den rette sti, stien som vil føre jer til lyset – til sandheden. Det er Guds vej og vejen til et bedre liv – et bedre liv i dette, samt i det hinsides liv.

Viden giver os forståelsen (for nuet) og islam giver os håbet (for fremtiden). Ved at slå disse sammen og fylde det i vores hjerne og hjerte, kommer vi et skridt tættere på fred og Paradiset.

Gud ved bedst.

– Alt hvad der bekæmper lyset er ondskaben selv –

”Allahumma sallee ‘ala Muhammadin wa ‘ala ‘alee Muhammadin, kamaa sallayta ‘alaa Ibrahima wa ‘alaa aalee Ibrahima, Innaka hameedum-majeed. Allahumma barik ‘ala Muhammadin wa ‘alaa ‘alee Muhammadin kamaa barakta ‘alaa Ibrahima wa ‘alaa aalee Ibrahima innaka hameedum-majeed.”

(Oh Allah. Send lovprisninger på Muhammad og på Muhammads familie, som Du sendte lovprisninger på Ibrahim og på Ibrahims familie; Du er i sandhed Den Prisværdige, Den Forherligede. Oh Allah. Send Velsignelser på Muhammad og på Muhammads familie, som Du sendte velsignelser på Ibrahim og på Ibrahims familie; Du er i sandhed Den Prisværdige, Den Forherligede.)

Denne artikel er skrevet med kun et formål og det er at sprede Allahs lov og orden. Insha’Allah.

Skrevet af M. Khan