1

Abu Hurayrah radiyallahu anhu(ra)

Millioner af muslimer fra de tidligere historiske perioder af Islam og til idag er bekendt med navnet Abu Hurayrah. Til forelæsninger, konferencer, fredags-khutbaer, seminarer, Hadis-bøger, fiqh-bøger, ibadah, tafsir m.m. hører vi følgende: “Berettet af Abu Hurayrah. Profeten(saw) sagde…”

Abu Hurayrah(ra) var lidt over 30′erne, da han blev muslim i 7. år efter Hijrah og døde i Madinah i en alder af 78 år. Han var ikke gift og havde ingen børn, da han tog sin plads hos Ashaba-e-Suffa, mens Profeten(saw) var ude i Khaybar-krigen. Han var en af de fattigste blandt Ashaba-e-Kiram.

Hans rigtige navn var Abdur-Rahman bin Sahr ifølge den stærkeste beretning. Men kaldt for Abu Hurayrah(ra) efter en episode med Profeten(saw):

“Jeg(Abu Hurayrah) bar en lille kat i min rida(kappe) en dag. Da Rasulullah(saw) så mig med det, spurgte Han(saw) mig, om hvad det var. “Kattekilling” svarede jeg”. Og Han(saw) kaldte mig for “far af killing(Abu Hurayrah)”. Siden den dag blev Han kendt for det.  

Han sad i Masjid-e-Nabwi og var optaget af viden hele tiden. Han var sulten efter viden og havde ikke interesse for verdslige ting. Og sådan fortsatte det i 4 år.

En dag sagde han til Profeten(saw):

“Jeg hører mange beretninger(hadiser) fra Dig(saw), men glemmer dem.” Allahs sendebud(saw) sagde “spred din rida”. Jeg gjorde det følgende og dernæst bevægede Han(saw) sine hænder som om Han(saw) fyldte dem med noget og tømte det i min rida og dernæst sagde Han(saw) “tag din kåbe over din krop”. Jeg gjorde det og efter det glemte jeg ingenting. (Sahih Bukhari Volume 1, Bog 3, Nummer 119).

En dag gik han forbi markedet i Madinah og så befolkningen optaget af deres forretninger af køb og salg. “Hvor svage er i, oh folk af Madinah”, sagde han. “Hvad ser du som er svag i os, Abu Hurayrah”, spurgte de. Allahs Sendebuds(saw) arv er blevet uddelt og I står her. Vil I ikke tage en del af det?”, sagde han. Hvor er det oh Abu Hurayrah, spurgte de.. I Masjid(moske), svarede han tilbage..

Folk skyndte sig til masjid. Abu Hurayrah(ra) ventede til de kom tilbage. Når de kom tilbage og så ham, sagde de “Oh Abu Hurayrah, vi tog til masjid og gik ind, og vi så ikke noget, som blev delt ud.” “Så I ingen i masjid”, spurgte han. “Ja, vi så nogle personer som lavede salah, nogle personer som læste Quran og nogle personer, som diskuterede om hvad der var Halal(tilladt), og hvad der var Haram(forbudt)”, sagde de. Ve jer, svarede Abu Hurayrah(ra). Dette er arven efter Muhammad(saw).

Hans sult efter viden gjorde ham til en af de mest berømte Sahaba(ledsagere). Der findes næsten ikke en bog, hvor hans beretninger ikke findes. Han er den mest berømte hadis beretter, og alle hadis lærde har skrevet hans beretninger ned i deres bøger.

Abu Hurayrah(ra) har i alt berettet 5374 hadis. Nogle af dem hørte han selv fra Profeten(saw), og nogle af dem fra Ashaba-e-Kiram, blandt andet fra Abu Bakr(ra), Umar ibn al-Khattab(ra) og Bibi Aishah(ra).

Og Abdullah bin Abbas(ra), Abdullah bin Umar(ra), Anas bin Malik(ra), Vasile b. Eska(ra), Jabir b. Abdullah(ra) og mere end 800 andre Ashabi-Kiram og Tabi’in har berettet hadiser fra ham, trods det faktum, at han kun har været sammen med Rasulullah(saw) i 4 år.

Da Aishah(ra) blev spurgt om, hvem der kendte bedst til Profetens(saw) udtalelser, svarede hun “Abu Hurayrah. Jeg sværger Abu Hurayrah har brugt al sin tid i Rasulallahs(saw) selskab”.

Mange Sahaba var forbløffet over alle de hadiser han kunne udenad. Desværre beskyldte nogle ham for at berette falske hadiser. Hans svar til dem i forbindelse med denne beskyldning var følgende:

“Folk siger jeg har berettet for mange hadiser. Havde det ikke været for de 2 verser i Quran, ville jeg aldrig have berettet en enkelt hadis og versene er:

“Visseligt, dem der skjuler de klare beviser og vejledning som Vi har åbenbaret, efter at Vi gjorde dem klare i Bogen for disse mennesker, disse er dem, som Allah forbander, og dem der forbander, skal også forbande dem” – (Surah Baqarah 2:159)

“Og når Allah indgik en pagt med dem der fik Bogen: I skal angiveligt sprede det for mennesker og ikke skjule det; men de skjulte det bag deres rygge og tog betaling for det; hvor de har købt ondskab for dem selv” (Surah Al-Imran 3:187)

Abu Hurayrah(ra) fortsatte:

Og ingen tvivl om at vores Muhajir brødre plejede at have travlt i deres markedspladser med deres forretninger, og vores Ansari brødre plejede at have travlt med deres landbrug. Men jeg plejede at nøjes med det, som fyldte min mave og opholdte mig hos Allahs Sendebud(saw) og plejede at være opmærksom på de ting, som de ikke var opmærksomme på, og lærte de ting udenad, som de ikke plejede at lære udenad”. – (Sahih Bukhari 1-118).

Abdullah b. Umar(ra) sagde: “Han(Abu Hurayrah) er meget mere gavnlig end mig og ved det som han beretter bedre”.

Talhah b. Ubaydullah(ra) sagde: “Abu Hurayrah(ra) har hørt mange hadiser, som vi ikke har hørt”.

Imam Bukhari siger: “At Han(Abu Hurayrah) er en af de mest troværdige personer ifølge Sahaba og hadis lærde.

Abu Hurayrah(ra) blev aldrig træt af at kigge på Rasulullah(saw), hvis Ansigt viste sig at have lyset af hele universet og blev aldrig træt af at lytte til Ham(saw), hvis Tunge var fyldt med visdom.

Dernæst lavede Abu Hurayrah sin bøn og sagde “Oh Allah(swt), jeg spørger Dig(swt) for en viden, som ikke vil blive glemt”. Og Profeten(saw) sagde “Amin”.

Abu Hurayrah(ra) havde fået en gave fra Allah(swt). Visdommen om Profetens(saw) ord og hukommelsen og tungen til at berette det videre samt evnen til at skrive alt ned. Visdommen udstrålede fra hans læber videre til de næste generationer. Fra Indonesien til Vienna. Og idag rundt omkring hele verden. Han havde indset hvilket gave han havde fået i sin rida og brugte det til at udsprede Islam. Hadis er i dag den 2. mest kendte og udbredte kilde i Islam og uden Hadis, ville Islam aldrig være fuldbyrdet, idet Allah(swt) siger i Quran:

“I Sendebudets(saw) ord og handlinger har I visselig et smukt mønster at følge, for alle dem, som kun har håb i Allah og Den Sidste Dag, og som bruger meget tid i at lovprise Allah” – (Surah Ahzab 33:21)

Her refereres til mumineen, dem, der oprigtigt beder til Allah(swt), og som ihærdigt bruger tid på at lovprise Allah(swt) i form af Salah, Quran og Zikr(ihukommelse). Disse vil også følge denne ayah, hvor Allah fortæller og rådgiver mumineen om hvilket eksempel der er bedst og følge. Det skal dog understreges, at denne gruppe af mumineen er begrænset, jf. sidste afsnit, hvor Allah understreger, at det er tilsigtet dem, der bruger meget til på at huske og lovprise Allah, og dette er foruden de daglige bønner og pligter, dvs. frivillig tilbedelse og lovprisning.

“Og hvad Profeten(saw) giver jer, tag det, og hvad Han(saw) forbyder, hold jer væk fra det. Og frygt Allah: Allah er sandelig hård i straf” – (Surah Hashr 59:7)

Dette er en direkte ordre fra Allah om at følge det, som Profeten(saw) siger, og Allah varsler, at dem, der ikke følger Profeten(saw) vil få en hård straf. Ordren om at følge Hadis er foruden dette givet utallige steder i Quran. Spørgsmålet for os er således at vælge de sande uforfalskede hadis-beretninger. Abu-Hurayrahs(ra) beretninger er klassificeret af de fleste som 99% sande, idet mange af hans hadis samtidigt også berettes af andre Sahaba og Ahlul-bait. Han havde en meget god hukommelse og havde en god evne til at skrive alt ned og vigtigst af alt elskede han Profeten(saw) meget højt.

Må Allah(swt) forære ham selskabet af Rasulullah(saw) i det næste liv, også sådan som Han(swt) foræret ham Rasulullahs(saw) selskab i denne her verden og må Abu Hurayrah(ra) genopstå som en af de første efter dommedagen.

Artiklen er skrevet af: Web-β9